Afdelingsleder med erfaring i specialpædagogik og ledelse til Specialbørnehaven samt Støtte-ressourceteamet i Frederi...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Er du optaget af at skabe en målrettet indsats over for børn med behov for særlig støtte? Har du erfaring med specialpædagogik og ledelse, så er det dig vi søger.

Denne stilling er helt unik, da der kun er ganske få steder, hvor så stor en del af specialområdet er samlet under fælles ledelse. Du kan som afdelingsleder være med til på en givende måde at opleve, hvilken forskel du kan gøre for børn og familier.

Du får det daglige ansvar for den pædagogiske praksis og udvikling af tilbuddene
Som afdelingsleder af Specialbørnehaven og Støtte-ressourceteamet får du ansvaret for vores §32 tilbud, Obs og behandlings tilbud, samt vores støtte-ressource team.

Du får det daglige ansvar for den pædagogiske praksis og udvikling af tilbuddene. Distriktslederen har det overordnedes ansvar for økonomi, planlægning, strategi og styring af dagtilbudsdistriktet.

D. 1. marts flytter §32 og dele af Obs og behandling i nye fælles rammer på Abildvej 20 i Frederikshavn. Ambitionerne med de nye fælles rammer er at skabe gode rammer for pædagogisk udvikling inden for specialområdet samt sikre en god inklusion på tværs med almen området.

Du vil blive nærmeste leder for pt 35 børn og 28 medarbejdere, fordelt mellem de 2 specialgrupper og støtte-ressourceteamet. Du skal således kunne navigere i distanceledelse og skabe tryghed for medarbejdere, som du ikke møder dagligt.

Der er visitation til tilbuddene 4 gange om året.

For at lykkes i opgaven skal du:
  • Være uddannet pædagog
  • Have erfaring og kendskab med det specialiserede børneområde, hvor du skal kunne navigere i forskellige lovgivninger, da børnene er indskrevet efter henholdsvis serviceloven og dagtilbudsloven.
  • Have erfaring med ledelse af dagtilbud eller ledelse inden for specialområdet.
  • Være god til at udøve, støtte og udvikle pædagogfaglig ledelse. Her har du overblikket, er tilgængelig og signalere ro – også i pressede situationer
  • Være tæt på medarbejderne, så du kan give sparring på hver enkelt opgave.
  • Kunne guide og vejlede medarbejdere, forældre og kollegaer i hele kommunen. Her falder det dig naturligt at møde andre med et ressourcesyn og kommunikere med omsorg og faktuel viden
  • Have lyst til og interesse i, at få kendskab til alle de indskrevne børn og deres udfordringer og familiebaggrund, så du kan give sparring til personalets arbejde og støtte op om de udfordringer den enkelte familie har
  • Indgå i teamet med distriktets øvrige ledere og udvikle dig sammen med dem, samt være villig til at udforske din egen ledelsesstil.
  • Have gode IT kundskaber


Du vil aldrig stå alene
Du vil være i tæt kontakt med distriktslederen, der altid er til rådighed med sparring og hjælp til løsning af opgaverne. Du vi få sparring med en mentor blandt afdelingslederne, ligesom lederteamet vil støtte dig med samtaler og råd i det omfang du får brug for det. Du vil samarbejde med alle afdelingslederne i teamet, men du vil få en særlig rolle i forhold til afdelingslederne i hele kommunen. Desuden vil du få et særligt samarbejde med afdelingslederen for den nye Abildgård Børnehave, da I deler fælles personalefaciliteter.

Vi tilbyder dig:
  • En engageret personalegruppe med et højt fagligt niveau.
  • Et engageret lederteam, der hjælper hinanden med at løse opgaverne.
  • Sparring med distriktslederen, en mentorordning samt ledelsesteamets sparringsgruppe.


Afdelingslederen for specialafdelingen er en del af Dagtilbudsdistrikt Øst.
Dagtilbudsdistrikt Øst består af 8 daginstitutioner, der bliver til 6 i løbet af 2021, specialgrupperne samt 28 dagplejere. Som afdelingsleder bliver du en del af vores ledelsesteam på i alt 10 afdelingsledere samt distriktslederen.

Frederikshavn Kommunes fælles plan ”Bæredygtigt Børneområde” indeholder centrale pejlemærker, der tydeliggør indhold, mål og forventninger til både ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Læs mere om Frederikshavn Kommunes visioner og indsatser:
https://www.youtube.com/watch?v=VQrFXruWh7A
https://frederikshavn.dk/politik/byraad/politikker-og-visioner/boerne-og-ungepolitik/
https://fic.frederikshavn.dk/

Er du distriktets nye afdelingsleder?
Du er velkommen til at kontakte Randi Pauli Nyhagen på telefon 6116 7911 eller på mail [email protected] for yderligere oplysninger om jobbet. Du er også velkommen til at komme på besøg efter forudgående aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest inden ansættelse.

Der vil blive afholdt første samtale d. 4. januar 2021.
2. samtale afholdes d. 20. januar 2021.
Vi glæder os til at høre fra dig


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 3.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Nordjylland
  • Fredag den 18. december 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. november 2024 87
22. november 2024 81
21. november 2024 83
20. november 2024 92
19. november 2024 91
18. november 2024 92
17. november 2024 102
16. november 2024 103
15. november 2024 108
14. november 2024 111
13. november 2024 114
12. november 2024 114
11. november 2024 112
10. november 2024 112
9. november 2024 111
8. november 2024 101
7. november 2024 99
6. november 2024 100
5. november 2024 97
4. november 2024 93
3. november 2024 97
2. november 2024 97
1. november 2024 104
31. oktober 2024 89
30. oktober 2024 87
29. oktober 2024 85
28. oktober 2024 86
27. oktober 2024 88
26. oktober 2024 89
25. oktober 2024 66
24. oktober 2024 86