Afdelingsleder til Frontservice på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Brænder du for den gode serviceoplevelse samt ledelse af dygtige medarbejdere? Trives du i en dynamisk hverdag, hvor drift og løbende udvikling af vores services skal gå hånd i hånd? Så er det dig, vi søger i Facility Management som leder af Frontservice.

Københavns Professionshøjskole (KP) er med sine 2.000 ansatte og 20.000 studerende en af de største uddannelsesinstitutioner i landet. Vi skal gøre nytte af de fordele en stor organisation giver, samtidigt med at vi har vores studerende og øvrige brugere i centrum for alt, hvad vi laver. Lige nu arbejder vi på en ny fælles ambition for service på KP, hvor Frontservice har en vigtig rolle, da det bl.a. er her, vores brugere møder os fysisk eller på telefon.

Ansvarsområde og opgaver
Frontservice består af 19 medarbejdere, fordelt på 7 adresser i Storkøbenhavn. Medarbejderne varetager deres primære opgaver i receptioner, callcentret og Basen, som er kontaktpunkter for hjælp til it og andre henvendelser. Som leder for Frontservice vil du være ansvarlig for at sikre en høj tilfredshed hos vores mange forskellige brugere, samt skabe kvalitet og fremdrift i tværgående projekter og driftsfællesskaber. Du indgår i ledergruppen i Facility Management og får fire lederkollegaer. Vi forventer, at du bidrager aktivt til sparring og udvikling, så vi sikrer struktureret og tydelig ledelse, med det formål at skabe fælles retning og psykologisk tryghed i Facility Management.

Sammenhængende service
KP's nye ambition for administrativ service sætter brugerne i centrum med en fælles servicetilgang på tværs af serviceafdelinger i organisationen.
Ved at arbejde helhedsorienteret og tværgående om bl.a. de brugerorienterede digitale service- og selvbetjeningsløsninger på KP, skaber vi sammenhæng hele vejen igennem ud til brugeren.
Som leder af Frontservice har du en vigtig opgave i at indtræde i servicefællesskabet, og være med til at optimere en sammenhængende serviceoplevelse og sikre en langt mere intuitiv hverdag for vores medarbejdere og studerende.

Om dig
Din erfaring med personaleledelse prioriteres højt. Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har erfaring med ledelse af medarbejdere, der sidder i en servicefunktion. Den centrale opgave for dig er at lede og udvikle medarbejderne, sikre god trivsel og et motiverende arbejdsmiljø. Erfaring inden for uddannelsessektoren er en fordel, men ikke et krav.

Vi leder efter dig, som kan genkende sig i flere af nedenstående:

  • Har erfaring med distanceledelse, da medarbejdere i Frontservice arbejder på 7 forskellige lokationer
  • Brænder for at samskabe nye løsninger til forbedring af serviceoplevelsen på KP
  • Kender til service- og supportprocesser (fx ITIL) og ved, hvordan de spiller sammen med den gode serviceoplevelse
  • Er struktureret og tydelig i din kommunikation, både skriftligt og mundtligt
  • Kan balancere drift og løbende udvikling af vores servicefunktioner.

Derudover lægger vi vægt på, at du som leder:

  • Har en nærværende og tillidsbaseret ledelsesstil
  • Evner at se medarbejderne og deres forskellige funktioner og præmisser for at varetage deres opgaver
  • Tænker struktur-forbedrende og implementerings-orienteret i samarbejde med dine medarbejdere
  • Er en relationsskabende leder, der værdsætter tværgående samarbejde og kan navigere på flere niveauer
  • Trives og ser værdien i at arbejde i en stor, politisk styret organisation.

På Københavns Professionshøjskole er ambitionen at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.

Om Facility Management
Facility Management har til opgave at drive, servicere og udvikle KP’s bygninger samt supportere KP’s studerende og ansatte. Vi er en afdeling, der spænder bredt fagligt over bygningsdrift, receptionistservice og byggeprojekter. Tonen er uformel, der er højt til loftet og kulturen er præget af faglig stolthed. Facility Management består af ca. 90 medarbejdere og er en del af Ressourceområdet på KP, sammen med HR, Økonomi, IT og Studieservice. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som leder af Frontservice med start den 1. januar 2024.

Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.

Som udgangspunkt vil din primære arbejdsplads være på Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V. Du skal forvente, at du også skal være til stede på KP’s øvrige 6 adresser i mindre omfang.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Chef for Facility Management Jimmi Guldhammer Poulsen på tlf.: +45 41898407 eller mail [email protected].

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 01-11-2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47. Der vil indgå personlighedstest i forbindelse med samtalerne. Der er afsat tid til tilbagemeldingssamtale på testen i perioden 15. til 21. november 2023.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København V

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København V over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 3