Teamkoordinator til hjælpemiddelteam bestående af visitation samt depot

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Maribo

Brænder du for at være den der udvikler samt får et team til at lykkes? Og har du samtidig faglig viden, eller lyst til at udbygge din viden om visitering af hjælpemidler og levering af disse? Så ser vi frem til at høre fra dig.

Da vores Teamkoordinator efter mange år har søgt nye udfordringer internt i organisationen, søger vi vores nye Teamkoordinator til Team Hjælpemidler.

Hvem er vi


Team hjælpemidler er en del af Visitation – Ældre og Sundhed som består af henholdsvis Team Hjælpemidler samt Team Ældre. Begge Teams har en Teamkoordinator tilknyttet der i det daglige har den tætte kontakt til teamet omkring håndtering af opgaverne rettet mod borgerne i Lolland Kommune.

Teamkoordinatorerne refererer til Teamleder der har det overordnede ansvar for driften i Visitation – Ældre & Sundhed, men som Teamkoordinator er du tæt på Teamleder i drøftelserne omkring ressourcer, økonomi, sparring på konkrete opgaver og sager, samt medinvolverende i forhold til at få teamet til at fungere på bedst mulige måde i det daglige.

Team hjælpemidler håndterer blandt andet visitation af hjælpemidler primært efter Lov om Social Service og tilhørende hjælpemiddel paragraffer. Til Team hjælpemidler er ligeledes tilknyttet to depoter placeret i henholdsvis Maribo samt Nakskov.

Hjælpemiddeldepoterne sørger for al håndtering af hjælpemidler bevilget til borgere i Lolland Kommune samt hjælpemidler til anvendelse i det daglige, af Lolland Kommunes sundhedspersonale på primært ældreområdet.
Team Ældre i Visitation - Ældre & Sundhed, visiterer til personlig og praktisk hjælp, sygepleje, træning, håndterer udskrivelser fra sygehus, visiterer til ældre og plejeboliger og meget mere inden for den sociale og sundhedsmæssige lovgivning.

Begge teams, herunder koordinatorerne har et tæt samarbejde i det daglige, i at finde de bedste løsninger for borgerne der anmoder om et hjælpemiddel eller har brug for anden hjælp i det daglige.

Din hverdag


Din arbejdsplads kommer til at være primært på Maribo Sundhedscenter, som er skønt placeret tæt på naturpark Maribo Søerne og kun få kilometers kørsel fra motorvejen.

Her vil du få kontor hvorfra du i det daglige planlægger og sparrer med medarbejderne i forhold til de opgaver der er i teamet. Det er også herfra du kører ud hvis der er behov for dig i forbindelse med en opgave der kræver involvering af Teamkoordinator i opgavehåndteringen.

Der må derfor medregnes en stor mængde af fleksibilitet i opgaveløsningen, og stillingen rummer derfor aldrig 2 dage der ligner hinanden.

Dine opgaver


Du vil i det daglige være Teamlederens forlængede arm og vil derfor agere bindeled internt til medarbejderne som udad til mod den øvrige organisation, primært sundhedsområdet i Lolland Kommune.

Du vil i Teamleders fravær skulle kunne agere selvstændigt i forhold til at kunne træffe beslutninger ud fra gældende aftaler.

Der er ikke direkte personaleansvar i stillingen, men planlægning i forhold til tilgængelige ressourcer ligger som et ansvar i teamkoordinatorstillingen, hvilket medfører personalehåndtering med afsat i opgaven. Hertil kommer medansvar for optimal drift i det daglige med udgangspunkt i daglige drøftelserne med medarbejderne set i forhold til bedste håndtering af egne samt fælles opgaver og prioritering af disse. Du er ligeledes med til at sikre planlægning og afholdelse af ferie og fridage med udgangspunkt i arbejdsplanerne, teamets opgaver og tilgængelige ressourcer .

Du skal sammen med Teamleder være med til at sikre, at den høje faglighed opretholdes og konstant udvikles, således teamet er i stand til at håndtere og udføre deres opgaver på et højt fagligt niveau. Ligesom du står for afholdelse af faglige sparringer samt teammøder.

Du er som koordinator på i Team Hjælpemidler involveret i indkøb af hjælpemidler og har derfor indsigt i økonomien på hjælpemiddelområdet, som du ligeledes har et medansvar for igennem dialog med Teamleder, forhandlere og medarbejdere i henholdsvis visitation, økonomi og på hjælpemiddeldepotet.

Du vil som Teamkoordinator være tilknyttet Team Hjælpemidler, men vil ved leders eller din koordinatorkollegas fravær, også være involveret i Team Ældre i forhold til nødvendig sparring set i forhold til prioritering og planlægning af driftsopgaver på dette områder.
I det daglige er der et meget tæt samarbejde Teamkoordinatorerne imellem, og i flere opgaver er begge teams samt koordinatorer direkte involveret I stillingen må forventes en del direkte borgerkontakt.

Se Job- og Personprofil for yderligere beskrivelse af forventninger i stillingen (PDF)

Vi forventer


  • Du er en person der gerne vil gå foran for at vi lykkes som team, og samtidigt er du person der er i stand til at få folk til at følge med
  • Du er selvstændig og i stand til at træffe beslutninger med udgangspunkt i den konkrete situation
  • Du er lyttende og i stand til at inddrage denne egenskab i dialogen med medarbejdere og borgere
  • Du er som person tydelig og i stand til at formidle din viden og holdning tydeligt over for andre.
  • Du kan samarbejde flerfagligt og i stand til at skabe og håndtere det at have flere opgaver i gang på samme tid i en travl hverdag.
  • Du besidder gode kommunikative evner, såvel i tale som i skrift.
  • Du har godt humør og bidrager til kollegialt samarbejde.
  • Du har kørekort til bil.

Det er en fordel


  • Du har viden om det sundhedsfaglige område, eller stor lyst til at blive klogere på dette område
  • Du har gerne allerede noget at gøre med planlægning og prioritering af opgaver med udgangspunkt ressourcer tilgængelige
  • Du har interesse i lovgivning på flere plan, og er i stand til at læse og anvende denne relevant
  • Du besidder gode IT-kundskaber og kender måske allerede til diverse omsorgssystemer. (Nexus anvendes)

Vi tilbyder:


  • Stilling tæt på ledelsen, med mulighed for at være involveret i beslutningerne
  • Base i Maribo, tæt på station og motorvej.
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Relevant oplæring og løbende kompetenceudvikling
  • Ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt.
  • En spændende hverdag hvor en positiv indstilling vægtes højt
  • Fleksibilitet i forhold til din arbejdsdag
  • Du ansættes som selvtilrettelæggende under hensyntagen til den fælles opgaveløsning og de opgaver beskrevet i job og personprofilen

Yderligere information


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder for Visitation Ældre & Sundhed Lars Haubroe på tlf: 51 23 12 78.

Løn og ansættelsesforhold


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Stillingen på 37 timer om ugen.

Ved ansættelse skal straffeattest og gyldigt kørekort fremvises.

Ansøgningsproces


Ansøgningsfristen er den 20.10.2024 og ansættelsessamtaler forventes at finde sted i 23.10.2024.

Stillingen er til besættelse pr. 01.12.2024 eller hurtigst muligt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Maribo.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Maribo
  • Søndag den 20. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Maribo

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Maribo over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Maribo over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0