Afdelingsleder til Center for Social Rehabilitering
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Vejle
Center for Social Rehabilitering søger en visionær afdelingsleder, som har høje ambitioner for borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, som brænder for faglig udvikling og som går forrest, når retningen skal sættes for området.
Da vores nuværende afdelingsleder går på pension, søger vi en ny afdelingsleder, som har lyst til at være en del af ledelsen i Center for Social Rehabilitering. Vi forventer en afdelingsleder, som tør gå forrest og har øje for afdelingens kultur og faglighed samt udvikling af denne.
Om jobbet
Lederstillingen er i Afdeling 2, handicap, hvor personalet har matrikler i Vejle og Egtved.
Afdelingen består af 23 medarbejdere og er tværfagligt sammensat med høj fleksibilitet og stort engagement. Personalet tager et stort ansvar for at sikre de bedste rammer for borgerne. Foruden den faste medarbejdergruppe er der vikarer tilknyttet både i Vejle og Egtved.
I Vejle er der 4 opgangsfællesskaber, som er beliggende på Sikavej, Stormgade, Valdemarsgade og Frejasgade. I Egtved er fællesboligerne beliggende på Overgaardsvej. Målgruppen er borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse med støtte i eget hjem.
Afdelingen har de sidste par år været optaget af, hvordan medarbejdere og myndighed i samarbejde med borgere og pårørende, kan skabe det bedste tilbud til de borgere, der er indskrevet i §85. Vi har fokus på mulighederne ved, at borgerne bor tæt på hinanden. Der er en fælles lejligheder tilknyttet med mulighed for at danne relationer og sociale fællesskaber.
Vi har i de sidste 2 år arbejdet målrettet med metodeudvikling, og vi er derfor optaget af at implementere dette i Handicapområdet ved bl.a. at tilbyde læringsforløb i grupper af 4 – 12 personer og udbygge allerede gode erfaringer gennem idræt og bevægelse, fx gennem Green Care (dyr og natur) og Sundhedsskoven - alt sammen i forhold til borgerens handleplan og dannelse af meningsfulde fællesskaber; herunder stressreduktion og struktur. Herudover benytter vi os bl.a. af Metakognitiv tilgang samt KRAP og har ligeledes fokus på, hvorledes digitale løsninger kan være en del af vores praksis, herunder Virtuel Reality som en læringsplatform for borgere. Vi har et fagligt fokus på vores målgrupper og ønsker at være på forkant med den seneste viden inden for området.
Tiltrædelse 1. marts 2021 eller efter aftale.
Vi forventer, at du:
- har en pædagogisk- eller sundhedsfaglig uddannelse.
- har ledererfaring og gerne en lederuddannelse.
- har erfaring fra arbejdet med borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
- har mod på forandringsledelse og organisationsudvikling.
- har mod på distanceledelse og flere matrikler.
- kan arbejde facilliterende i forhold til at understøtte personalet.
- er kreativ, modig og tænker gerne ud af boksen.
- kan arbejde selvstændigt og struktureret, samt bevare overblikket i pressede situationer.
- vil faglig- og metodeudvikling og kan facilitere processer med personalet.
- kan reflektere over egen praksis og er indstillet på at deltage aktivt i ledergruppen. hvor der er fokus på at få alle kompetencer i spil og løfte i flok.
- har en åben, ærlig og respektfuld kommunikationsform både i forhold til medarbejdere, samarbejdspartnere og lederkollegaer.
- vægter egen som andres trivsel, udvikling og arbejdsmiljø.
- vægter borgerinddragelse og har fokus på det tværfaglige samarbejde.
- vil driften lige så meget udviklingsarbejdet.
- er omstillingsparat, transparent og fleksibel ift. opgaveløsningen.
- har et organisatorisk perspektiv og har lyst til at være en del af en større politisk styret organisation.
- har mod på implementering af digitale løsninger og skærmbesøg.
- vægter og understøtter sammenhængskraften i CSR. Du kører ikke kun solo, men er også loyal mod ledelsesteamet og ikke mindst organisationen. Du har en god organisationsforståelse.
- er i besiddelse af gyldigt kørekort til personbil.
Vi tilbyder:
- En organisation i udvikling som er i gang med en spændende forandringsproces, som du vil blive en del af.
- En eftertragtet afdeling, der har rygende travlt med nye opgaver.
- Et lederjob med mulighed for ledelsesfaglig og personlig udvikling.
- En organisation, hvor der er fokus på det gode arbejdsmiljø og worklife balance.
- Engagerede lederkolleger og en ambitiøs centerleder.
- Coaching og faglig sparring i forbindelse med lederfunktionen.
