Teamleder til QC laboratorium i verdens største insulinfabrik
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Kalundborg
- Manufacturing
- Kalundborg
Er du god til at lede – at skabe entusiasme omkring dig, konkretisere ambitiøse, abstrakte mål og være den rollemodel, der kan vedligeholde og udvikle vores positive og produktive arbejdsmiljø? Kan du også bygge bro over professionelle og kulturelle distancer, og besidder du den viden og erfaring omkring digitaliseret produktion, der kan føre vores team ind i fremtiden, så er det helt sikkert dig, vi leder efter.
Vi kan til gengæld love dig en stilling med store udviklingsmuligheder, et udfordrende og trygt arbejdsmiljø og en plads i Novo Nordisks succeshistorie, når vi har skrevet det næste kapitel sammen.
Om afdelingen
Insulin Manufacturing 1 (IM1) i Kalundborg er verdens største insulinfabrik. Her producerer vi de aktive ingredienser, der er hovedbestanddelen i mange af Novo Nordisks produkter - herunder vores nye orale produkt Rybelsys®, som vi har store forventninger til.
IM1 er en hel produktionskæde under et tag. I QC laboratoriet håndterer vi alt det nødvendige laboratoriearbejde og sikrer at alle kvalitets- og lovgivningskrav bliver opfyldt til tiden. Mens vi sender nye produkter på markedet, med alle de forsøg, analyser og metodeudviklinger, som det indebærer, er det også nødvendigt for os hele tiden at udvikle på eksisterende metoder, processer og tilgange – og hele tiden sikre at der findes gode udviklingsmuligheder for den enkelte.
Du får ansvaret for et af vores to laboratorieteams, og som vores nye teamleder skal du også være med til at bygge vores ledelsesteam op. I alt får du fire andre kolleger i ledelsesteamet: en afdelingsassistent, lederen af vores kalibreringsteam, lederen af EM teamet og det andet laboratorieteam. I afdelingen er vi stolte af vores tilgang til kvalitet, af at vores ambitiøse mål bliver til flotte resultater, og af at vi er gode til passe på hinanden.
Jobbet
Du får ansvaret for at føre et team gennem en spændende rejse mod nye muligheder, både for afdelingen, for det vi laver, og for de mennesker, du kommer til at arbejde med. Samtidig får du mulighed for at benytte den faglighed, der både skaber tillid, og som hjælper dig til at kunne facilitere og medskabe solide løsninger, der aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Jobbet kræver med andre ord en god balance mellem laboratoriefaglighed og menneskelige egenskaber.
En af de store opgaver, vi er i gang med, handler om at skabe nye infrastrukturer for håndtering af data, og vi er altid i gang med at identificere arbejdsgange eller processer, der ikke er optimale eller som i det hele taget kan gøres bedre – nogle gange ved at tage et helt nyt blik på tingene. Du kommer til at være med til det hele – ud over alle de daglige udfordringer, der kan opstå i et så komplekst setup som vores.
For vores centrale opgave er selvfølgelig at sikre at vores drift aldrig kompromitteres – gennem grundige, velafprøvede processer udført af dygtige medarbejdere har vi i snart 100 år kunnet være trygge ved at vores produkter er sikre, effektive og lette at bruge. Det er en af de få ting, der aldrig skal ændre sig, og din fornemmeste opgave vil være at lede det arbejde, der ligger i dette – både hvad angår drift, fremtidssikring og den udvikling af vores medarbejdere, der er nødvendig for at vi altid kan være foran, og for at vi kan tilbyde vores kolleger et spændende arbejdsmiljø med individuelle muligheder.
Om et år vil du have bidraget til at styrke samarbejdet mellem laboratorieteknikere og supportere, du vil have gjort vores kommunikationsgange mere effektive, og skabt en masse energi omkring de spændende forandringer, vi er i gang med. Sammen med de andre teamledere vil du have bygget en solid ledergruppe op, med velfungerende strukturer for vidensdeling, gode kommunikationsvaner og en stærk faglighed. For at kunne gøre dette har du skaffet viden fra andre afdelinger, skabt følgeskab omkring den fælles rejse og generelt været god til at udnytte de muligheder, der ligger i at være en del af en global organisation som Novo Nordisk.
