Teamleder for HR

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydjylland

  • Nøgleperson til det HR faglige ansvarsområde i Haderslev Kommune.

Er du leder, eller har du en leder ”i maven” med lyst og mod på en central rolle i videreudviklingen af Haderslev Kommunes HR-afdeling? Og ser du dig selv som det naturlige omdrejningspunkt, når kommunens målsætninger og prioriteringer skal understøttes med solid HR-faglig kompetence? Så har vi jobbet til dig!

Da vores nuværende leder gennem flere år har valgt at søge tilbage til erhvervslivet, søger Haderslev Kommune en ny teamleder til HR. Teamets 8 medarbejdere yder HR bistand til hele den kommunale organisation og er en af kommunens centrale stabsfunktioner.

Bredt ansvar fra personaleledelse til kvalificeret opgaveløsning
HR-teamet varetager den centrale del af HR-arbejdet i Haderslev Kommune med arbejdsopgaver, der er meget bredt funderet. Teamet består af fire konsulenter, en stress coach og tre administrative medarbejdere, der fagligt spænder vidt. HR-teamet er præget af en høj faglighed og selvstændige medarbejdere, der med en høj grad af ansvarsfølelse sikrer kvalitet i opgaver og processer.

Vi forestiller os, at du med dit skarpe overblik understøtter en fortsat sikker opgaveløsning. Du har stærke empatiske kompetencer og samtidig også modet til at være konstruktivt kritisk og sætte dig igennem, når situationer i organisationen kræver det. Du er kendt som en holdspiller, der bakker fagligheden i teamet op til gavn for både den enkelte medarbejder og teamets samlede varetagelse af kerneopgaven.

Du indgår i HRs opgaveløsning som medarbejdende teamleder, hvor tiden estimeres til 50 % ledelse og 50 % medarbejdende leder.

Da teamet arbejder meget selvstændigt med en meget flad hierarkisk organisering og med direkte foretræde for blandt andet den øverste ledelse samt HMU, bliver dit primære ledelsesfelt at kunne understøtte retning samt sparring.

Udover den daglige personaleledelse af HR teamets medarbejdere bliver nogle af de væsentlige indsats- og udviklingsområder at:
  • være tovholder på udarbejdelse af en ny HR-strategi
  • arbejde med employer branding, som er et indsatsområde, der skal styrkes
  • fastholde en fælles kultur i HR, som styrker både selvstændighed, indflydelse, effektivitet og kvalitet i arbejdet
  • sikre en klar planlægning, prioritering og styring af HR-teamets opgaveløsning.

Fagligt kompetent med personlig gennemslagskraft
Som teamleder får du gode muligheder for både at udvikle dig og præge din egen hverdag i en afdeling i konstant udvikling.

Du træder ind på en ambitiøs arbejdsplads, hvor opgaveløsningen stiller krav til gode samarbejds- og formidlingsevner. Dine tidligere erfaringer med at agere i spændingsfelter, der både involverer topledelse, mellemledere og medarbejdere, fx fra en kommune, region eller interesseorganisation, har givet dig en god fornemmelse for politiske og administrative beslutningsprocesser. Du refererer til chef for Sekretariat, Udvikling og Personale, Merete Skovgaard-Jensen.

Din relevante akademiske baggrund har gjort dig velfunderet i at arbejde analytisk og strategisk. Du trives i et ledelsesjob med opgaver og projekter, der er højt prioriterede, og som af og til haster.
Du hviler i dig selv, du evner at lytte, og du ved, at du:
  • Trives med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Kan navigere i komplekse opgaver og finde mulighederne
  • Har stærke analytiske kompetencer og kan arbejde selvstændigt
  • Kan kommunikere klart og tydeligt i skrift og tale – med blik for målgruppen
  • Kan bevare overblikket – også når det går stærkt
  • Evner at være tovholder/projektleder på forskellige typer af opgaver
  • Har fagligheden og lysten til at påtage dig konkrete opgaver i teamets opgaveportefølje
  • Kan begejstre og have mod og styrke til konstruktivt at udfordre det eksisterende.

Indflydelse i en ambitiøs organisation
Som teamleder indgår du i en ledergruppe med to andre teamledere og stabschefen, hvor du bidrager til det tværgående samarbejde og den ledelsesfaglige udvikling. Vi har en uhøjtidelig, ærlig og tillidsfuld omgangstone, men vil også udfordre hinanden, så vi udvikler os sammen.

Du ved af erfaring, at du evner at samarbejde med ledere på alle niveauer af organisationen. Du formår at give solid sparring og rådgivning, og du trives godt med at udfordre dine kolleger og afsøge muligheder sammen med dem.

Sæt dit eget aftryk
Vi har så få regler som muligt med afsæt i værdibaseret ledelse og samarbejde. Vi søger tværfaglige løsninger i en virkelighed, der hele tiden forandrer sig. Vores værdier er pejlemærker for en kultur, som vi tror på sikrer trivsel og resultater. Du kan forvente – og glæde dig til – en hverdag præget af professionalisme i en positiv og uformel atmosfære.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse den 1. oktober 2020.

Vil du vide mere?
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du yderligere spørgsmål, så kontakt endelig chef for Sekretariat, Udvikling og Personale Merete Skovgaard-Jensen på [email protected] eller 20 34 85 47.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag senest den 19. august 2020, kl. 8.00.

Første samtale afholdes den 24. august 2020, og anden samtale den 28. august 2020.
Kandidater der inviteres til anden samtale, skal gennemføre en personprofiltest.

Om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.

Haderslev Kommune har røgfri arbejdstid. Medarbejdernes sundhed er i fokus og med røgfri arbejdstid vil vi beskytte medarbejdere mod tobaksrøg i arbejdsmiljøet, støtte medarbejdere, der gerne vil være røgfri, og sikre at nye medarbejdere og unge ikke begynder at ryge på arbejdspladsen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 6.7.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Sydjylland
  • Onsdag den 19. august 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 90
23. december 2024 87
22. december 2024 90
21. december 2024 90
20. december 2024 91
19. december 2024 85
18. december 2024 78
17. december 2024 85
16. december 2024 85
15. december 2024 83
14. december 2024 83
13. december 2024 84
12. december 2024 86
11. december 2024 83
10. december 2024 82
9. december 2024 72
8. december 2024 71
7. december 2024 72
6. december 2024 75
5. december 2024 76
4. december 2024 77
3. december 2024 77
2. december 2024 76
1. december 2024 78
30. november 2024 77
29. november 2024 80
28. november 2024 86
27. november 2024 86
26. november 2024 91
25. november 2024 88
24. november 2024 93