Erfaren HR-chef til psykiatrisygehuset i Region Syddanmark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Vil du stå i spidsen for og bidrage til at udvikle og optimere vores HR funktion, så vi bliver en endnu bedre service- og samarbejdspartner for sygehusets ledere, medarbejdere, direktion og øvrige interessenter, så læs videre her…

HR funktionen er én af fem funktioner i psykiatrisygehusets administration. Vi har netop vedtaget en ny organisering og en plan for den videre udvikling af Administrationen. Planen skal sikre, at Administrationen bidrager til at konsolidere og understøtte driften og udviklingen af psykiatrisygehuset.

Vi søger en HR-chef, der sammen med ledere og medarbejdere, vil gøre visionen for Administrationen til virkelighed, og dermed konsolidere og implementere de indsatser, som ligger i sygehusets udviklingsplan og regionens Psykiatriplan 2020-2024. Et af de største fokusområder er i tæt samspil med sygehusets afdelingsledelser at rekruttere, fastholde og udvikle kompetente medarbejdere.

Jobbet som HR-chef
Som HR-chef skal du aktivt understøtte sygehusets drift og udvikling på HR området. Du får ansvar for HR funktionen med 24 medarbejdere og en opgaveportefølje, der omfatter det ledelsesmæssige ansvar for: løn, analyse, forhandling og jura med en chefkonsulent som daglig leder, uddannelse og kompetenceudvikling, rekruttering, fastholdelse og onboarding, ledelsessparring, og organisationsudvikling plus samarbejde med MED systemet.

På den korte bane skal du blandt andet stå i spidsen for:

  • Udarbejdelse og implementering af strategi og indsatser for rekruttering og fastholdelse
  • Vedligeholdelse og udvikling af den gode drift i HR, så der er stabile og sikre processer i arbejdet
  • Implementering af nyt vagtplanlægningssystem OPTIMA
  • Udvikling af den lægelige videreuddannelse, samarbejdet om Syddansk Universitetshospital og lægeuddannelsen i Esbjerg
  • Udvikling og implementering af uddannelses- og kompetenceudviklingsindsatser i sygehuset

Det er vigtigt, at du har overblik over og indsigt i de områder, som HR funktionen arbejder med. Du får en vigtig funktion som sparringspartner, og det er nødvendigt, at du kan prioritere, kvalificere og sætte rammer og retning for arbejdet.

Du skal sikre struktur og systematik i HR funktionens arbejde, blandt andet via arbejde med drifts- og forbedringstavler og afprøvninger og ved at have fokus på arbejdsgange og procedurer i det daglige arbejde.

Du skal sikre og fastholde en sund kultur og et godt arbejdsmiljø i funktionen blandt andet ved at implementere sygehusets arbejdsmiljøpolitik.

Du indgår i Administrationens ledergruppe sammen med de øvrige funktionschefer og med reference til Administrationschefen. Ledergruppen kendetegnes ved, at vi står og arbejder sammen, byder os til og hjælper hinanden. Ledergruppen står i spidsen for udviklingen af Administrationen, en indsats som vil være det primære fokus i det kommende år.

Du kan læse mere om Administrationen, funktionen og jobbet her – .

Om os – psykiatrisygehuset og Administrationen
Som HR-chef (funktionsleder) i psykiatrisygehusets administration er du med til at omsætte de politiske ambitioner fra Psykiatriplanen 2020-2024 og sygehusets udviklingsplan til virkelighed. I psykiatrisygehuset sætter vi patienten først – og stræber efter at skabe sammenhæng, bedre behandling og mere sundhed for mennesker med psykisk sygdom.

Psykiatrisygehuset arbejder systematisk med arbejdsmiljøet, vi har en ambitiøs arbejdsmiljøpolitik og et arbejdsmiljøledelsessystem, der stiller krav om, at du som leder er tydelig på dit ansvar og din rolle i forhold hertil.

Den Syddanske Forbedringsmodel rummer værktøjskassen, som understøtter din opgave med at sætte klare og tydelige mål og følge op på opgaver og indsatsområder.

Psykiatrisygehuset arbejder kontinuerligt med at professionalisere ledelse. I vores ledelsesgrundlag beskriver vi forventningerne til god ledelsesadfærd.

Om dig – faglige og personlige kompetencer
Du har en relevant videregående uddannelse og kan dokumentere erfaring med ledelse. Det er vigtigt, at du har indgående kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation. Du har en solid faglighed og mestrer både drift og udviklingsrelaterede opgaver på HR området.

Du er god til at skabe systematik, gennemsigtighed og fremdrift, du er på forkant og ser nye muligheder for at udvikle driften. Du er skarp i dine prioriteringer og kan balancere mellem mange opgaver og overholde deadline.

Din ledelsesstil er kendetegnet ved tilgængelighed, tillid og troværdighed. Du er god til at skabe og vedligeholde samarbejdsrelationer.

Du er en teamplayer, tager fra og indgår naturligt i et samarbejde, hvor vi spiller hinanden gode.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales efter den regionale ”Aftale for Chefer” i henhold til relevant forhandlingsberettiget organisation. Lønnen fastlægges på baggrund af kvalifikationer og en konkret forhandling med udgangspunkt i grundløn på trin 51.

Arbejdsstedet er psykiatrisygehusets administration, Lille Grundet Hulvej 25, 7100 Vejle.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist er søndag den 22. august 2021.

Vi afholder 1. samtale den 2. september 2021 og 2. samtale den 14. september. Der anvendes case og test i ansættelsesforløbet.

Er du interesseret og vil høre mere, så kontakt konstitueret Administrationschef Berit Matzen på e-mail [email protected] eller telefon 30552937.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Vejle
  • Torsdag den 12. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Vejle over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. januar 2025 6
22. januar 2025 6
21. januar 2025 4
20. januar 2025 4
19. januar 2025 4
18. januar 2025 4
17. januar 2025 5
16. januar 2025 5
15. januar 2025 5
14. januar 2025 5
13. januar 2025 6
12. januar 2025 6
11. januar 2025 6
10. januar 2025 7
9. januar 2025 7
8. januar 2025 7
7. januar 2025 7
6. januar 2025 7
5. januar 2025 7
4. januar 2025 7
3. januar 2025 7
2. januar 2025 7
1. januar 2025 7
31. december 2024 6
30. december 2024 6
29. december 2024 7
28. december 2024 8
27. december 2024 8
26. december 2024 8
25. december 2024 8
24. december 2024 8