Afdelingsleder til Byggesag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Strategisk og resultatskabende leder til Byggesagsafdelingen
Motiveres du af kombinationen af drift af egen afdeling samt at være den visionære og strategiske leder, der går forrest i at udvikle afdelingen, så er det dig, vi leder efter.

Om jobbet
I Teknik & Miljø i Vejle Kommune søger vi efter en leder, der kan være med til at tænke innovativt og finde enkle og smarte løsninger i samarbejde med borgere og virksomheder. Byggesag har tidligere været en afdeling sammen med Industrimiljø. Fremover bliver afdelingerne skilt ad, således at lederne for afdelingerne kan være tættere på kerneydelsen og medarbejderne. Du vil i Byggesagsafdelingen blive leder af en afdeling med fagligt kompetente og engagerede medarbejdere. Der er stor aktivitet på byggeområdet i kommunen. Vi har brug for dig til at videreudvikle afdelingen, så vi kan gøre det endnu bedre.

På den politiske agenda står Byggesagsafdelingen højt, så du skal trives med at skabe resultater og arbejde i en politisk ledet organisation. Afdelingen har været udfordret, sagsbehandlingstiden er steget, og nye medarbejdere er ved at blive ansat. Du vil stå i spidsen for at opbygge og videreudvikle afdelingen sammen med nye og erfarne medarbejdere med fokus på korte sagsbehandlingstider, effektiv organisering, godt arbejdsmiljø mv. Du vil således få til opgave at varetage den organisatoriske forandringsproces samtidig med, at driften skal fungere upåklageligt. Det er aftalt med Økonomiudvalget, sagspuklerne og sagsbehandlingstiderne skal være nedbragt i løbet af det næste år, og din første opgave bliver derfor at sætte retning og facilitere opbygningen af en ny fælles afdelingskultur for nye og gamle medarbejdere med en ny best practice, så der kan opnås den effektivitet i opgaveløsningen, der muliggør nedbringelse af sagspukler og sagsbehandlingstider.

Du får rig mulighed for at præge indsatsen for at opnå, at borgere og virksomheder oplever Teknik & Miljø som en samarbejdspartner, der formår at være både myndighed og levere personlig service i enkle såvel som komplicerede sager. Vi kalder det at tænke udefra og ind.
Som afdelingsleder i Byggesag vil du blive personaleleder for 18 medarbejdere fordelt på to teams: Byggesag og BBR. Du vil få en central rolle i at udvikle de rette kompetencer til at understøtte vores ambitioner om service og vækst.

Afdelingen arbejder ud fra visionen:
- Vi bidrager til at få tingene til at ske – til gavn for borgere, virksomheder og miljøet
- Vi arbejder helhedsorienteret i dialogen med omverdenen
- Vi er nytænkende i vores løsninger
- Vi vil være en drivkraft i organisationen

Derudover er du som afdelingsleder garant for, at den daglige drift og økonomi for afdelingen kører fornuftigt og stabilt.
Din nærmeste leder er chefen for Plan, Byg & Miljø, og du indgår i ledergruppen i dette område. Derudover deltager du i den store ledergruppe for hele forvaltningen.

Vi forventer af dig
Vi søger en leder, der er god til at udvikle og gennemføre strategier og mål i en politisk ledet organisation. Du evner at anskue opgaverne fra flere vinkler, kan skabe gennemsigtighed i beslutningerne og er god til at formidle dem. Dette forudsætter lydhørhed og et taktisk og strategisk blik på de problemstillinger, der fremsættes fra afdelingen og fra politisk side.
Du er en dygtig forandringsleder, der formår at få dine medarbejdere ledet godt igennem den forestående forandringsproces i afdelingen. Du er god til at opnå følgeskab og har en naturlig autoritet.
Du er god til at skabe struktur og orden i kaos. Du ser det som en spændende udfordring, at du står midt i en forandringsproces, hvor du som leder er ansvarlig for at skabe en effektiv og eksekveringskraftig afdeling.
Du skal have kendskab til myndighedsområdet i en moderne forståelse og være god til at udleve de politisk vedtagne strategier.
Du bliver en aktiv medspiller ind i ledelsesteamet i Plan, Byg & Miljø, hvor vi spiller hinanden gode og bidrager til det tværgående samarbejde i forvaltningen.
Teknik & Miljø har et højt serviceniveau. Vi har fokus på at levere en service, der er ud over det forventelige. Vi har oven i købet ambitioner om, at det ikke bliver kedeligt, når borgere og virksomheder samarbejder med os. Du skal derfor have en pragmatisk og serviceminded tilgang og gennem god personaleledelse få følgeskab fra egne medarbejdere.

Vi tilbyder dig
- En lederstilling, hvor du i høj grad selv er med til at sætte din og afdelingens retning
- En forvaltning, der har ambitioner om at udvikle fremtidens offentlige service
- Indflydelse på og ansvar for den fremtidige udvikling af afdelingen
- Gode muligheder for at samarbejde og sparre med andre interne og eksterne partnere
- En arbejdsplads med spændende udfordringer tæt på borgere, politikere og erhvervsliv
- En arbejdsplads, der lægger stor vægt på og kontinuerligt arbejder med ledelse

Ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Om os
Vejle Kommune har fuld fart på udviklingen. Vi har en befolkningstilgang på ca. 1000 borgere om året, nye virksomheder flytter til, og flere og flere boliger skyder op.
Teknik & Miljø er en effektiv forvaltning, der går foran i den strategiske og fysiske udvikling i kommunen. Desuden udvikler vi hele tiden den måde, vi leverer service til borgerne på.
Byggesag sikrer, at byggeri i Vejle Kommune opfylder gældende lovgivning, og at det opføres efter gældende lokalplaner.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte områdechef Lars Buksti på tlf. 76812260 eller 23278785.
Du kan læse mere om os på www.vejle.dk

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 13. september 2020 kl. 23.59.
1. samtale gennemføres den 18. september 2020
Personprofilanalyse vil foregå mellem den 19.- 21. september for de kandidater, der går videre til 2. samtale
2. samtale gennemføres den 23. september 2020

Profilanalyse
Vi anvender personprofilanalyseværktøjer samt evt. cases.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Vejle
  • Søndag den 13. september 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Vejle over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 8
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 7
17. december 2024 8
16. december 2024 8
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 7
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 3
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 6
25. november 2024 5