Nærværende og dygtig teamleder til Plejecenter Kildebakken

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydjylland

Vil du sætte dit fingeraftryk på en ny og udviklende måde at arbejde med pleje, hvor respekten for beboerne er i højsædet og hvor du får medarbejderne til at blomstre?
Vi udvider vores ledelsesteam med en nyoprettet stilling og søger derfor endnu en dedikeret teamleder, som har lyst til at skabe de bedste rammer for både beboere og medarbejderne i Kildebakken.

Sæt dit eget aftryk
Vi tilbyder en spændende lederstilling, hvor du i høj grad kommer til at få indflydelse på andre menneskers liv – beboernes såvel som medarbejdernes. Samtidig får du stor frihed til at udføre værdibaseret ledelse, hvor bureaukrati og hierarki holdes på et minimum, så dine idéer og kompetencer kan udfoldes og bringes i spil. En stilling som kan tilgodese såvel dig, som har erfaring med ledelse, eller dig som ønsker erfaring med ledelse. Det er en fordel hvis du har en ledelsesmæssig uddannelse, men det er ikke et krav. Har du ikke en lederuddannelse vil Haderslev Kommune tilbyde dig en.

Spændende hverdag med stor mangfoldighed, hvor vi lykkes i fællesskab
Kildebakken Plejecenter er Haderslev Kommunes demensplejecenter med 52 beboere fordelt i 6 bo enheder. Vi tager afsæt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg og har løbende kompetenceudvikling.

Vi har fast tilknyttet lægeordning og har nøgle/ressourcepersoner, som f.eks. inkontinens, IT/Cura, hygiejne, forflytningsvejledere, diabetes og velfærdsteknologi.

Du bliver en del af vores velfungerende ledelsesteam, der udover dig består af en centerleder og en teamleder. Et lederteam hvor vi vil hinanden. Vi søger sparring og taler åbent om både succeser og udfordringer, og vi hygger os i hinandens selskab. Derudover får du engagerede og dygtige medarbejdere, som står sammen på tværs af fagligheder og har fokus på at skabe størst mulig værdi for beboerne og deres pårørende. Der er altid hjælp at hente og der er altid brug for dine perspektiver.

Tryghed, nærvær og glæde gennem omsorg og kvalitet i omsorgen og plejen
Vi er optaget af at skabe de bedst mulige rammer for beboerne med vægt på oplevelse af hjemlighed og meningsfulde aktiviteter for den enkelte i et miljø med tryghed, nærvær og glæde i hverdagen. Vi har planlagte aktiviteter, som f.eks. gå hold, gymnastik, biograf, fællessang med kor, gudstjeneste osv. men ikke mindst vægter vi de mange spontane aktiviteter, som opstår ud fra dagsform, og hvad, vi sammen med beboerne og pårørende finder, giver mening lige netop her og nu. Vi har en stor dejlig have med frugttræer, bærbuske, drivhus, krydderurter og masser af stauder.

Forskningsprojekt om udeliv
Vi deltager i et forskningsprojekt om rehabilitering og udelivs betydning for mennesker med demens og deres trivsel. Forskningsprojektet involverer beboere, pårørende, frivillige og personale.

Socialt og velfungerende team søger energisk leder
Du får en vigtig rolle i at understøtte social- og sundhedspersonalet i at anvende og udvikle deres kompetencer. Du får ansvar for den nære ledelse af et team af medarbejdere, som varetager pleje og omsorg for beboere i tre bo enheder. I alt 26 beboere og ca.25 medarbejdere.

Til at understøtte kvalitet og kompetenceudvikling har vi tre centersygeplejersker, som alle bidrager med hver deres særlige kompetencer, særligt har vi opmærksomhed på grundlæggende pleje, personcentreret omsorg, den lindrende pleje og omsorg for både beboer og pårørende.

Ingen kan det hele, men vi lægger særlig vægt på:

  • at du har en sundhedsfaglig baggrund med erfaring fra ældreområdet
  • gerne erfaring som leder og hvis ikke du har en lederuddannelse, at du er interesseret heri
  • har fokus på kerneopgaven, gerne med viden og erfaring med demensområdet og interesse i faglig ledelse. Væsentligt er det, at du kan holde skarpt fokus på, at vi altid skaber det gode værdifulde hverdagsliv for den enkelte med kvalitet, indhold, involvering og aktivitet
  • tager ansvar, kan planlægge og prioritere opgaverne
  • at du er god til at arbejde selvstændigt og kan indgå i et positivt samarbejde med alle
  • at du er anerkendende, inddragende og motiverende i din tilgang til samarbejde og derigennem også bidrager til tryghed, trivsel og godt arbejdsmiljø
  • at du har en god formidlingsevne mundtlig og skriftligt
  • at du er rolig, positiv, fleksibel i forhold til opgaveløsning, er refleksiv og har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder:

  • en spændende arbejdsplads med afvekslende, meningsfuldt arbejde og et godt arbejdsmiljø
  • gode og engagerede kollegaer som har fokus på faglighed og det gode samarbejde
  • at du får høj grad af indflydelse og frihed i tilrettelæggelse af egen arbejdsdag, og du får tæt samarbejde og god mulighed for faglig sparring med planlægger, ledelseskollega og centerleder
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • mulighed for at indgå i netværk med teamledere fra øvrige kommunale plejecentre.

Yderligere oplysninger
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du yderligere spørgsmål, så kontakt endelig plejecenterleder Kirsten Raun Østergaard, telefon 74 34 70 50 eller mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på lederoverenskomst gennemsnitligt 37 timer pr. uge.

Tiltrædelse 1. april 2024 eller før hvis muligt.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 31. januar 2024 kl. 12.00.

Første ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 7. februar 2024. I forbindelse med anden samtale den 12. februar 2024 vil der indgå personlighedsprofil og case.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Sydjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 89
24. december 2024 90
23. december 2024 87
22. december 2024 90
21. december 2024 90
20. december 2024 91
19. december 2024 85
18. december 2024 78
17. december 2024 85
16. december 2024 85
15. december 2024 83
14. december 2024 83
13. december 2024 84
12. december 2024 86
11. december 2024 83
10. december 2024 82
9. december 2024 72
8. december 2024 71
7. december 2024 72
6. december 2024 75
5. december 2024 76
4. december 2024 77
3. december 2024 77
2. december 2024 76
1. december 2024 78
30. november 2024 77
29. november 2024 80
28. november 2024 86
27. november 2024 86
26. november 2024 91
25. november 2024 88