So[xxxxx]chef søges til Ledelsessekretariatet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Interesserer du dig for organisationers indre liv og udvikling? Kan du få tingene til at ske, og har du lyst til ledelse og være en del af ledelsesteamets arbejde med at sikre et robust kontor? Så læs mere her!

Udlændingestyrelsen søger en ekstra souschef til ledelsesteamet i Ledelsessekretariatet, som kan bidrage til at sikre en god service ud, ned og op i organisationen gennem godt samarbejde på tværs.

Lidt om alt det vi tilbyder

I Ledelsessekretariatet er du tæt på ledelsen, og er med til at løfte centrale opgaver og projekter, der har betydning for styrelsens udvikling, daglige drift og medarbejdernes trivsel. Vi får omsat behov på tværs af vores organisation til konkrete handlinger og initiativer.

Vi søger en ekstra souschef til ledelsesteamet, hvor du sammen med kontorchefen og den anden souschef vil indgå i den daglige ledelse af kontoret.

Vi er kendetegnet ved at være et fællesskab, hvor fagligheden er i højsædet. Du skal have lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem praktik, politik, jura, ledelse og organisationsudvikling. Vores hverdag er præget af, at vi er en stabsfunktion, der har en bred kontaktflade med resten af organisationen. Du skal derfor synes, det er sjovt, at du mange dage vil opleve, at dagen har budt på meget andet end det, du forventede om morgenen. Samtidig skal du være optaget af, at få driften til at fungere og kunne iværksætte en plan og levere til aftalt tid. Der er dage, der er fyldt med opgaver, der haster, og hvor vi skal løse udfordringer på kort tid. Andre dage er der tid til at fordybe sig mere.

Kontoret består af seks teams: Intern service, Ledelse og Organisation, Presse og Aktindsigt, Kommunikation, IT‐koordination og Jura. Du får ca. 40 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.

Din primære rolle bliver at indgå i arbejdet omkring Team Intern Service, herunder med særligt fokus på driften på tværs af styrelsen, og samarbejdet med nabokontorets økonomi- og indkøbsteams. Du skal også bygge bro til Team Ledelse og Organisation, og give konkret sparring og skabe fremdrift på opgaverne i de to teams. Som en del af kontorets ledelsesteam vil du desuden bidrage til den løbende udvikling af kontoret, som skal sikre, at kontoret leverer godt, har opgaver og mål klart for øje og løser opgaver gennem et godt samarbejde internt og eksternt. Derudover ikke mindst at medarbejderne trives og den gode holdånd fastholdes. Du indgår derfor i ugentlige ledelsesmøder med kontorchefen, den anden souschef og med kontorets fire teamledere. Vi dækker ind på tværs, og har som ledere appetit på at indgå i opgaver, der hvor det kræves. Du skal derfor også have mod på at fungere som stedfortræder i kontorchefens fravær.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

  • skabe fremdrift i vores mange drifts- og servicerelaterede opgaver.
  • udarbejdelse af beslutningsoplæg til direktionen.
  • indgå i setup omkring bygningsdriften og sikre god afslutning på udeståender ifm. indflytningen i styrelsens nye bygning i Næstved.
  • samarbejde med bl.a. vores indkøbsteam om udbud, kontrakter og leverandørstyring.
  • tværgående projekter, der knytter sig til forbedring eller udvikling af styrelsens interne service, drift eller organisation.
  • daglig sparring og opfølgning med teamledere og medarbejdere.

Vores forventninger til dig

Du har en relevant akademisk kandidatuddannelse, fx samfundsvidenskabelig. Du kan også komme med solid erfaring med driftsstyring i fx en offentlig organisation eller med erfaring som teamleder eller lignende.

Vi lægger vægt på at du:

  • kan indgå i daglig sparring og ledelse af kontoret med såvel medarbejdere om teamledere
  • tager initiativ, og følger både tanker og handlinger til dørs med stor ansvarlighed
  • kan omsætte dine – og andres – gode ideer til handlinger, og er god til at formidle dem på skrift
  • er udadvendt og arbejder bedst gennem godt samarbejde med andre, men sagtens kan løse opgaver selvstændigt
  • er nysgerrig og har erfaring med eller appetit på at tage ledelsesansvar.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • at tage ansvar for større opgaver eller projekter og eventuelt uformel eller formel faglig ledelse, hvor du har været med til at løfte opgaveløsningen gennem andre
  • styregruppe-, ledelses- eller direktionsbetjening
  • værktøjer og metoder til teamledelse og processtyring
  • Intern service, facility og service management
  • kontrakt- og leverandørstyring
  • praktisk og administrativ drift af organisationsrettede opgaver

Yderligere information

Udlændingestyrelsen er i 2020 rykket til et nyt hoveddomicil i Næstved, som bliver dit faste arbejdssted. Dog kan begrænset rejseaktivitet til især Udlændingestyrelsens andre lokaliteter forekomme.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for stillingen, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til HEMMELIGT, og at du kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte souschef Henriette Hvirring på telefonnummer 22 18 48 35 eller på e-mail [email protected] eller kontorchef Anita Okkels Birk Thomsen på telefonnummer 21 35 69 82 eller [email protected]. Send gerne en sms og aftal et tidspunkt.

Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest torsdag den 9. november 2021, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 45.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?

Ministeriet har omkring 1400 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet, samt fra den 1. august 2020 Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Næstved
  • Tirsdag den 09. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Næstved over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 2
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3