Afdelingsleder til Ydelsesafdelingen i Jobcenter Frederikshavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Vil du være med til at drive, videreudvikle og kvalitetssikre Ydelsesafdelingen i Jobcenter Frederikshavn? Vi søger en afdelingsleder, der kommunikerer klart, er god til at samarbejde og har fokus på faglighed og økonomi.

Vi søger en leder, der kan stå i spidsen for en afdeling af kompetente og fagligt dygtige medarbejdere, og hvor opgaven er at rådgive om, tildele og udbetale midlertidige forsørgelsesydelser til borgere og refusioner til virksomheder korrekt og effektivt. Det er vigtigt, at du er stærk på den daglige drift og har fokus på samarbejde med øvrige afdelinger.

Om Ydelsesafdelingen i Jobcenter Frederikshavn
Ydelsesafdelingen er en del af Jobcenter Frederikshavn, som netop har reorganiseret sig med henblik på bl.a. at styrke større tværgående samarbejde mellem afdelingerne. Det betyder, at dine kommende medarbejdere, som består af 26 dygtige sagsbehandlere og faglige koordinatorer, er blevet samlet fra to enheder med forskellige fagligheder og arbejdsvilkår. Der er medarbejdere placeret både på Frederikshavn og Skagen Rådhus. En vigtig opgave bliver derfor at understøtte en team-ånd i Ydelsesafdelingen, hvor alle ser sig selv som en fælles enhed, der understøtter jobcentrets drift og udvikling på tværs af afdelingerne.

Ydelsesafdelingens primære opgaver er at lave bevilling og løbende udbetaling af ydelser til borgere, tilkendelse af førtids- og seniorpension samt refusion og tilskud til virksomheder. De borgerrettede ydelser omfatter uddannelseshjælp, kontanthjælp, sygedagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ressourceforløbsydelse, fleksløntilskud, ledighedsydelse mm. Ydelsesafdelingen bevilliger desuden enkeltydelser vedrørende økonomisk støtte til tandlæge, depositum til bolig mm.
Vi er i gang med at implementere nyt IT-system på sygedagpengeområdet (KSD). I løbet af 2021 skal et nyt IT-udbetalingssystem (KY) implementeres.
Frederikshavn Kommune har fået dispensation til udvidelse af det frivillige forpligtende samarbejde med Læsø Kommune på ydelsesområdet, hvilket betyder, at Ydelsesafdelingen håndterer ydelsessagerne under sygedagpengeloven og aktivloven fra Læsø Kommune.

Du har erfaring med personaleledelse og er velfunderet i lovgivninger inden for beskæftigelsesområdet
Du har en synlig ledelsesstil og forstår at identificere, udfordre og anvende dine medarbejderes kompetencer til optimal gavn for opgaveløsningen. Du har måske også erfaring med at samle et team og kan skabe retning og styre sikkert igennem udviklende forandringsprocesser.

Du har ledelseserfaring fra en offentlig myndighedsafdeling. Din ledelsesstil er anerkendende og dialogbaseret, du kommunikerer tydeligt og forstår at sætte klare rammer. Du besidder handlekraft og udviser gode samarbejdsevner.

Du har erfaring med økonomistyring og økonomiopfølgning, hvor du sikrer den rette ressourcefordeling inden for den givne ramme. Du er fagligt velfunderet inden for beskæftigelsesområdet og har erfaring med at arbejde med komplekse juridiske afgørelser.

Du arbejder med Ydelsesafdelingen som en naturlig og integreret del af Jobcenter Frederikshavn. Du ser potentialer og nye muligheder i tværgående opgaveløsninger. Du er indstillet på at udfordre lovgivningen i tæt samarbejde med resten af jobcentret i bestræbelserne på at udvikle gode løsninger for borgere og virksomheder. Du har fokus på at involvere relevante parter tidligt i processerne med henblik på at sikre en fælles retning.

Du har en overordnet forståelse for IT-systemer og datadrevet ledelse. Vi arbejder primært med KMD systemer (KMD Aktiv, KMD KSD, KMD Opus økonomi, KMD Opus LIS, KMD Momentum mm.) og kendskab til at arbejde med disse systemer vil derfor være en fordel.

I Jobcenter Frederikshavn er kerneopgaven det gode match mellem borgernes kompetencer, interesser og arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Vi tror på, at ”ingen kan alt, men alle kan noget” og vi er altid nysgerrige på borgerens og virksomhedens perspektiv. Du skal derfor understøtte os i vores helhedsforståelse af kerneopgaven og gå forrest i at tænke ydelsesopgaven ind i dette.

En velfungerende ledergruppe, som er optaget af at lykkes sammen og på tværs
Som afdelingsleder af Ydelsesafdelingen vil du referere direkte til jobcenterchefen og indgå i et nyt ledelsesteam sammen med 6 øvrige ledere i jobcentret samt jobcenterchefen. Det stiller krav til dine relationelle kompetencer, da du skal medvirke til at udvikle en effektiv ledergruppe med fælles mål og retning, hvor vi spiller hinanden gode. Samtidig vil du møde og samarbejde med ledere i andre dele af kommunen, der ligeledes er optaget af det tværfaglige samarbejde.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Frederikshavn Kommune og vores indsatser på jobcenterområdet på den kommunale hjemmeside og i nedenstående link og dokumenter:
  • Politik foretaget af Arbejdsmarkedsudvalget – Beskæftigelsesplan 2020-2022
  • Organisationsdiagram Jobcenter Frederikshavn
  • Kommunens ledelsesværdier - de 8 og de 5

Datoer og fakta du skal notere dig
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte jobcenterchef Mette Krog Dalsgaard på mobil 2948 3170.
Ansøgningsfrist er mandag den 31. august 2020 kl. 12.00. Ansættelse er snarest muligt.

Ansættelsesstedet er Frederikshavn Rådhus, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Første samtale forventes afholdt den 7. september 2020. Går du videre til anden samtalerunde skal du udfylde en Garuda KompetenceProfil, hvor du har mulighed for at få en personlig tilbagemelding fra en Garuda-certificeret konsulent. Anden samtale forventes at finde sted den 18. september 2020.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 14.8.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Nordjylland
  • Mandag den 31. august 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 84
24. december 2024 85
23. december 2024 81
22. december 2024 84
21. december 2024 84
20. december 2024 80
19. december 2024 77
18. december 2024 74
17. december 2024 80
16. december 2024 82
15. december 2024 85
14. december 2024 84
13. december 2024 84
12. december 2024 86
11. december 2024 83
10. december 2024 81
9. december 2024 73
8. december 2024 76
7. december 2024 77
6. december 2024 74
5. december 2024 74
4. december 2024 77
3. december 2024 78
2. december 2024 79
1. december 2024 82
30. november 2024 79
29. november 2024 78
28. november 2024 75
27. november 2024 76
26. november 2024 77
25. november 2024 81