Områdechef til Større Anlægsprojekter hos Vejdirektoratet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg

Vil du skabe udvikling og resultater gennem andre? Ønsker du en central lederrolle på et område, hvor ledelse af projekter og den faglige udvikling konstant er i fokus? Så er det måske dig, vi søger som ny områdechef for Større Anlæg.

I Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi gør vores bedste for både at højne trafiksikkerheden og gøre trafikken grønnere, samt for at leve op til vores målsætning ”Bedre vej for pengene”.

Opgaverne og medarbejderne

Større Anlægs opgave er at varetage ledelsen og projektstyringen af Vejdirektoratets store anlægsprojekter i hele Danmark. Med Infrastrukturplan 2035 har vi f.eks. taget fat på udvidelse af E45, 3. etape på Kalundborg Motorvejen og forlængelse af Hillerød Motorvejen.

Området består af ca. 30 dygtige og dedikerede medarbejdere, der arbejder med forskellige aspekter af projektstyring: Projektledelse, byggeledelse, kvalitetsledelse og controlling ift. økonomien.

Controllerne udgør et særskilt team med en leder, der kommer til at referere til dig. Medarbejderne er primært placeret på Vejdirektoratets tjenestesteder i Hedehusene og i Skanderborg.

Du skal fungere som personaleleder for medarbejderne; motivere og udvikle dem. Særligt ift. projektlederne, som er en meget selvledende gruppe, skal du give dem sparring ift. ledelse og styring. Din anden vigtige funktion er, at du er projektejer og har økonomisk og fagligt ansvar for de enkelte projekter samt for den samlede portefølje af større anlægsprojekter.

Vejdirektoratets projektportefølje udvides væsentligt i disse år, og vi ansætter mange nye medarbejdere til at varetage de nye opgaver. Rekruttering og onboarding af nye medarbejdere er derfor også en vigtig ledelsesopgave.

Større Anlæg indgår i Vejdirektoratets Anlægsdivision. Med reference til Anlægsdirektøren indgår du i divisionens ledelse. I divisionen indgår også området Mindre Anlæg, som står for en bred portefølje af mindre anlægsprojekter samt Analyse-teamet, som bl.a. udarbejder projektoverslag og økonomiske analyser.

Vejdirektoratet er en matrixorganisation, og dit område har et tæt samarbejde med de enheder, som bemander anlægsprojekterne med vejfaglige specialister. Tværgående samarbejde og afklaring af grænseflader er derfor også en stor del af jobbet.

Vi søger en teknisk velfunderet chef

Der kan være flere indgange til jobbet. Men det forventes, at du har en relevant teknisk og akademisk baggrund (f.eks. som ingeniør).

Vi ser gerne at:

  • Du har indgående viden og erfaring med projektstyring af anlægsaktiviteter, enten som entreprenør, rådgiver eller som bygherre.
  • Du evner at få kvalitet og lønsomhed til at gå op i en højere enhed. I projektstyringen er det også en fordel, hvis du har kendskab til statslig økonomistyring.
  • Du er en proaktiv, udadvendt og handlekraftig leder.
  • Du kan kommunikere på alle niveauer såvel internt som eksternt.

Da både medarbejdere og projektportefølje i Større Anlæg er placeret flere forskellige steder i landet, skal du påregne en del rejseaktivitet.

Din nye arbejdsplads

Vejdirektoratet har ansvaret for at planlægge, anlægge og drive statsvejnettet, som består af motorveje, hovedlandeveje og mange af landets broer – i alt cirka 3.800 km vej. Som arbejdsplads dækker Vejdirektoratet hele landet. Vejdirektoratet beskæftiger omkring 900 medarbejdere og Vejdirektoratets årlige drifts- og anlægsbudget er på 4-5 mia. kr.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker efter Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 1 (svarende til lønramme 37). Ansættelse sker på åremålsvilkår (6-årig åremålsansættelse med mulighed for eventuel forlængelse), og hertil er der tilknyttet resultatløn til stillingen. Afhængig af kvalifikationer og erfaring er der mulighed for at forhandle tillæg.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet enten på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng) eller på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest mandag d. 03. oktober Vi forventer at afholde de første samtaler i uge 40.

Der vil medvirke et stillingsudvalg af både ledelses- og medarbejderrepræsentanter til samtalen, og der kan indgå test i rekrutteringsprocessen.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen på telefon 2122 4496 eller [email protected]

Læs mere om os

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Skanderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Skanderborg
  • Mandag den 03. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Skanderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Skanderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Skanderborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4
21. november 2024 4
20. november 2024 4
19. november 2024 4
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 4
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3