Kontorchef for Informationssikkerhed og Databeskyttelse i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du være med til at skabe optimale rammer for informationssikkerhed og databeskyttelse i Uddannelses- og Forskningsministeriet? Er du en dygtig og erfaren leder, der vægter samarbejde og kan lede gennem andre, og kan du navigere i en verden med mange interessenter?

Om Informationssikkerhed og Databeskyttelse
Informationssikkerhed og Databeskyttelse er et nyoprettet kontor pr. 1. september 2021. Kontoret er et resultat af ønsket om en tydeligere og prioriteret organisering af arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i hele ministeriet. Kontoret sætter rammerne for og kontrollerer opgaver forbundet med det koncernfælles arbejde med informationssikkerhed og databeskyttelse. Kontoret har endvidere ansvaret for at udarbejde politikker og retningslinjer på tværs af hele koncernen. Derudover står kontoret for at rådgive og understøtte implementering af tiltag, der får Uddannelses- og Forskningsministeriet til at leve op til kravene på området. Kontoret består af seks medarbejdere med en faglig baggrund inden for jura og informationssikkerhed.

Er du vores nye kontorchef?
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.jur. el.lign., samt ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation, gerne fra centraladministrationen. Erfaring med Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort er desuden en fordel. Du har et fagligt fundament og erfaring med informationssikkerhed og it, hvor du kan forstå de tekniske problemstillinger i både bredden og dybden. Konkret erfaring med databeskyttelsesområdet, arbejdet med risikostyring, compliance mv. er en fordel. Det er vigtigt, at du trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor du skaber et tillidsfuldt og trygt rum omkring dig for dine medarbejdere såvel som dine samarbejdspartnere. Derudover forestiller vi os, at du:

  • har et stort overblik og gode samarbejdsevner, ligesom du som leder er åben og uddelegerende og kan skabe resultater sammen med og gennem andre.
  • sætter ambitiøse mål, som du også tilrettelægger vejen for at realisere.
  • kan lide at kommunikere til forskellige målgrupper og evner at sætte dagsordenen på en konstruktiv måde.
  • kan lede og optimere et vigtigt arbejdsområde, som går på tværs af hele ministeriet, og er parat til at initiere og lede forandringer.
  • arbejder med strategisk perspektiv og interesserer dig for både drifts- og udviklingsopgaver.
  • indgår i konstruktiv dialog med medarbejdere, samarbejdspartnere og interessenter.

Du refererer til vicedirektør Sine Søgaard Jeppesen, der har ansvar for uddannelsesstøtte, it og digitalisering i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og du bliver en del af styrelsens chefgruppe.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer. Vi går op i at have et tillidsfuldt samarbejde og i at skabe arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med åben dialog og samarbejde er en vigtig forudsætning for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin og rig mulighed for at deltage i sociale arrangementer på tværs af koncernen.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern i henhold til gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, og ansættelsen sker på åremål. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Sine Søgaard Jeppesen på telefonnummer 72 31 82 74 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have dit CV, ansøgning og eksamensbevis senest fredag den 17. december 2021 kl. 12.00.Vi holder to samtalerunder. Mellem 1. og 2. samtalerunde gennemføres en ledertest af udvalgte kandidater.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København Ø
  • Fredag den 17. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København Ø over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. december 2024 7
26. december 2024 7
25. december 2024 7
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 7
19. december 2024 8
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 5
3. december 2024 6
2. december 2024 5
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 5
27. november 2024 5