Afdelingsleder med passion for forandringsledelse til bostedet Præstehaven
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Kalundborg
Om jobbet
Afdelingsleder med passion for forandringsledelse
til bostedet Præstehaven i Kalundborg
Det sociale voksenområde, center 1
i Kalundborg kommune
Du har værdierne empati, åbenhed, nysgerrighed og respekt med som en naturlig del af din personlige ledelsesstil. Du har modet til at skabe den nødvendige forandring, gå nye veje og involvere medarbejdere og borgere i processerne. Du påtager dig gerne dit lederskab på en tydelig, klar og nærværende facon, sådan at du dagligt udfører ledelse tæt på medarbejdere og dermed baner vejen for etablering af den forandringsproces som skal etableres. Du er bevidst og strategisk i dit lederskab og løfter ansvaret for at komme i mål med organisationens og enhedens opgaver.
Lidt om bostedet Præstehaven
Bostedet Præstehaven er et blandt flere af det sociale voksenområdes bosteder. På Præstehaven er der 42 boliger til borgere med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Alle borgerne modtager §85 støtte i deres hverdag.
Det sociale voksenområde, center 1 består af en bred vifte af tilbud beliggende i Kalundborg kommune:
- Bostedet Præstehaven beliggende i Raklev, Bostedet Trekløveret beliggende i Kalundborg by, Bostedet Klostermosen beliggende i Kalundborg by og Sofievej beliggende i Høng. Alle bosteder er godkendte §108 tilbud, med enkelte §107 pladser.
- Samværs – og aktivitetstilbud §104 beliggende i Raklev, i Kalundborg by, i Tømmerup og i Høng.
- Beskyttet beskæftigelse §103 beliggende i Kalundborg by.
- Der er tilknyttet 1 centerchef, 6 afdelingsledere og ca. 370 medarbejdere til centeret.
Den aktuelle afdelingslederstilling er som leder af Præstehaven, hvor du sammen med en afdelingslederkollega skal løse den samlede ledelsesopgave på matriklen. Du bliver afdelingsleder i et center, hvor der er rig mulighed for at udvikle, afprøve og samskabe både med medarbejderne, lederkollegaer, pårørende og med borgerne mfl. Der vil være behov for at skulle arbejde som leder på tværs af organisationen, når projekter eller opgaver skal undersøges, udvikles eller eksekveres.
Du skal være afdelingsleder hos os, fordi du brænder for at gøre en forskel, kan etablere en udviklingskultur, har et godt overblik – administrativt/driftsmæssigt, gruppedynamisk indblik ifht. medarbejderne og nærvær ifht. borgerne. Du kan lede medarbejderne både i fællesskaber og på individniveau, og er nysgerrig på og har viden om det specialiserede voksensocialområde.
Ovenstående kræver et særligt ledelsesmæssigt fokus, der tager afsæt i et stærkt og nødvendigt blik på den daglige drift, en stærk økonomistyring og tydelig personaleledelse, herunder den løbede kompetenceudvikling af medarbejderne. Alt sammen for at sikre, at borgerne får de bedste betingelser for et godt liv med høj grad af livskvalitet..
Din profil
De allervigtigste kompetencer og erfaringer vil være:
- At du har en åben, tillidsvækkende, nærværende og anerkendende tilgang
- At du er en dygtig leder, der er god til at lede såvel ned som op, men også til siden i en flad struktur, ligesom du naturligt kan skabe følgeskab.Der er behov for en vis ledelseserfaring, men under alle omstændigheder et stort ledelsesmæssigt talent, og betydelig faglig gennemslagskraft.
- At ordentlighed er vigtigt for dig som leder, og dine lederkollegaer og medarbejdere kan spejle sig i dine værdier.
- At du er grundlæggende velstruktureret. Er god til at skabe overblik og evner at prioritere i opgaverne i en travl hverdag ved hjælp af et fint analytisk niveau.
- At du er veluddannet – og du har eller ønsker at tage en relevant ledelsesmæssig efteruddannelse.
- At du er en passioneret forandringsleder, der kan være vedholdende – på den gode måde – ift. forandringer og at du står godt og solidt på benene, også i modvind
- At du kan være handlekraftig, synlig og tydelig og samtidig være lyttende og anerkendende
- At du kan prioritere den faglige sparring med medarbejderne og tage aktivt del i udviklingen af arbejdet omkring borgerne
- At du er kreativt tænkende, har humor og kan lede med et glimt i øjet
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til Centerchef, Center 1 Rie Christensen, telefon 2489650
Ansøgning
Ansøgning uploades senest den 22. februar 2024, via linket.
Den 23. februar 2024 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.
1. samtalerunde afvikles den 1. marts 2024 i tidsrummet kl. 9.00-14.00.
Kompetenceprofilen for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles i uge 10. Tilbagemeldingen tager ca. 1,5 time.
2. samtalerunde afvikles den 13. marts 2024 kl. 11.00 – 15.00.
Ansøgeren forventes at tiltræde 1. maj 2024
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.
Jobbet er oprettet på vores service den 1.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Afdelingsleder
- Kalundborg
Lignende jobs
-
Teamleder til Projekter og Portefølje
Er du en dygtig og erfaren personaleleder med stor erfaring indenfor projektledelse? Så kom og bliv en del af vores voksende hold i Koncern Digitalisering. Hos os får du masser af udfordringer, sto..- Afdelingsleder
- Ringsted
-
Souschef
Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Gørlev I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål – n..- Afdelingsleder
- Gørlev
-
Funktionschef for Praksis og Forebyggelse i Det Næ...
Motiveres du at være med til at transformere sundhedsvæsenet og bidrage til den nationale dagsorden om at levere borgernære sundhedsydelser? Kan du styrke praksissektoren, håndtere og optimere..- Afdelingsleder
- Sorø
-
Dynamisk souschef søges til Nefrologisk Sengeafsni...
Vil du være en del af et ambitiøst ledelsesteam? Kan du arbejde målrettet på at skabe gode patientforløb, hvor fokus på den daglige drift er i højsædet? Er du den, der kan vise vejen og få dine kol..- Afdelingsleder
- Holbæk
Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kalundborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid
Dato | Alle jobs som afdelingsleder |
---|---|
7. november 2024 | 5 |
6. november 2024 | 5 |
5. november 2024 | 4 |
4. november 2024 | 4 |
3. november 2024 | 6 |
2. november 2024 | 6 |
1. november 2024 | 6 |
31. oktober 2024 | 8 |
30. oktober 2024 | 9 |
29. oktober 2024 | 9 |
28. oktober 2024 | 9 |
27. oktober 2024 | 7 |
26. oktober 2024 | 7 |
25. oktober 2024 | 6 |
24. oktober 2024 | 6 |
23. oktober 2024 | 6 |
22. oktober 2024 | 6 |
21. oktober 2024 | 6 |
20. oktober 2024 | 7 |
19. oktober 2024 | 7 |
18. oktober 2024 | 8 |
17. oktober 2024 | 8 |
16. oktober 2024 | 9 |
15. oktober 2024 | 9 |
14. oktober 2024 | 8 |
13. oktober 2024 | 8 |
12. oktober 2024 | 8 |
11. oktober 2024 | 8 |
10. oktober 2024 | 7 |
9. oktober 2024 | 7 |
8. oktober 2024 | 8 |