Projektkoordinator til Afdeling for Eksperimentel Medicin

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Afdeling for Eksperimentel Medicin (AEM) søger en projektkoordinator til koordinering og projektledelse af såvel større som mindre tværgående opgaver og projekter i AEM.

Stillingen er 37 timer ugentligt og til besættelse pr. 1. januar 2024. Stillingen er nyoprettet og du får derfor mulighed for at være med til at præge stillingsindholdet og opgaveløsningen.

Om os

Du bliver en del af Afdeling for Eksperimentel Medicin, der organisatorisk hører til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. AEM har ansvaret for universitetets og Region Hovedstadens forsøgsdyrprogram. Det betyder, at vi er ansvarlige for brug og pasning af forsøgsdyr for forskere tilknyttet Københavns Universitet (KU) og Rigshospitalet (RH) samt regionens øvrige hospitaler. AEM er en essentiel del af infrastrukturen for den sundhedsvidenskabelige forskning og kompleksiteten er høj i de serviceydelser, vi leverer. Forsøgsdyrsprogrammet er akkrediteret af Association for Assessment and Accreditation of Laboratory Animal Care International (AAALAC) og har som mål at skabe de bedste rammer for forskning med brug af forsøgsdyr, på den for dyrene mest skånsomme måde.

Dine opgaver

Projektkoordinatorrollen er en administrativ stilling med fokus på koordinering og implementering af projekter og større opgaver – herunder understøttelse af akkrediteringsprocesser, efteruddannelse af medarbejdere, implementering af IT-systemer m.v.

  • Opdatering og vedligeholdelse af akkreditering af forsøgsdyrsprogrammet (AAALAC): afrapportering i form af årsrapporter, løbende opdateringer af programbeskrivelsen og forberedelse af site visits i samarbejde med ledelsen.
  • Projektledelse og koordinering af en digital løsning til registrering mv. af forsøgsdyr; en ’colony management’ database (PyRAT), aktivering og opfølgning på brugernes projektplaner i databasen, styring af brugerregistrering, samt koordinering af vedligeholdelse af databasen i samarbejde med dyrlægeteamet og dyrepasserne.
  • AEM ønsker at styrke efteruddannelse af medarbejderne, og en væsentlig opgave for projektkoordinatoren er etablering og vedligeholdelse af et efteruddannelsesprogram: organisering af on-site træning, dokumentere gennemført efteruddannelse og kortlægning af efteruddannelsesbehov i samarbejde med driftsledelse.
  • Koordinering af særlige opgaver, f.eks. omplacering af forsøgsdyr ved renovering af faciliteter, oprettelse af nye faciliteter og forberedelse af anmeldte myndighedsinspektioner (Dyreforsøgstilsynet, Miljøstyrelsen, mv.)

Din faglige profil

  • Relevant akademisk baggrund. Det vil være en fordel, men er ikke en forudsætning, at du er dyrlæge eller har en biomedicinsk baggrund med viden om dyreforsøg.
  • Flere års erfaring med projektledelse og koordineringsopgaver i et forskningsbaseret miljø.
  • Praktisk erfaring med koordinering i et akkrediteret/reguleret miljø.
  • Erfaring med kommunikation af høj kvalitet i kontakten med brugere, medarbejdere og samarbejdspartnere.
  • Erfaring med koordinering af efteruddannelsesforløb er en fordel.
  • Kendskab til universitetsverdenen er en fordel.
  • Gode IT-kundskaber samt mundtligt og skriftligt dansk og engelsk.

Din personlige profil

  • Du har gode samarbejdsevne og formår til at skabe stærke samarbejdsrelationer med medarbejdere, ledelse, brugere samt med relevante organisationer.
  • Du har gode kommunikationsevner og kommunikerer effektivt med forskellige faggrupper, herunder dyrlæger, dyrepassere, forskere og ledelse.
  • Du fungerer godt og kan være produktiv i en travl hverdag, der er præget af mange opgaveskift og skarpe deadlines.
  • Du besidder et godt overblik og arbejder analytisk, systematisk og struktureret med dine opgaver.

Vi tilbyder dig blandt andet

  • Et stimulerende fagligt miljø med en travl hverdag, hvor vi alle samarbejder og bidrager til at levere høj kvalitet til de mange forskere, vi servicerer.
  • Et miljø hvor du selv er med til at præge dagligdagen og opgaveløsningen.
  • Et attraktivt, udviklende og alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne.
  • En dedikeret organisation med fleksibilitet og engagerede kolleger.
  • En centralt beliggende arbejdsplads med blandt andet gratis parkering, fitnessklub, massage- og frugtordning samt ferieboliger.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen og AEM, så kontakt afdelingschef Peter Bollen, [email protected] eller chef for teknik og projekter Christian Kampmann på [email protected].

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling 37 t/u til besættelse 1. januar 2024 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, ligesom der vil være mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer.

Ansøgningsfristen er 24. oktober 2023 kl. 23:59.

Send din ansøgning med cv, relevante referencer og eksamensbeviser elektronisk ved at klikke på "Søg stillingen" nedenfor.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i starten af november.

Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.

Afdeling for Eksperimentel Medicin er en fælles serviceafdeling, der varetager universitetets og Rigshospitalets Forsøgsdyrprogram og yder forsøgsdyrfaglig assistance og rådgivning vedr. dyreeksperimentelt arbejde under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Rigshospitalet. Desuden forsker vi i dyrevelfærd og har en omfattende kursusaktivitet, hvor vi uddanner forskere, studerende og teknisk personale inden for forsøgsdyrskundskab. Forsøgsdyrfaciliteterne ved Københavns Universitet er under fortsat udvikling – med den største enhed i Panumbygningen, samt enheder på Frederiksberg, i ”Biocenter” bygningen og i August Krogh bygningen. Afdelingen omfatter i alt godt 120 medarbejdere. Yderligere oplysninger om afdelingen kan findes på www.emed.ku.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København N
  • Tirsdag den 24. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København N over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 4
19. november 2024 4
18. november 2024 5
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 3
14. november 2024 4
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 6
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 7
7. november 2024 8
6. november 2024 7
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 10
30. oktober 2024 9
29. oktober 2024 9
28. oktober 2024 7