Leder af ydelsesområdet i Jobcenter Kalundborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet

Er du skarp på ydelsesområdet og brænder du for beskæftigelsesindsatsen? Har du øje for både sikker drift og udviklingsprocesser? Og kan du udøve tillidsfuld, nærværende og tydelig ledelse? Så er det måske dig, vi søger til en nyoprettet stilling som leder af vores nye ydelsesteam.

Jobcenter Kalundborg søger en leder til vores nyoprettede ydelsesteam, der skal varetage udbetalinger samt sikre en god og effektiv modtagelse af borgere, der henvender sig til Jobcentret.

Der er tale om en central enhed i Jobcentret, som skal arbejde tæt sammen med de øvrige driftsteam og med kommunens kontrolgruppe m.fl. Du får som leder af ydelsesområdet ansvar for at etablere den nye enhed som led i en større organisatorisk udviklingsproces. En af dine vigtigste opgaver i den sammenhæng bliver at udvise en nærværende og tydelig ledelse, hvor trivsel og resultater er hinandens forudsætninger.

Du får ansvar for drift og personaleledelsen for ca. 35 medarbejdere, der alle er erfarne på området. Opgaverne i teamet omfatter i hovedtræk:

  • Beregning og udbetaling af forsørgelsesydelser
  • Sagsbehandling vedr. enkeltydelser
  • Visitation (modtagelse af borgerhenvendelser)
  • Sanktioner
  • Tværgående samarbejde vedr. kommunens kontrolindsats
  • M.v.

Vi står samtidig foran en række digitale udviklingsprocesser, hvor du kommer til at stå i spidsen for implementeringen af KY og KSD.

Du vil indgå i et tæt samspil med arbejdsmarkedschefen og dine 5 teamlederkolleger, hvor vi arbejder professionelt sammen om ambitiøse mål for vores fælles kerneopgave: At få ledige i job eller uddannelse samt sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for.

Din profil

Vi forventer at du:

  • har solid erfaring med ydelsesområdet
  • har dybtgående indsigt i lovgivningen på området og i særdeleshed lov om aktiv socialpolitik og sygedagpengeloven.
  • har erfaring med ledelsesopgaven i en politisk styret organisation
  • har kendskab til beskæftigelsesområdet
  • er fokuseret på både drift og udvikling
  • praktiserer en tillidsfuld, inddragende, nærværende og tydelig ledelsesstil
  • evner at skabe og dyrke gode samarbejdsrelationer til såvel borgerne, medarbejdere, lederkolleger som eksterne samarbejdspartnere.
  • har lyst til at lede en medarbejdergruppe med stor mangfoldighed

Som person lægger vi vægt på, at du er kendetegnet ved ordentlighed og integritet, - og at du er vedholdende og kan holde fast i det lange, seje træk, når der opstår modstand og forhindringer undervejs.

Derfor skal du vælge os

Kalundborg Kommune er ambitiøs ift. at udvikle fremtidens kommune i at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed. Under overskriften ”Fælles retning” og ”Samarbejde for bedre resultater” arbejder vi for at skabe sammenhæng og synliggøre de gode eksempler frem fra hverdagen.

Vi har udarbejdet et helt nyt ledelses- og styringsgrundlag, der skal understøtte, at vi i endnu højere grad har fokus på kerneopgaven, kernevelfærden samt innovation og samskabelse med relevante interessenter.

Grundlaget er blevet til i et samarbejde mellem direktionen og kommunens niveau 2-chefer, der via dialog og kvalificering har udarbejdet og formuleret de nye pejlemærker for ledelse og styring. En ”klassisk” Kalundborg-Kommune-tilgang, hvor der er stor tiltro til, at vi når mere i fællesskab end med direktiver ovenfra. Hovedoverskrifterne er:

  • Vi optimerer samarbejde og processer
  • Vi skaber velfærd sammen med andre
  • Vi holder styr på driften
  • Vi styrker ressourcer hos os selv og andre

For at understøtte den interne sammenhængskraft skal alle ledere – uanset om de er teamledere, chefer eller direktører – i de kommende 1½ år på fælles uddannelse for at øge kendskabet til hinanden og dermed også øge sammenhængskraften. Forløbet hedder ”Ledelse sammen – Fælles med borgerne”, og der var opstart på forløbet ved et ambitiøst kick-off seminar i starten af april måned. Det er et uddannelsesforløb som vi forventer os meget af og som vores nye teamleder også bliver en del af. Forløbet er ganske rigtigt startet op, men det er på ingen måde for sent at hoppe ind og være med til at påvirke udviklingen i kommunen.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte arbejdsmarkedschef Lasse Bjerregaard på telefon 91 16 87 35 eller på mail [email protected]



Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 21. september 2019.

Ansættelses forløbet består af 2 samtaler og mellem 1. og 2. samtalerunde skal der udfyldes en test, som der gives tilbagemelding på ifm. 2. samtalen.

1. samtalen afholdes den 26. november og 2. samtalen afholdes den 30. november.

Stillingen er til besættelse den 1. december 2019.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og vi bliver stadigt flere, der vælger at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere om kommunen: www.imaginekalundborg.dk

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.8.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Kalundborg
  • Lørdag den 21. september 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 5
18. november 2024 4
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 2
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 4
11. november 2024 4
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 4
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 8
30. oktober 2024 9
29. oktober 2024 9
28. oktober 2024 9