HR- og ledelsessekretariatschef til [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

En stilling som HR- og ledelsessekretariatschef i kriminalforsorgen Hovedstaden er ledig til besættelse.

kriminalforsorgen Hovedstaden er en af kriminalforsorgens 4 regionale områder og ledes af en regional direktør, som har ansvaret for den daglige ledelse og drift af området. Området består af et områdekontor, 5 institutioner med 20 tjenestesteder og ca. 1.200 medarbejdere. I områdekontoret er der ud over HR- og ledelsessekretariatet 4 andre faglige enheder, der ligesom HR- og ledelsessekretariatet er ledet af en områdechef.

HR- og ledelsessekretariatschefens primære opgave er at sikre driften i området og dets institutioner samt at være en solid ledelseskraft for områdekontorets ledelsessekretariat og HR-enhed, som består af to teams med i alt 18 medarbejdere med forskellige fagligheder. Chefen refererer til områdedirektøren og indgår i områdeledelsen sammen med områdedirektøren, områdecheferne og institutionscheferne. Chefen indgår desuden sammen med de tre øvrige regionale HR-chefer i et HR-partnerskab under ledelse af kriminalforsorgens HR-direktør. HR-Partnerskabet har blandt andet til formål at sikre ensartet praksis på tværs af landet i HR-spørgsmål.

HR- og ledelsessekretariatschefen har ansvaret for sikker og effektiv personaleadministration med flow fra ansættelse til afgang, herunder barsel, tjenestefrihed, sygefravær, refusion, disciplinærsager etc. Chefen har tillige ansvaret for områdets ledelsessekretariat, som er en tværgående ledelsesunderstøttende enhed, der understøtter en effektiv ledelse og udvikling af områdets tværgående møder, struktur, processer og systemer. Chefen har desuden ansvaret for områdets databeskyttelses- og informationssikkerhedsarbejde (DIS), herunder at implementere og drive DIS processerne, vurdere compliance og iværksætte forebyggende og korrigerende initiativer. Desuden er chefen ansvarlig for god forvaltning på HR-området, især:

  • rekruttering og onboarding,
  • årlige og løbende lønforhandlinger,
  • datadrevne koncernfælles indsatser på arbejdsmiljøområdet, herunder i forhold til sygefravær, trivsel og nedbringelse af vold og trusler,
  • standardisering og ensartning af praksis og arbejdsgange,
  • samarbejde med de øvrige enheder i området, herunder ressourceenheden om vagtplanlægning og arbejdstidsstyring,
  • kompetenceafdækning og kompetenceindsatser centreret om MUS,
  • implementering af koncernfælles standarder og opfølgning på revisioner,
  • ledelsessparring med områdets områdedirektør, øvrige områdechefer samt institutionscheferne,
  • styring og koordinering af personaleforvaltningen i områdets institutioner,
  • controlling og opfølgning på strategiske indsatser og
  • tillidsbaseret samarbejde med de faglige organisationer.

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at chefen har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og konkret erfaring med ledelse, forhandling og personaleadministration. Det er en fordel med erfaring med ledelse og HR i offentlige organisationer med institutioner og ansatte på flere tjenestesteder. Vi lægger også vægt på erfaring med digitalisering af arbejdsprocesser og implementering af fælles standarder samt controlling af samme.

Kendskab til tjenestemandslovgivning er en fordel og til overenskomstområdet et must.

Vi forventer, at du:

  • er en dygtig leder, der sikrer målopfyldelse i enheden gennem prioritering af opgaver og ressourceforbrug samtidig med, at du er parat til at hjælpe kollegaerne i de andre enheder,
  • leder anerkendende og skaber tillidsfulde relationer til kollegaer og medarbejdere i områdets institutioner, i områdeledelsen og på tværs af kriminalforsorgen,
  • er en leder, der har gode samarbejdsevner og kan samarbejde med de øvrige HR-enheder,
  • delegerer beslutningskompetencer og opgaver tillidsfuldt til medarbejderne og følger op, når der er behov for det,
  • kan kommunikere tydeligt og i øjenhøjde med kriminalforsorgens medarbejdere og eksterne interessenter og
  • sikrer målopfyldelse på tværs af området.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til relevant overenskomst. Indplacering efter AC-overenskomsten vil ske som chefkonsulent med personaleledelse. Hvis du i forvejen er ansat som tjenestemand i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen kan eventuelt besættes på åremål.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Ved ansættelse som tjenestemand i en varig stilling er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner og samtlige andre ministeriers departementer.

Arbejdsstedet er kriminalforsorgen Hovedstaden, områdekontoret i København, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen ved kriminalforsorgen Hovedstaden kan fås ved henvendelse til områdedirektør Anne Erlandsen på telefon 22 78 13 35.

Læs mere om kriminalforsorgen på vores hjemmeside og om strukturen her: https://www.kriminalforsorgen.dk/om-os/kriminalforsorgens-opgaver/struktur/

Ansøgning

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 24. august 2020.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 36-37.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om kriminalforsorgen

kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern og har det overordnede ansvar for blandt andet landets fængsler, arresthuse og pensioner samt ansvaret for at føre tilsyn med prøveløsladte og betinget dømte. Endvidere har kriminalforsorgen ansvaret for at drive udrejsecentre for afviste asylansøgere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.7.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København Ø
  • Mandag den 24. august 2020

Lignende jobs

  • Equipment Strategy Enablement Manager

    Opportunity About usMaersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation we are redefining the boundarie..
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info
  • Nordic Head of Education - Dermatological Beauty D...

    Calling all innovators, disruptors, and dreamers! Join L’Oréal, the world's #1 beauty company present in over 150 markets. For over 100-years, we’ve been transforming, fueled by data, tech, i..
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Souschef - Fuldtid - Brønshøj

    Kan du motivere branchens bedste kolleger og bidrage til, at butikken altid står snorlige og salgsklar? Så er du måske vores nye souschef.Hos [xxxxx] bliver du en del af Europas største dagligva..
    • Afdelingsleder
    • Brønshøj
    Få mere info
  • Souschef - Vesterbrogade/København

    [xxxxx] udvider endnu engang familien med en ny souschef til vores butik på Vesterbrogade 80-82. Som souschef i [xxxxx] får du mulighed for at komme med på en fantastisk rejse i en kæde, hvo..
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København Ø over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 4
20. november 2024 5
19. november 2024 5
18. november 2024 4
17. november 2024 4
16. november 2024 4
15. november 2024 4
14. november 2024 4
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 2
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2