Centerleder til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Vær med til at udvikle den sociale rehabilitering i Danmarks 5. største kommune!


Social & Psykiatri er i gang med at innovere tilbud og indsatser. Det gør vi for at ruste os til fremtidens udfordringer og sikre en god balance mellem borgernes behov og de ressourcer, vi har. Udfordringerne for vores borgere er bl.a. en lavere levealder end resten af befolkningen, færre har tilknytning til arbejdsmarkedet, og flere er psykiske sårbare og ensomme.

Det skal der gøres noget ved. Vi har derfor lavet strategi ”Nye skridt – hele livet”, som viser, hvordan Social & Psykiatri vil håndtere disse udfordringer. Det betyder, at Center for Social Rehabilitering (CSR) skal geares, og at centrets fokus på den rehabiliterende tilgang skal skærpes yderligere, så centret passes til den nye virkelighed. Centret mangler en ny leder, som vil stå i spidsen for dette arbejde.

Vi søger derfor en, der er stærk til ledelse, strategi og økonomi. Som tænker udviklingsorienteret og sætter kvalitet højt. Og som har en stærk social dimension og forstår menneskelige sammenhænge og deres værdier.

Centerlederen bliver samtidig chef for ca. 150 engagerede medarbejdere, heraf syv afdelingsledere, ansvarlig for et budget på 59 mio. kr. og del af en centerledergruppe med direkte reference til social- og psykiatrichefen – og sidst men ikke mindst del af en innovativ kommune, som hele tiden arbejder på at udvikle nye velfærdsydelser.

Mere om jobbet


Din ledelsesopgave som centerleder er overordnet set at lede, drive og udvikle centret på et højt fagligt og strategisk niveau, så kommunen også fortsat kan være helt i front på området i Danmark.

CSR er Vejle Kommunes tilbud til borgere, der har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer.

Målet i CSR er, at borgerne bliver i stand til at mestre eget liv og kunne mest muligt, dvs. at opretholde eller forbedre de personlige færdigheder eller livsvilkår. Centret arbejder rehabiliterende. Det betyder, at centret inddrager borgere og pårørende aktivt, når der træffes beslutninger om deres forløb. Støtten foregår i borgernes hjem, i Sundhedscenter Vejle eller centrets øvrige lokaler rundt i kommunen, eller hvor medarbejderne aftaler at mødes med borgerne.

Tiltrædelse 1. juni 2021.

Vi forventer af dig


Du har en sundheds- eller socialfaglig baggrund udbygget med en lederuddannelse og et solidt erfarings- og vidensniveau fra området. Du kan også have en akademisk baggrund suppleret med viden fra det sundheds- og socialfaglige område. Desuden skal du have ledererfaring, erfaring med økonomi- og ressourcestyring og gode analytiske evner, så du kan gennemskue og omsætte data.

CSR samarbejder med mange interessenter. Du skal derfor være god til at netværke og spotte muligheder for samskabelse og kunne fungere i både den udadvendte og interne del af lederarbejdet.

Ud over ledelse er det i høj grad de strategiske og kommunikative kompetencer, der er afgørende. Du skal være målrettet, handlekraftig og turde udfordre det eksisterende og have ambitioner på borgernes, medarbejdernes og centrets vegne.

Da CSR er del af en politisk organisation, skal du have erfaring med vilkårene i en politisk ledet organisation.

Sidst men ikke mindst skal du have en stærk social dimension og forstå menneskelige sammenhænge og være rollemodel i mødet med andre. Du skal derfor være autentisk og tydelig, så du sikrer dine medarbejderens faglige udvikling og de kompetencer, der skaber mest værdi for borgeren.

Vi tilbyder dig


Som centerleder i CSR får du et udviklingsorienteret job i en af landets største kommuner.

Konkret betyder det, at du referer direkte til social- og psykiatrichefen og bliver del af en centerledergruppe, som også består af centerlederne fra RusmiddelCenter Vejle og Center Døgn Vejle. Sammen sætter I retning for og udvikler områdets opgaver, ligesom I bidrager til at spille hinanden gode.

Du bliver samtidig del af en innovativ kommune, som har fokus på innovationsprocesser og velfærdsteknologiske løsninger.

Du får gode muligheder for at udvikle dit lederskab og en plads i kommunens toplederforum.

Ansættelsesvilkår


Du får løn ud fra kvalifikationer med udgangspunkt i den relevante overenskomst.

Om os


CSR er en del af Social & Psykiatri, som organisatorisk er placeret i Velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune. CSR er ét af tre centre i Social & Psykiatri, der har i alt 350 ansatte.

Velfærdsforvaltningen består desuden af Handicap og Senior. Områderne har det tilfælles, at de sørger for, at voksne – handicappede, ældre, sindslidende og borgere med særlige sociale problemer – får den nødvendige hjælp fra kommunen.

Fremtidens velfærdsydelser og innovation er højt på Velfærdsforvaltningens dagsorden. Byrådet har bl.a. afsat midler til velfærdsteknologi og innovation, og der arbejdes med en række strategiske og innovative tiltag, som ændrer arbejdsgange, metoder og vores tilbud. Forvaltningens fokus på innovation er en udløber af Vejle Kommunes innovationssatsning, og kommunen har som del af visionen ”Vejle med Vilje” stor fokus på processer, som både skaber nytænkning og værdi på samme tid.

Flere oplysninger


Ansættelsesudvalget har lavet en job- og personprofil, hvor du kan læse mere om jobbet, konkrete opgaver, kvalifikationer og arbejdspladsen.

Du kan også kontakte social- og psykiatrichef Birthe Vorsum, tlf. 29 67 35 85, mail: [email protected] for flere oplysninger.

Ansøgningsfrist


Der er frist for ansøgning den 19. april 2021.
Vi holder 1. og 2. ansættelsessamtaler henholdsvis den 22. og 27. april 2021.

Profilanalyse


Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.

Straffeattest


Vi indhenter offentlig straffeattest ved ansættelse.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Vejle
  • Mandag den 19. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Vejle over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 8
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 7
17. december 2024 8
16. december 2024 8
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 7
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 3
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 6
25. november 2024 5