Brænder du for at bringe juraen i spil på værdiskabende vis og bidrage til at omsætte verdensklasse forskning til inn...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Missionen for den nye Forsknings- og IP-Jura sektion på Københavns Universitet (KU), er blandt andet at understøtte KU’s bestræbelser på at sikre, at det danske samfund udnytter universitetets viden til at skabe en bedre verden. Vi tror på, at det skal ske via forskningssamarbejder med virksomheder, fonde og organisationer – og ved at skabe et iværksættermiljø i verdensklasse for vores forskere og studerende.

Vi leder derfor efter en person, der vil være med til at lede og udvikle KUs sektion for Forsknings- og IP-Jura, som gør en forskel og skaber konkrete resultater. Du skal evne at arbejde såvel strategisk som operationelt og have en dyb faglig indsigt, således at du kan sparre med teamets fagligt stærke jurister. Foruden dine juridiske kvalifikationer kan du bidrage med en stærk forretningsforståelse opnået gennem ansættelser i såvel private som offentlige organisationer. Erfaringer med den forskningsrelaterede jura, som den finder anvendelse i forhold til håndtering af persondata, AI-forordning, Nagoya-protokollen og ABS-forordning, kliniske forsøg og teknologioverførsel, er en fordel i stillingen.

Hos os bliver du del af et ambitiøst team med højt til loftet, stærkt sammenhold og masser af humor. Vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og at de bedste resultater skabes i fællesskab i teamet og på tværs af universitetet og fagligheder. Og vi tror på, at der er et kæmpe potentiale i at skabe et tættere samarbejde mellem universitetet, erhvervslivet og innovative iværksættere. Københavns Universitet er et af Europas bedste universiteter med unik viden, 200 forskningscentre og 37.000 studerende.

Vi forventer, at du er en erfaren leder med dybt kendskab til universiteternes arbejde med forskning, innovation, iværksætteri, forretningsudvikling, partnerskaber og forskningssamarbejder i en juridisk kontekst. Vi indgår alle aftaletyper forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter herunder samarbejdsaftaler, licensaftaler, dataoverførselsaftaler, aftaler om håndtering af persondata, PhD-aftaler, MTA’er, CDA’er, MoU’er m.fl. Det er endvidere en stor fordel, hvis du har erfaring med forandringsledelse, da sektionen står overfor en sammenlægning med KUs øvrige jurister.

Kvalifikationer

Det er en krævende stilling med et stort ansvar og mange forskellige typer udfordringer. Der kan være forskellige veje til stillingen, men de formelle kvalifikationskrav er:

  • Uddannelse. Du har en relevant uddannelsesbaggrund som f.eks. enten cand. merc. jur. eller cand.jur.
  • Erfaring med forhandling og udarbejdelse af forsknings- og innovationsaftaler. Du har stor erfaring med gennemgang, forhandling og udarbejdelse af forsknings- og innovationsaftaler, som gør dig i stand til at yde juridisk rådgivning og sparring på højeste niveau til medarbejdere, forskere og ledelsesorganer på universitetet.
  • Compliance. Du kender til den lovgivning som finder særlig anvendelse i forskningsverdenen – herunder har du erfaring med og viden om GDPR, AI-forordningen samt Nagoya protokollen og ABS-forordningen.
  • Analytiske evner. Du er i stand til at gå ned i – og bag om – konkrete problemstillinger uden at miste fokus og overblik. Du er god til at finde konstruktive løsninger og bidrage til samarbejde og smidige arbejdsprocesser.
  • Erfaring med ledelse, udvikling og netværksskabelse. Du har haft en eller flere ledende roller i juridiske enheder – gerne i en organisation med mange vidensmedarbejdere – og du har stor motivation for compliance, procesoptimering, forretningsudvikling samt ekstern netværksskabelse og kommunikation.
  • Erfaring fra en kompleks, gerne politisk styret, organisation. Du kan hurtigt sætte dig ind i de økonomiske, juridiske og forvaltningsmæssige vilkår, der gælder for KU, og du kan navigere i en kontekst med mange interessenter og formår at anvende juraen på værdiskabende vis.

Personprofil

Der vil blive lagt vægt på dine personlige egenskaber og måden, du bringer din egen personlighed i spil. Du skal meget gerne være:

  • Troværdig i rollen som chef for Forsknings- og IP- Jura. Du har en god forståelse for ledelse opad såvel som nedad, relevant erhvervserfaring i bagagen, og deler den holdning, at juraen er til for at facilitere KUs forsknings- og innovationsaktiviteter.
  • Netværksorienteret, udadvendt og opsøgende. Du har let ved at skabe relationer og lyst til at gå i dialog med mange interessenter ligesom du har nemt ved at skabe og fastholde relevante netværk på alle niveauer i organisationen.
  • Strategisk tænkende, visionær og energisk på en måde, der sikrer, at du skaber rammen for at sætte nye ting i gang.
  • Resultatorienteret, beslutningsstærk og målrettet. Du evner at skelne mellem kortsigtede og langsigtede målsætninger og indsatser, og du har sans for at udnytte de muligheder, der opstår hen ad vejen, til gavn for KU.
  • I besiddelse af rigtig gode kommunikationsevner; evne til at gøre det komplicerede enkelt og ligetil, så alle er med, og evne til at inspirere og engagere dine omgivelser.
  • Imødekommende, samarbejdsorienteret og positiv.
  • Vedholdende, robust og insisterende, så du kommer i mål, også når du møder modstand undervejs.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC med indplacering som chefkonsulent med personaleansvar, med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og vi har flekstid.

Ansættelsesstart hurtigst muligt.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Søg stillingen

Søg stillingen via KU’s jobportal senest mandag den 2. december. Indsend ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi holder løbende samtaler og senest i uge 49.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Andreas Blohm Graversen, Vicedirektør for Innovation og Erhvervssamarbejde på +[xxxxx] / [xxxxx] .

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Mandag den 02. december 2024

Lignende jobs

  • Souschef

    Vil du være en afgørende del af vores team og tage dit lederskab til nye højder? Har du et hjerte, der banker for at skabe et godt arbejdsmiljø og udvikling af medarbejdere? Så læs videre her, og g..
    • Afdelingsleder
    • Valby
    Få mere info
  • Byggeleder med erfaring med anlægsprojekter og int...

    [xxxxx] arbejder for at gøre byerne bæredygtige, energiforsyningen CO2-neutral, skabe forsyningsstabilitet og sikre god klimatilpasning. Det gør vi via små, store og enorme anlægsprojekter i Storkø..
    • Afdelingsleder
    • København S
    Få mere info
  • Erfaren projektleder med viden om anlægsprojekter ...

    Bliv en del af Danmarks største forsyningsselskab, og vær med til at skabe fremtidens bæredygtige løsninger inden for vand, spildevand og klimatilpasning. [xxxxx] søger lige nu en engageret og erfa..
    • Afdelingsleder
    • København S
    Få mere info
  • Souschef

    Vi søger en souschef her i Børnehuset Sølyst, der kan være inspirerende og være med til at videreudvikle pædagogikken. Tænker du det er lige noget for dig. Så læs med her.Velkommen til Børnehus..
    • Afdelingsleder
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0