Afdelingsleder til Energi og Byggeri i Sønderborg Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sønderborg

Har du lyst til ledelse, og vil du være med til at tegne fremtiden for afdelingen Energi og Byggeri, hvor opgaver som energioptimering, sikring, tekniske installationer, renovering og om- og nybygning af de kommunale bygninger er omdrejningspunktet?

Sønderborg Kommune søger en afdelingsleder til den nyoprettede afdeling Energi og Byggeri. I afdelingen er der ansat otte kompetente og erfarne medarbejdere, som sammen med dig står over for flere spændende opgaver med, eksempelvis at renovere vores skoler og gennemføre større og mindre projekter ved andre kommunale bygninger. Vi skal indenfor de næste år bygge nye ældreboliger og vi er godt i gang med at omlægge varmeforsyningen i de kommunale bygninger til fjernvarme. Energioptimering står højt på vores dagsorden og der er udsigt til mange år med flere spændende opgaver.

Vi er på andre områder foregangskommune og arbejder benhårdt efter at reducere Co2 udledningen. Den bæredygtige dagsorden vil vi også gerne have ind i vores byggerier og du vil sammen med medarbejderne have stor indflydelse. Vi ønsker at nå nye højder så de kommunale bygninger drives energirigtigt, og så bygningernes levetid forlænges.

Din arbejdsplads - vi lykkes i fællesskab
Energi og Byggeri er en afdeling under chefområdet Bæredygtighed, Infrastruktur og Byggeri som hører til forvaltningen Teknik, Miljø og Bæredygtighed.

Du varetager den daglige ledelse og bliver ansvarlig for afdelingens opgaveløsning med et stærkt fokus på samarbejdet og gennem medarbejdere sikrer inddragelse, facilitering og dialog med bygningsejerne i afdelingen Bygningsdrift, brugerne af bygningerne samt myndighedsfunktioner.

Du har ansvaret for den interne bygherrerådgivning og udførelse af byggerier, når vi skal bygge nyt, renovere eller på det mere strategiske niveau at se ind i fremtiden.

Du bliver en del af den samlede ledelse i chefområdet, som ud over dig består af afdelingslederen for Anlæg og Infrastruktur, afdelingslederen for Naturcenter Sønderborg samt chefen for Bæredygtighed, Infrastruktur og Byggeri. Vi vil hinanden i ledergruppen og arbejder med at udvikle kerneopgaven og har et strategisk fokus i det tværgående ledelsesarbejde. Du skal derfor forvente og have lyst til at blive involveret i strategiske beslutninger med henblik på at give dit ledelsesmæssige bidrag, til at finde de bedste løsninger i fællesskab.

En anden vigtig samarbejdspartner er de bygningsbrugere, som vi samarbejder med, når vi eksempelvis skal understøtte med tekniske installationer, såsom ventilation eller ADK, bygger et skur eller en hel skole. Ja, dér hvor vi skal imødekomme brugernes ønsker og hvor opgaven involverer rådgiverne i Energi og Byggeri.

Sæt dit eget aftryk og skab resultater gennem værdibaseret ledelse

Afdelingen er ny og stillingen er nyoprettet, og du har derfor mulighed for at sætte dit eget aftryk. Du arbejder værdibaseret og brænder for at skabe resultater gennem samarbejde, tillid og dialog. Teamet beskriver deres nye leder som tillidsfuld og en leder der kæmper for sagen og har deres ryg. De håber også at få en leder der hurtigt forstår sagens kerne. Til gengæld får du otte engagerede specialister der har højt humør og som sætter en ære i at løse opgaven - en afdeling med en glad og sund kultur i en god atmosfære.

Vi forstiller os at du har erfaring med ledelse inden for byggeriet og gerne i en kommunal kontekst. Alternativt har du lysten og potentialet til at blive en dygtig leder. Du må gerne have en god basal viden om byggeri og bygningsinstallationer, og for eksempel fra en uddannelse som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller anden relevant uddannelse. Du har desuden en diplomuddannelse i ledelse, eller er indstillet på at uddanne dig ledelsesmæssigt. Vigtigt er det dog, at du kommer godt i gang med ledelsesopgaven, og får godt greb om den.

Som person har du et godt overblik med det nødvendige blik for detaljerne, en stor analysekraft og er strategisk tænkende. I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan:

  • dine ledelseskompetencer kan motivere og udvikle medarbejdere
  • du tænker at afdelingen kan påvirke den bæredygtige dagsorden i praksis
  • du løser skriftlige opgaver, med eks. notater og sagsfremstillinger der skal anvendes i en politisk kontekst
  • du evner at navigere løsningsorienteret i et krydspres mellem brugere og medarbejdere
  • du har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation

Vi arbejder strategisk med en indsats om at være et attraktivt arbejdsfællesskab, og du har derfor også lyst til at arbejde med fleksibilitet på arbejdspladsen, som med inddragelse af medarbejderne udvikler, afprøver og implementerer fleksible løsninger i arbejdsdagen.

Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere og gøre en forskel i vores organisation, ser vi frem til at høre fra dig.

Ansættelsesprocedure og vilkår

Ansøgningsfrist er onsdag den 19. juni 2024.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den onsdag d. 26. juni 2024. I forbindelse med ansættelsesforløbet anvendes Garuda profiltest.

Tiltrædelse forventes pr. 1. september 2024. Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst.

Din arbejdsplads er i rådhusets anneksbygning i Sønderborg midtby.

Yderligere oplysninger
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du yderligere spørgsmål, så kontakt afdelingschef for Bæredygtighed, Infrastruktur og Byggeri, Joan Slaikjer Hansen på telefon 27 90 56 69.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c2f97696)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sønderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Sønderborg
  • Onsdag den 19. juni 2024

Lignende jobs

  • Afdelingsleder til Fællesskolen Hammelev Sct. Seve...

    Vi søger pr. 1. februar 2025 en ny afdelingsleder på fuld tid.Fællesskolen Hammelev- Sct. Severin er en skole med klasser fra 0. – 6. klasse beliggende på to matrikler. (I Haderslev midtby (Sct..
    • Afdelingsleder
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Afdelingsleder med pædagogiske opgaver på gulvet t...

    Vi tilbyder dig et spændende alsidigt job, hvor du får mulighed for at kombinere arbejdet som pædagog med pædagogiske ledelsesopgaver. Du er en dygtig pædagog, som har mod og lyst til at påtage..
    • Afdelingsleder
    • Fredericia
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 i Bredballe ved Vejle I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét..
    • Afdelingsleder
    • Vejle
    Få mere info
  • Udviklingsorienteret afdelingsleder til Træning og...

    [xxxxx] søger ny afdelingsleder, der kan vise vejen, skabe udvikling og forsætte den sikre drift på træning og hjælpemiddelsområdet. Ved os får du en enestående mulighed for at bliv..
    • Afdelingsleder
    • Sydjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Sønderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Sønderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Sønderborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. november 2024 2
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 4
9. november 2024 5
8. november 2024 4
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 5
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3