Teamleder på Plejehjemmet Højmarken i Gram

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydjylland

Er du en nærværende og aktiv holdspiller, og kan du gå forrest som et godt eksempel for at sikre både kvalitet samt trivsel for alle? Så er det dig, vi søger.

Vores nye teamleder skal gå foran i både at bevare og videreudvikle vores kultur, hvor den anerkendende tilgang, faglig kvalitet og samarbejde går hånd i hånd for at lykkedes med realiseringen af vores fælles tilgang, Værdifuld hverdag. Vi bestræber os på at have en kultur hvor både beboere, pårørende, medarbejdere og ledere, oplever sig set, hørt, mødt og værdsat.

Om Højmarken
Plejehjemmet Højmarken er et nyere plejehjem med 3 individuelle huse med leve-bo miljø og plads til 8-10 beboere i hvert hus.

Pr. 1. oktober 2024 åbnede vores nye tilbygning, hvor der er café, storkøkken og yderligere 2 huse med plads til i alt 16 nye beboere på skærmede demens-pladser. I starten af 2025 har vi 40 beboere og 2 aflastningspladser.

Vores forventninger til dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske. Du har lyst til at indgå i et tæt og loyalt samarbejde med plejehjemslederen, hvor vores TRIO samarbejde i samspil med øvrige funktioner vægtes højt.

Det allervigtigste for os er, at du ønsker en hverdag tæt sammen med beboere, medarbejdere og pårørende m.v.

Derudover forventer vi, at du:

  • har erfaring som teamleder, klinisk vejleder eller lignende, eller har stor interesse i at videreudvikle og uddanne dig inden for ledelse
  • har erfaring med forandringsprocesser og formår at bevare roen, også i en ofte hektisk hverdag med diverse problemstillinger af forskellig karakter
  • kan og har lyst til at understøtte den faglige udvikling, dokumentationspraksis og være sparringpartner for medarbejderne
  • formår at skabe et højt refleksionsniveau i tæt samarbejde og dialog
  • kan facilitere udviklingsprocesser og evner at implementere, evaluere og fastholde processerne – både selv og i samarbejde med lederen
  • er relationsskabende og har gode samarbejdsevner på alle niveauer samtidig med, at du kan være tydelig og tage beslutninger, når det er nødvendigt.

Om jobbet
Som teamleder vil du være tæt på personale og beboere i dagligdagen, og derfor vil du også være personalets sparringspartner i hverdagsspørgsmål og ved særlige opgaver trække i kitlen og hjælper beboere og medarbejdere. Dine opgaver vil spænde bredt.

Du vil blandt andet få ansvar for:

  • Den daglige ressource- og opgavekoordinering, herunder vagtplanlægning og indberetning af løn.
  • Deltage i og facilitere beboer- og pårørende samtaler, herunder indflyttersamtaler og opfølgningsmøder.
  • Koordinere indflytninger i samarbejde med kontaktpersoner og sygeplejerske.
  • Afvikling af dialogmøder, husmøder, teammøder og tværfaglige møder.
  • Være tovholder på læring af UTH i hverdagen.
  • Koordinere læringsindsatsen for vores social- og sundhedselever i samarbejde med medarbejderne og læringsvejlederen.
  • Sikre tilfredsstillende udførelse af indsatser jf. sundhedslov og servicelov, samt udarbejdelse af lovpligtige handleplaner m.m. i tæt samarbejde med centersygeplejersken og plejepersonalet.
  • Deltage i ansættelsessamtaler og planlægge introforløb for nye medarbejdere.

Derfor skal du vælge os
Højmarken er et plejehjem i rivende udvikling, hvor forandring og fornyelse har været et gennemgående tema i flere år. Som teamleder på Højmarken bliver du en væsentlig del af den daglige stabilitet og skal mestre at udvise ro samt nærvær og have et godt overblik i en foranderlig hverdag.

Der er engagerede og dygtige medarbejdere tilknyttet i såvel plejen, sygeplejen som i køkkenet, rengøringen og servicefunktionerne. Der er ligeledes en stor andel frivillige, der har deres gang på Højmarken, til glæde for beboere, pårørende og personale.

Vi arbejder ledelsesmæssigt tæt sammen og har et mødeforum, hvor vi koordinerer og sparrer med hinanden for at støtte op om den gode udvikling. Du modtager et introforløb, som sikrer, at du lander godt og solidt i stillingen som teamleder på Højmarken.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Tiltrædelse pr. 1. december 2024.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte leder af Plejehjemmet Højmarken Mathilde Ziefeldt på telefon 21 52 51 13.

Der afholdes desuden et infomøde den 14. oktober 2024 kl. 13.00-14.00, hvor alle interesserede kan få en rundvisning og en kort introduktion til stillingen ved plejecenterleder Mathilde Ziefeldt, her vil der også være mulighed for at stille spørgsmål.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 24. oktober 2024 kl. 8.00.

Samtalen finder sted den 28. oktober 2024. Alle der indkaldes til samtale vil i dagene op til, få tilsendt et link via mail, hvor vi beder dig udfylde en personprofil, som vil ligge klar til første samtale.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 7.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Sydjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
21. januar 2025 84
20. januar 2025 86
19. januar 2025 80
18. januar 2025 81
17. januar 2025 83
16. januar 2025 84
15. januar 2025 84
14. januar 2025 85
13. januar 2025 83
12. januar 2025 87
11. januar 2025 88
10. januar 2025 87
9. januar 2025 87
8. januar 2025 89
7. januar 2025 92
6. januar 2025 90
5. januar 2025 88
4. januar 2025 88
3. januar 2025 89
2. januar 2025 89
1. januar 2025 89
31. december 2024 88
30. december 2024 88
29. december 2024 87
28. december 2024 88
27. december 2024 89
26. december 2024 89
25. december 2024 89
24. december 2024 90
23. december 2024 87
22. december 2024 90