Ledende radiograf til Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sønderborg

Stillingen er i genopslag, da der ønskes et bredere ansøgerfelt.

Til afdelingen Røntgen og Skanning i Sygehus Sønderjylland søges en ambitiøs og visionær ledende radiograf, der sammen med den ledende overlæge kan videreudvikle en afdeling på vej frem.

Som ledende radiograf varetager du i samarbejde med den ledende overlæge den strategiske, administrative og faglige ledelse af afdelingen. Du vil indgå i en tæt samarbejdende afdelingsledelse, kendetegnet ved ordentlighed, tillid, og sparring på tværs i afdelingen. Vi lægger stor vægt på tværfaglig fællesledelse, og afdelingsledelsen har et tæt samarbejde med afdelingsradiografer og de afsnitsansvarlige overlæger. Afdelingsledelsen skal fremme et godt arbejdsmiljø, og arbejde aktivt og ambitiøst med kvalitetsudvikling.

I varetagelsen af dette er afdelingsledelsen:

  • udadrettet og netværksskabende både internt og eksternt
  • lyttende og inddragende herunder sikre, at de mange kompetencer hos medarbejdere og ledere bliver bragt i spil på en konstruktiv måde
  • fokuserede på at implementere og levendegøre Sygehus Sønderjyllands vision ”Din tilfredshed – vores stolthed”, samt via strategiske indsatsområder at skabe mening og strategisk retning, såvel internt i afdelingen som på tværs af Sygehus Sønderjylland

Afdelingsledelsen i Røntgen og Skanning bidrager til den generelle udvikling af Sygehus Sønderjylland og viderefører arbejdet med sammenhængende og sikre patientforløb i et godt og konstruktivt samarbejde på tværs internt og eksternt.

Vi forventer, at du:

  • er radiograf med dansk autorisation
  • har stærke kommunikative egenskaber og evner at formidle både præcist og engageret på alle niveauer
  • har erfaring indenfor personaleledelse
  • er ledelsesmæssigt velfunderet gerne med formel lederuddannelse eller er indstillet på at påbegynde en formel lederuddannelse
  • har gode analytiske evner og dermed gode forudsætninger for strategisk og fremadrettet tænkning
  • er udadrettet og netværksskabende både internt på sygehuset, i regionen og nationalt
  • ser perspektiv i og har interesse i tværsektorielt samarbejde
  • er en lyttende og inddragende leder, der sikrer, at de mange kompetencer hos ledere og medarbejdere bliver opdateret og bringes i spil på en konstruktiv måde
  • kan bidrage til den generelle udvikling af Sygehus Sønderjylland og videreføre arbejdet med det sammenhængende og sikre patientforløb
  • er til stede på alle afdelingens matrikler

Om stillingen

Den ledende radiograf må, ud over ovenstående, forvente at skulle deltage i regionale fora og grupper som led i driften af regionens sundhedsvæsen og koordinering af de faglige miljøer. Hos os bliver du en del af en afdeling og ledergruppe, hvor samarbejde, gensidigt respekt, tillid og troværdighed er bærende værdier og hvor du får rig mulighed for et tæt samarbejde med afdelingens stab og ledergruppe omkring overordnede opgaver indenfor uddannelse, kommunikation, samarbejde, kvalitet og udvikling.

Om afdelingen

Røntgen og Skanning er Region Syddanmarks næststørste radiologiske afdeling og foretager omkring 225.000 undersøgelser årligt. Afdelingen har funktion på Sygehus Sønderjyllands matrikler i Aabenraa, Sønderborg og Tønder, samt en konventionel røntgenfunktion i Sundhedscenter Haderslev. I afdelingen er der ansat cirka 145 medarbejdere. Afdelingen består af to afsnit, nemlig Aabenraa og Sønderborg/Tønder, hvor afsnit Tønder også varetager driften af funktionen i Sundhedscenter Haderslev. Afsnittene ledes af en afsnitsledelse bestående af afdelingsradiografer og en afsnitsansvarlig overlæge, der refererer til Afdelingsledelsen. Røntgen og Skanning deltager i uddannelsen af radiografer, lægesekretærer og speciallæger i radiologi. I 2020 forventes PET-CT at blive ny modalitet i Røntgen og Skanning.

Om Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland har ca. 2.600 medarbejdere fordelt på de tre matrikler Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Sygehuset i Sønderborg er et specialsygehus med særligt fokus på elektive og ambulante aktiviteter. I Tønder fungerer sygehuset primært som medicinsk daghospital. Akut-aktiviteterne er placeret i Aabenraa, som i 2020 er et fuldt udbygget akutsygehus.

Sygehus Sønderjyllands organisering fremgår her.

Stillingsbeskrivelse for ledende radiograf på Sygehus Sønderjylland fremgår her.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Ledende overlæge Henrik Wittenkamp Struckmann: 5182 7590, [email protected], eller Sygeplejefaglig direktør Eva Nielsen: 2895 2789, [email protected].

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i forbindelse med ansættelsen og sker jf. overenskomst for ledende personale. Forventet ansættelse er den 1. oktober 2019 og med hovedtjenestested i Aabenraa.

Ansøgning og rekrutteringsproces

Stillingen søges via linket.

Ansøgningsfristen er den 21.8.2019.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 27.8.2019. Der kan blive tale om en test, 2. samtale samt en case. Der vil blive indhentet reference inden ansættelse.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sønderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Sønderborg
  • Onsdag den 21. august 2019

Lignende jobs

  • Afdelingsleder til AspIT Storkøbenhavn

    AspIT Storkøbenhavn er en af [xxxxx]s 4 AspIT Skoler, som er placeret i Vejle, Aabenraa, Aarhus og Høje Taastrup. Uddannelserne henvender sig unge i aldersgruppen 16 til 25 år med genne..
    • Afdelingsleder
    • Vejle
    Få mere info
  • Afdelingsleder til Fællesskolen Hammelev Sct. Seve...

    Vi søger pr. 1. februar 2025 en ny afdelingsleder på fuld tid.Fællesskolen Hammelev- Sct. Severin er en skole med klasser fra 0. – 6. klasse beliggende på to matrikler. (I Haderslev midtby (Sct..
    • Afdelingsleder
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Afdelingsleder med pædagogiske opgaver på gulvet t...

    Vi tilbyder dig et spændende alsidigt job, hvor du får mulighed for at kombinere arbejdet som pædagog med pædagogiske ledelsesopgaver. Du er en dygtig pædagog, som har mod og lyst til at påtage..
    • Afdelingsleder
    • Fredericia
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 i Bredballe ved Vejle I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét..
    • Afdelingsleder
    • Vejle
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Sønderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Sønderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Sønderborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 4
9. november 2024 5
8. november 2024 4
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 5
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 2