- Gode muligheder for supervision og vidensdeling internt som eksternt.
- En ledergruppe på 8 og et stærkt fagligt fællesskab.
- Et uformelt og humoristisk miljø, hvor vi lægger vægt på ledelsesfaglighed og nytænkning.
Ansøgningsfrist
17. januar 2021.
Ansættelsesudvalget mødes den 18. januar, hvor indkaldelserne også finder sted.
Første ansættelsessamtale afholdes 21. jan. 2021 og evt. anden ansættelsessamtale afholdes 27. jan. 2021.
Flere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Centerleder Gülcan Güven Grud på tlf. 30 63 61 97 eller afdelingsleder Karen Iversen på tlf. 30 15 86 22 / 51 18 94 98.
Om os
Center for Social Rehabilitering (CSR) er en del af Social & Psykiatri, som organisatorisk er placeret i Velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune. Der er ca. 300 ansatte i centret og CSR er Vejle Kommunes tilbud til borgere, der har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer.
Centrets hovedopgaver er:
- At give støtte, hjælp, omsorg og genoptræning til borgere efter SEL § 85 og § 82 b.
Støtten foregår i borgernes hjem, i Sundhedscenter Vejle, centrets øvrige lokaler rundt i kommunen, eller hvor medarbejderne aftaler at mødes med borgerne. Støtten kan foregå individuelt eller i grupper. - At skabe meningsfulde aktivitets- og samværstilbud efter SEL § 104, hvor borgerne kan henvende sig direkte og møde andre ligestillede.
- At opsøge og give hjælp og støtte til borgere med særlige sociale problemer, herunder borgere, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, SEL § 99.
- At tilbyde sundhedsscreening til alle borgere, der modtager et tilbud i centret.
- At løse mentoropgaver for Jobcentret.
- At ansætte medarbejdere i ledsagerordningen efter SEL § 97 og Hjælperordningen efter SEL § 94.
- At administrere/udbetale plejevederlag SEL §§ 118 & 119-120.
Medarbejderne har primært en pædagogisk, socialfaglig eller en sundhedsuddannelse. Derudover er der administrative medarbejdere og et afdelingslederteam. Medarbejderne er specialiserede i teams inden for ADHD/autisme, erhvervet hjerneskadede, spiseforstyrrelser, opsøgende sygepleje, sindslidelse og udviklingshæmning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i ny løn.
Stillingen er på 37 timer og uden højeste arbejdstid. Forventet tiltrædelsesdato 1. marts 2021 eller efter aftale.
Straffeattest
Vi indhenter straffeattest.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.
Jobbet er oprettet på vores service den 14.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Afdelingsleder
- Vejle
- Søndag den 17. januar 2021
Lignende jobs
-
Fagleder til afvanding på vej- og jernbaneprojekte...
- Afdelingsleder
- Esbjerg
-
Fagleder til afvanding på vej- og jernbaneprojekte...
- Afdelingsleder
- Sønderborg
-
Fagleder til afvanding på vej- og jernbaneprojekte...
- Afdelingsleder
- Vejle
-
Sygeplejefaglig teamleder til NyBo – Bo- og beskæf...
Er du sygeplejerske med erfaring eller gode forudsætninger for ledelse og interesse for udvikling? Har du mod på en spændende og alsidig lederstilling, hvor du arbejder selvstændigt, men aldrig ale..- Afdelingsleder
- Sydjylland
Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Vejle
Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Vejle over tid
Dato | Alle jobs som afdelingsleder |
---|---|
28. december 2024 | 8 |
27. december 2024 | 8 |
26. december 2024 | 8 |
25. december 2024 | 8 |
24. december 2024 | 8 |
23. december 2024 | 8 |
22. december 2024 | 8 |
21. december 2024 | 8 |
20. december 2024 | 8 |
19. december 2024 | 8 |
18. december 2024 | 7 |
17. december 2024 | 8 |
16. december 2024 | 8 |
15. december 2024 | 7 |
14. december 2024 | 7 |
13. december 2024 | 7 |
12. december 2024 | 7 |
11. december 2024 | 5 |
10. december 2024 | 5 |
9. december 2024 | 5 |
8. december 2024 | 4 |
7. december 2024 | 4 |
6. december 2024 | 4 |
5. december 2024 | 4 |
4. december 2024 | 3 |
3. december 2024 | 3 |
2. december 2024 | 2 |
1. december 2024 | 3 |
30. november 2024 | 4 |
29. november 2024 | 4 |
28. november 2024 | 5 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Team Leader – Sales & Service for
in Risskov
Se alle populære søgninger