Teknisk Serviceleder til Sønderholm Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nibe

Teknisk Serviceleder til Sønderholm Skole
Vi mangler en teknisk serviceleder og søger derfor snarest muligt og senest den 1. maj 2020 en teknisk serviceleder til Sønderholm Skole.

Om skolen:
Sønderholm Skole er en 1-sporet skole fra 0. til 9. klasse. Vi har ca. 200 elever som kommer fra lokalområdet. Vi har en aktiv forældregruppe, som bakker op om skolens aktiviteter. Sønderholm er en populær by i vækst med nye udstykninger på vej. I 2017 blev Sønderholm valgt som årets landsby i Aalborg Kommune.
På Sønderholm Skole er der ikke langt fra tanke til handling. Skolens motto: I virkeligheden lærer du mere" sætter retning for vores pædagogiske arbejde og giver os plads til at eksperimentere og opfinde nyt.
Skolens fysiske rammer fremstår velholdte med gode udendørs rammer.
Du kan læse mere om Sønderholm Skole på vores hjemmeside: https://soenderholmskole.aula.dk/ eller på vores facebookside: www.facebook.com/soenderholmskole

Om stillingen som teknisk serviceleder på Sønderholm Skole:
Som teknisk serviceleder er du en del af skolens ledelsesteam - og du har ansvaret for drift og vedligehold af skolens bygninger og inventar; vedligeholdelse af udenomsarealer; kontrol, drift og vedligehold af tekniske installationer; åbning / lukning af skolen – herunder administration af udlån af lokaler til eksterne brugere og tilkaldsvagt i forbindelse med alarmopkald o. lign. Du vil have det overordnede tilsyn med og deltage i daglig ind - og udvendig vedligeholdelse og renholdelse af skolen, samt være ansvarlig for budget, økonomi og indkøb for området
Som teknisk serviceleder er du leder af medarbejdere og har ledelsesansvaret for skolens serviceteam med 4 medarbejdere, som arbejder indenfor områderne teknisk service og rengøring. Denne del af jobbet indebærer bl.a. arbejdsplanlægning og afholdelse af årlige MU-samtaler for gruppen. Som personaleleder har du også ansvar for at samle teknisk servicemedarbejdere til et tværgående team, som indgår i skolens dagligdag på lige fod med resten af skolens mange team - og i fællesskab med disse være med til at løse kerneopgaven med at sikre optimale rammer for børnene, så de får mulighed for at forstå og favne verden.
Teknisk serviceleder refererer til skolelederen og indgår som ligeværdig part i skolens ledelsesteam i arbejdet med at skabe den bedste skole for børnene og den bedste arbejdsplads for medarbejdere og ledere med udgangspunkt i den fælles kerneopgave. Dette arbejde foregår blandt andet gennem et forpligtende ledelsesarbejde med skolens værdier, kultur og indsatsområder.
Teknisk serviceleder skal ud over de ledelsesmæssige opgaver indgå i skolens samlede projekter. Det betyder, at du skal være god til at samarbejde på tværs af skolens mange forskellige fagligheder.
Som teknisk serviceleder er du en vigtig ambassadør for Sønderholm Skole. Dit ledelsesmæssige område er noget af det første brugere, forældre, elever og personale ser. Samtidig er dit arbejdsområde præget af samarbejde med alle på og omkring skolen. Derfor er det vigtigt, at du agerer som en god rollemodel med afsæt i skolens værdier, kultur og kerneopgave.

Vi leder efter en profil, der kan matche:
  • Har lyst, vilje og evne til at være med til at stå i spidsen for Sønderholm Skoles videre udvikling
  • med udgangspunkt i vores kerneopgave.
  • Har gode samarbejdsevner og lederevner
  • Du kan lide børn og har lyst til at arbejde på en arbejdsplads, hvor eleverne er i centrum
  • Har lyst til at arbejde i et læringsmiljø med mange medarbejdere og elever
  • Kan arbejde og lede dialog- og procesorienteret sammen med ledelse, personale, elever og eksterne brugere
  • Har eller er villig til at gennemføre en lederuddannelse.
  • Har gode kommunikative evner og kan kommunikere meningsskabende
  • Er teamspiller, tydelig, robust og engageret og tænker i helheder
  • Har flair for it og kan bruge det i dit daglige arbejde
  • Har økonomisk indsigt og flair for økonomistyring
  • Er fleksibel og omstillingsparat i henhold til opgaver
  • Kan løfte opgaven som ansvarlig for og forestå daglig vedligehold af bygninger, lokaler og inventar
  • Kan løfte opgaven som ansvarlig for tekniske installationer
  • Kan forestå lokaleudlån i samarbejde med eksterne brugere af skolens lokaler
  • Har en baggrund som bygningshåndværker eller lignende - gerne med efteruddannelse som energioperatør
  • Kan bringe din faglighed i spil til gavn for skolens udvikling
  • Har et stabilt fremmøde og en positiv livsindstilling


Vi kan tilbyde:
  • Et tæt samarbejde i skolens ledelsesteam (Skoleleder, Viceskoleleder, DUS-Indskolingsleder, Teknisk serviceleder)
  • En medarbejdergruppe, der også sætter pris på et godt grin og har humor i hverdagen.
  • Et godt kollegialt sammenhold i en organisation med mange medarbejdere, der værner om arbejdsmiljøet
  • En samlet medarbejdergruppe, der sætter stor pris på, at alt i hverdagen fungerer
  • En spændende og afvekslende arbejdsdag med mange mennesker omkring dig


For yderligere spørgsmål vedr. stillingen kan der rettes henvendelse til skolens leder Rune Træholt på tlf 22157522 eller email: [email protected]

Ansøgningsfrist: søndag den 22/3 2020
Der bliver afholdt samtaler torsdag den 26/3 om eftermiddagen

Arbejdsstedets adresse
Stadionvej 2, 9240 Nibe

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på fuld tid med start 1/5 2020
Lønnen er i henhold til gældende overenskomst.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7877f66b)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nibe.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Nibe
  • Søndag den 22. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Nibe

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Nibe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Nibe over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 1
24. december 2024 1
22. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1