Rekrutteringsfirma

Afdelingsleder for mellemtrin og udskoling, Møllevangsskolen, Faxe Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønnede

CareMatch søger for Midtskolen, Faxe Kommune, en erfaren, robust og udviklingsorienteret afdelingsleder for mellemtrin og udskoling på Møllevangsskolen

Om jobbet


Kommunalbestyrelsen har i efteråret 2021, efter en lang proces med inddragelse og dialog, besluttet at fastholde skolestrukturen i Faxe Kommune. Det betyder, at Midtskolen fortsat skal bestå af 3 fysiske enheder, nemlig Sofiendalskolen, Bavneskolen og Møllevangsskolen. Møllevangsskolen ligger i Rønnede, og det er til denne adresse, der søges en afdelingsleder for mellemtrin og udskoling. Se nærmere om Midtskolen og Møllevangsskolen på www.faxekommune.dk og www.midtskolen.dk.

Midtskolen er en proaktiv medspiller i Faxe Kommunes udvikling hen mod et fælles skolevæsen, hvor faglig kvalitet og et inkluderende børnesyn er i højsædet. De strategiske initiativer ”Børn i Fællesskaber” og ”Fælles om Forebyggelse” er retningssættende for Midtskolens arbejde med alle børn og unge.

Møllevangsskolen i Rønnede har ca. 330 elever og ca. 40 medarbejdere. Der er desuden 2 specialklasser på mellemtrin og udskoling, med ca. 20 børn i alt.

Afdelingslederen for mellemtrin og udskoling får personaleansvar for ca. 20 af medarbejderne. Afdelingslederen varetager endvidere samarbejdet med forældre, UU-vejleder mv.

Midtskolen har et linjefagsprojekt for alle elever i udskolingen. Det betyder, at eleverne (på tværs af Midtskolens 3 afdelinger) undervises i deres valgte linjefag en gang om ugen. Projektet omfatter bl.a. et godt samarbejde med erhvervsskolerne i nærområdet, og afdelingslederen skal deltage aktivt i fortsat at skabe gode muligheder for de unge via projektet.

Afdelingslederen får ansvaret for den faglige og pædagogiske ledelse, økonomien i mellemtrin og udskoling, daglig drift, fagfordeling, TRIO-samarbejde, prøveafvikling mv. I det daglige indgår afdelingslederen i et team med afdelingslederen for indskoling og SFO på Møllevangsskolen.

Afdelingslederen refererer til skolelederen for Midtskolen. Vedkommende indgår desuden i et ledelsesteam for hele Midtskolen med i alt 10 ledere. Det kan forventes, at lederen også får tværgående opgaver for hele Midtskolen.

Forventninger til den nye afdelingsleder


Afdelingslederen forudsættes at have erfaringer med skoleledelse og skal have indsigt i de særlige opgaver i mellemtrin og udskoling. Vedkommende har en uddannelse som lærer og gerne en diplomuddannelse i ledelse (eller skal være indstillet på at tage diplomuddannelsen). Han/hun forudsættes både at være fagligt og kognitivt stærk, god til at sætte en retning og god til at skabe og fastholde relationer.

Også væsentlige driftsopgaver – som økonomistyring, fagfordeling og TRIO- samarbejde – skal afdelingslederen kunne tage ansvaret for.

Afdelingslederen indgår i Midtskolens bevidste arbejde med arbejdspladskulturen, hvor målet er, at skolens professionelle kapital forøges, og sygefraværet minimeres. Vedkommende tager medansvar for, at der skabes en vi-kultur, både i mellemtrin og udskoling, på hele Møllevangsskolen og på hele Midtskolen.

Som en nysgerrig holdspiller skal afdelingslederen både være driftssikker i forhold til sit eget ansvar og være åben over for en omverden, der stiller berettigede krav og forventninger. Vedkommende skal stå i spidsen for en fælles udvikling, hvor den faglige stolthed er i højsædet – men hvor man aldrig ”forpupper sig” om sit fag.

I sin personlige adfærd skal afdelingslederen være

  • nærværende og kommunikerende
  • inddragende og anerkendende
  • vedholdende i forhold til resultater
  • dialogorienteret – og samtidig modig og robust.

Ansættelsesvilkår


Det er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1. maj 2022. Løn og ansættelsesvilkår forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist og samtaler mv.


Ansøgningsfristen er 13. marts 2022. Første samtale om stillingen er 15. marts, anden samtale 22. marts 2022. Der vil være test af kandidater, der går videre til anden samtale.

Yderligere oplysninger


Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til skoleleder Thomas Dandanell Nielsen (tlf. 24907708, [email protected]), seniorkonsulent Ulla Blom (tlf. 25169406, [email protected]) eller seniorkonsulent Erik Pedersen (tlf. 51631143, [email protected]).

Faxe Kommune ligger syd for hovedstadsområdet – med gode transportmuligheder til og fra København med kollektiv trafik eller motorvej. Faxe er rig på fantastiske naturoplevelser, historiske godser og herregårde og et aktivt erhvervs- og foreningsliv, som vores cirka 36.500 borgere har glæde af. Som arbejdsplads satser vi ambitiøst på udvikling af vores kultur. Vi kalder det Faxe i Fællesskab. Her har vi fokus på fællesskaber, samskabelse og innovation som naturlige ingredienser i vores samarbejde på alle niveauer – for og med borgerne i kommunen. (www.faxeifaellesskab.dk).



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønnede.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Rønnede
  • Søndag den 13. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Rønnede

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Rønnede over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Rønnede over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1