Kvalifikationer
Du er først og fremmest en leder. Du skaber energi omkring dig, et trygt arbejdsrum, og du formår at puste til den nysgerrighed, der får ting til at ske, hvorend du kommer frem. Samtidig besidder du en laboratoriefaglighed, der gør det muligt for dig at forstå de detaljer, der betyder så meget for os, at identificere de muligheder, der opstår, og at håndtere den kompleksitet, som vi arbejder i.
Du har med andre ord måske en uddannelsesmæssig baggrund af teknisk karakter, eller måske er du naturvidenskabelig akademiker. Men du har helt sikkert været leder i et laboratorie- eller reguleret produktionsmiljø i mindst to-tre år. Selv om du også vil lære meget her, så skal du allerede have en hel del personlig erfaring med analysemetoder, planlægning af arbejdsgange, prøvetagning, osv.
Dine resultater er solide, og du ser frem til at vise os hvad du kan. Navnlig er du stolt af din tilgang til forandringsledelse, hvor du tidligere har formået at balancere mulighederne i nye tilgange og de menneskelige hensyn, der kan opstå. Du lover aldrig mere end du kan holde, og du sætter en ære i at sætte dig ordentligt ind i det, du foretager dig.
Selvfølgelig både taler og skriver du et fejlfrit dansk, og du behersker engelsk på et niveau, der tillader teknisk komplicerede samtaler.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Annika Jensen på tlf. +45 3075 0856
Ansøgningsfrist
22. marts 2020
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.
Jobbet er oprettet på vores service den 13.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Afdelingsleder
- Kalundborg
Lignende jobs
-
Teamleder til Projekter og Portefølje
Er du en dygtig og erfaren personaleleder med stor erfaring indenfor projektledelse? Så kom og bliv en del af vores voksende hold i Koncern Digitalisering. Hos os får du masser af udfordringer, sto..- Afdelingsleder
- Ringsted
-
Funktionschef for Praksis og Forebyggelse i Det Næ...
Motiveres du at være med til at transformere sundhedsvæsenet og bidrage til den nationale dagsorden om at levere borgernære sundhedsydelser? Kan du styrke praksissektoren, håndtere og optimere..- Afdelingsleder
- Sorø
-
Dynamisk souschef søges til Nefrologisk Sengeafsni...
Vil du være en del af et ambitiøst ledelsesteam? Kan du arbejde målrettet på at skabe gode patientforløb, hvor fokus på den daglige drift er i højsædet? Er du den, der kan vise vejen og få dine kol..- Afdelingsleder
- Holbæk
-
Automation and IT Project Quality Manager at Novo ...
Automation and IT Project Quality Manager at Novo Nordisk EngineeringDoes the idea of working with quality in Automation and IT excite you? Then you’ll fit right in!What do we do at [xxxxx]?.- Afdelingsleder
- Kalundborg
Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kalundborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid
Dato | Alle jobs som afdelingsleder |
---|---|
12. november 2024 | 4 |
11. november 2024 | 4 |
10. november 2024 | 4 |
9. november 2024 | 4 |
8. november 2024 | 4 |
7. november 2024 | 5 |
6. november 2024 | 5 |
5. november 2024 | 4 |
4. november 2024 | 4 |
3. november 2024 | 6 |
2. november 2024 | 6 |
1. november 2024 | 6 |
31. oktober 2024 | 8 |
30. oktober 2024 | 9 |
29. oktober 2024 | 9 |
28. oktober 2024 | 9 |
27. oktober 2024 | 7 |
26. oktober 2024 | 7 |
25. oktober 2024 | 6 |
24. oktober 2024 | 6 |
23. oktober 2024 | 6 |
22. oktober 2024 | 6 |
21. oktober 2024 | 6 |
20. oktober 2024 | 7 |
19. oktober 2024 | 7 |
18. oktober 2024 | 8 |
17. oktober 2024 | 8 |
16. oktober 2024 | 9 |
15. oktober 2024 | 9 |
14. oktober 2024 | 8 |
13. oktober 2024 | 8 |