Er du vores forstander på det nye bo- og erhvervsrettede tilbud?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sindal

Har du lyst til at stå i spidsen for et nyt og spændende bo- og erhvervsrettet tilbud i Vendsyssel? Starte tilbuddet op og udvikle det helt fra bunden? Gøre en forskel for sårbare og udsatte unge mennesker, der skal rustes til voksenlivet? Og, er du fagligt stærk og kompetent som leder? Vil du lede og gå forrest med at udvikle en værdibaseret kultur, tilgang og faglighed i en ny medarbejdergruppe? Er du optaget af værdibåret ledelse? Og vil du være en del af fællesskabet i en værdibåret forening?

Vendsyssel Bo & STU er et nyt helhedsorienteret bo- og erhvervsrettet tilbud, hvor der tages udgangspunkt i ’det virkelige liv’. Det unikke er, at STU'en og erhvervstræningen primært foregår ude på lokale erhvervsvirksomheder – med ledsagelse af personale, hvor det giver mening. Det betyder også, at der er fokus på samspil med det omkringliggende samfund med henblik på at skabe et 'åbent levemiljø’.

Vendsyssel Bo & STU kommer til at bestå af en boafdeling samt en fælles afdeling beliggende i det centrale Sindal. Målgruppen er unge og unge voksne (ca. 16-30 år), der har forskellige sociale, kognitive og funktionsmæssige udfordringer, herunder med diagnoser som AD(H)D og ASF. Målet er at skabe personlig, praktisk, faglig og social udvikling, så den enkelte ung bliver så selvstændig og deltagende i det almindelige samfundsliv som muligt, herunder også at blive integreret på arbejdsmarkedet.

Den første tid bliver din opgave at stå for at starte det nye tilbud op, så det kan gå i luften pr. 1. august, herunder:

  • Godkendelse ved Socialtilsynet.
  • Ansættelse af personale.
  • Visitation af elever.
  • Praktisk omkring de fysiske rammer.

Vi forventer, at du som leder er ordentlig, involverende, tydelig, empatisk og vægter følgende:

  • Du er en god organisator med overblik og handlekraft – der sikrer at opgaver føres til dørs.
  • Du besidder stærke samarbejds- og relationskompetencer på alle niveauer – ifht. personale, beboere og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du har en god balance mellem at være lyttende og inddragende – og i at være tydelig i retning, forventninger og rammer.
  • Du har en dialogbaseret tilgang til ledelse.
  • Du kan bevæge dig både på overbliksniveau såvel som at være reel tilgængelig og deltagende i hverdagen.
  • Du står inde for Vendsyssel Bo & STUs menneskesyn og værdier, vil gå forrest med at skabe en værdibåret kultur, tilgang og høj faglighed.
  • Du er visionær og udviklingsorienteret – du vil noget med stedet, du har noget på hjerte.
  • Du har et oprigtigt engagement.
  • Du har den nødvendige kompetence ift. institutionsdrift og personaleledelse.
  • Du har viden om/erfaring med pædagogisk arbejde.
  • Det er en fordel, at du har kendskab til relevant lovgivning på området (Serviceloven, Barnets Lov, LAB og STU-lovgivning).

Vi tilbyder:

  • Et spændende, meningsfuldt og alsidigt arbejde.
  • Tæt daglig kontakt med medarbejdere og beboere.
  • En aktiv og engageret bestyrelse.
  • Opbakning, sparring og rådgivning gennem Jysk Børneforsorg/Fredehjem.

Praktisk vedrørende ansættelsesproces:

  • Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 15. april mellem kl. 10 og 15.
  • En eventuel anden runde afholdes fredag d. 19. april mellem kl. 10 og 13.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sindal.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Sindal
  • Mandag den 25. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Sindal

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Sindal over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Sindal over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0