Kontorchef med ansvar for ejendomsvurdering og klagebehandling i Odense

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

Vil du være med til at sikre borgernes retssikkerhed på skatteområdet? Har du ledelseserfaring, og kan du sætte retningen for et hold dygtige og specialiserede medarbejdere? Er du interesseret i at træde ind i en central position, hvor du samarbejder på tværs af Skatteankestyrelsen? Bliv vores nye kontorchef i Odense.

Du står i spidsen for den juridiske sagsbehandling
Som kontorchef for Skatteankestyrelsens 21. kontor i Odense kommer du til at stå i spidsen for den juridiske sagsbehandling. Sagsbehandlingen udføres af et hold fagligt dygtige og engagerede medarbejdere.
Kontoret er et vurderingskontor, som behandler klager over skatteforvaltningens afgørelser om ejendomsvurderinger. Vi har ansvaret for sikre, at klagemyndighederne har det rigtige grundlag at træffe afgørelse på. Da vurderingsopgaven løses flere steder i landet, er der et tæt samarbejde med styrelsens øvrige kontorer.

Skatteankestyrelsen skal sikre en kompetent og uafhængig klagebehandling på skatteområdet til rette tid. Med et insisterende fokus på fremdrift og kvalitet i kerneopgaven arbejder vi på at styrke tilliden til skattesystemet. Vi er optaget af at sikre et godt samarbejde med vores interessenter, herunder ankenævnene og Landsskatteretten, som er de klagemyndigheder, vi forbereder sager til.

Når du starter som kontorchef, sørger vi for at klæde dig godt på til at løse dine opgaver gennem et onboardingforløb og et tæt samarbejde samt sparring med afdelingschefen og en anden kontorchef i Odense og i Vurderingsafdelingen som helhed.

Dine ansvarsområder og primære opgaver

  • understøtte og sikre, at klagerne kan få afgjort deres sager i rette tid og med rette kvalitet ved at tage ansvar, sætte retning og vise styring i forhold til samarbejdet, den faglige ensartede kvalitet i opgaveløsningen samt prioriteringen af medarbejderressourcerne.
  • have det faglige ansvar på tværs af Skatteankestyrelsen for afklaring af spørgsmål og videndeling om grundværdi og landbrugsejendomme. Opgaven understøttes af et netværk af dygtige medarbejdere fra forskellige kontorer.
  • motivere til et godt samarbejde på tværs af organisationen og indgå konstruktivt i lederteamet i Odense og i Vurderingsafdelingen.

Med de opgaver forestiller vi os, at du

  • har en uddannelsesbaggrund som fx cand.jur. eller cand.merc.jur. og har ledelseserfaring samt indgående erfaring med personaleansvar.

  • har interesse for og gerne indsigt i skatteområdet, herunder forvaltningsret, skatteforvaltningsret og skatteret, og kan sikre fremdrift af juridisk sagsbehandling.

  • har stærke kommunikations- og samarbejdsevner og gerne vil bidrage til et velfungerende ledelsesteam både på lokationen i Odense og på tværs af Skatteankestyrelsen.
  • arbejder med fokus på resultatskabelse, motivation, udvikling og arbejdsglæde og gerne har erfaring med procesoptimering og forandringsledelse.

Din nye afdelingschef Pernille Møller Tronborg byder dig velkommen
”Du får i denne stilling mulighed for at være med til at løse en vigtig samfundsopgave, når du bliver en del af en uafhængig klagemyndighed. Vi arbejder for at sikre retssikkerheden for borgerne og har mange komplekse sager på vores skriveborde. I rollen som kontorchef vil du fungere som rollemodel både fagligt og menneskeligt, og du vil sætte mål og retning for en række dygtige medarbejdere. Du bliver en del af ledelsesteamet, hvor vi ser frem til at samarbejde med dig ”, fortæller afdelingschef Pernille Møller Tronborg.

I Skatteankestyrelsen går vi op i at lære hinandens kernekompetencer at kende og forstå, hvad vores individuelle forskelligheder betyder for vores måder at samarbejde på.

Vidste du…
... at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten - lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.

… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om hvilken skat eller moms, de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket "søg stillingen" senest den 21. august 2023 kl. 12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef for Vurderingsafdelingen, Pernille Møller Tronborg, på telefonnummer 3376 0886.

Vi læser ansøgninger løbende og afholder 1. samtaler i slutningen af august måned. Vi bruger personligheds- og adfærdsanalyse og eventuelt logisk test som dialogværktøj på 2. samtaler.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Thomas B Thriges Gade 44-48, 5000 Odense C. Skatteankestyrelsen ligger helt centralt i Odense få minutters gang fra stationen.

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.

Startdato er 1. oktober 2023 eller efter individuel aftale.

Læs mere om ansættelse i styrelsen på www.skatteankestyrelsen.dk/job-og-karriere/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Odense C
  • Mandag den 21. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Odense C over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1