Rekrutteringsfirma

Head of Marketing

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Er du en marketing guru med uforskammet gode evner til at omsætte forretningsbehov til marketing, der spiller? Har du en spændstig toolbox, som de fleste i faget misunder? Og er du klar på at rykke i offensiven med en nordjysk løve? Tjek, tjek, tjek – så står der snart Coolshop på ryggen af dig…

Skandinaviens største webbutik


Du har sikkert hørt om dem. Måske er du endda blandt de to millioner kunder i Norden, som allerede har smidt en ordre ind på et kvalitetsprodukt til lav pris.

Det er naturligvis Coolshop, vi taler om. Den prisbelønnede webshop, som er på jagt efter en Head of Marketing, der bliver Jacob Risgaards forlængede arm og tætte allierede i marketingsfronten. Nå ja, Jacob Risgaard. Ham må vi hellere uddybe med det samme…

  • En af de tre ejere af Coolshop – du har måske skimtet ham i ”Løvens Hule” på DR1?
  • Hurtigsnakkende nordjyde med italiensk blod i årerne
  • Motto: ”Vildere”

Du kan også hilse på ham i videoen nedenfor… har vi ikke skræmt dig helt væk? Så bør du drible videre, hvis du vil være en del af et cool miljø med entreprenante ejere i ryggen. Et miljø, hvor der er garanti for sjov og spas samtidig med, at der ikke bliver gået på kompromis med den skyhøje faglighed.

Du kender gamet – og tør udfordre det


Coolshop har brug for dig, der har styr på de nyeste værktøjer, trends og tendenser inden for markedsføring af en webshop. Du får bl.a. succes i jobbet, når du:

  • Med afsæt i din personlighed, tilgang og stærke marketing toolbox har skabt nye tiltag og er begyndt at sætte dit præg på udviklingen af afdelingen
  • Har opbygget en tæt og tillidsfuld relation til Jacob Risgaard
  • Aktivt har understøttet afdelingen i at være kendt for et højt kreativt niveau, miljø og engagement
  • Har en veldrevet og velfungerende afdeling med stor medarbejdertilfredshed
  • Har demonstreret værdien af egne tiltag ift. organisatorisk og kommerciel udvikling

Dit faglige fundament står naglet fast med betonsøm, men det holder dig ikke fra at eksperimentere med vilde idéer. Du har evnen til at se det lille, udefinerbare ekstra, som gør forskellen. Et tvist – et glimt i øjet – et svirp med halen… eller måske et decideret los i bagen. Cool marketing skal være alt andet end kedeligt.

Sidst, men ikke mindst, har du pondus og kan håndtere folk med stjerner på skuldrene. Du hviler tilpas i din egen faglighed og evner at bevare overblikket – også på hektiske dage. Det giver ro i afdelingen, hvor du går foran som en inspirerende leder, som ikke er bleg for selv at tage fat.

Hvor mange flueben kan du sætte?


  • Du taler flydende ”marketingsk”: Du har arbejdet intenst med de mest brugte værktøjer og løsninger inden for marketing og ved, hvad det betyder, når vi siger SEO, Google Analytics, Content Marketing og Unified Commerce.
  • Du har stærke resultater i bagagen:Det er vigtigt, at du har erfaring med og interesse i at skabe vilde idéer, gøre dem håndter- og målbare – og de fedeste af dem til virkelighed. Det vil vi gerne høre mere om.
  • Du kan lede en marketingafdeling:Ledelseskasketten får dig til at springe energisk ud af sengen om morgenen. Du får ledelsen af pt. syv medarbejdere, og derfor er det vigtigt, at du har erfaring med at drive en afdeling og få trivsel og performance til at spille maks.
  • You speak english: Halvdelen af Coolshops omsætning har tag i udlandet, og derfor er det et must, at du kan både dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
  • Du er den fleksible type: Stillingen er lidt en livsstil, hvor der kan opstå skæve arbejdstider og fede dage i forlænget spilletid. Det trives du med, fordi du brænder for dit håndværk og ikke kan lade være med at tage ejerskab.

Bliv klogere på Jacob Risgaard på hans LinkedIn og læs mere om Coolshop på deres hjemmeside, Facebook, LinkedIn eller Youtube.

Interesseret?


Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 19.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Nordjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
28. december 2024 83
27. december 2024 84
26. december 2024 83
25. december 2024 84
24. december 2024 85
23. december 2024 81
22. december 2024 84
21. december 2024 84
20. december 2024 80
19. december 2024 77
18. december 2024 74
17. december 2024 80
16. december 2024 82
15. december 2024 85
14. december 2024 84
13. december 2024 84
12. december 2024 86
11. december 2024 83
10. december 2024 81
9. december 2024 73
8. december 2024 76
7. december 2024 77
6. december 2024 74
5. december 2024 74
4. december 2024 77
3. december 2024 78
2. december 2024 79
1. december 2024 82
30. november 2024 79
29. november 2024 78
28. november 2024 75