Ny forstander søges til Stenhøj THY

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vesløs

Har du lyst til at stå i spidsen for et helt nyt og unikt botilbud? Kan du skabe et trygt og aktivt hjem for de kommende beboere? Er du fagligt stærk? Er du optaget af værdibåren ledelse, civilsamfundets rolle på velfærdsområdet og samskabende processer som drivkraft for udvikling?

Så er du måske vores nye forstander til den nystiftede selvejende institution, Stenhøj THY, der efter planen starter op med de første beboere pr. 1. januar 2022. Målgruppen er voksne over 18 år med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau grundet udviklingshæmning og eventuelt kombineret med andre diagnoser, f.eks. autisme. Beboerne har behov for støtte til at opnå tryghed i tilværelsen, udvikle ADL-kompetencer, etablere og vedligeholde et meningsfuldt fritidsliv og til deltagelse i socialt samvær med andre.

Et trygt hjem med plads til livsudfoldelse i fællesskabet

Visionen for Stenhøj THY er, at det bliver et trygt hjem med nogle rammer, der understøtter et rigt og aktivt liv for beboerne samt så høj en grad af selvhjulpenhed som muligt. Beboerne skal opleve, at der er plads til, at hver enkelt kan udfolde deres liv, som de ønsker, opnå trivsel, blive mødt med værdighed og blive en del af et trygt og givtigt fællesskab.

Stenhøj THY ligger i den lille landsby, Vesløs, der befinder sig midt i naturområdet, Vejlerne, og tæt på Nationalpark THY. Der er derfor gode muligheder for at understøtte et aktivt udeliv i relation til den fantastiske natur, der er i området. Stenhøj THY har desuden en have med bålplads, og der er også mulighed for at etablere kreative værksteder i kælderen, der også kan danne ramme om et rigt fritidsliv i tryghed.

Samarbejde på tværs

I Vesløs er der et aktivt og engageret lokalsamfund, der ønsker at støtte op om det kommende botilbud, og støtteforeningen Stenhøj vil hjælpe med at organisere de frivillige kræfter, der står klar til at give en hjælpende hånd. Ønsket er at skabe et sted med brede bånd til fællesskabet i lokalsamfundet, så bostedet og byen kan udvikle sig i fællesskab.

Samtidig ønsker vi, at der etableres gode relationer til de uddannelsesinstitutioner, der uddanner kommende pædagoger. Vi ser en enorm styrke i at invitere pædagog-studerende i praktik – det er både berigende for bostedets beboere, personale og studerende. Vi har derfor valgt at etablere en unik type praktik, hvor man som studerende kommer til at bo i botilbuddet, mens man er i sit praktikforløb. Dette med inspiration fra de støttebeboer-koncepter, der findes med stor succes på lignende tilbud.

Udover at understøtte høj faglighed hos personalet samt trivsel, værdighed og livsudfoldelse hos beboerne, skal du som leder således have lyst og evner til at skabe netværk og samarbejde på tværs.

Om dig

Som leder af Stenhøj THY formår du at balancere mellem den tætte daglige ledelse af faglighed, personale og økonomi og samspillet med Stenhøj THY’s mange samarbejdspartnere – f.eks. Stenhøj THY’s bestyrelse, Thisted Kommune, Jysk Børneforsorg/Fredehjem, Støtteforeningen Stenhøj, uddannelsesinstitutioner, de frivillige og de lokale kræfter i Vesløs og omegn.

Du har en relevant socialfaglig uddannelsesbaggrund og ledelseserfaring.

Vi forventer, at du som leder er ordentlig, tydelig, transparent og stærk i relationen, og at du herudover kan nikke til følgende:

  • Du er en ildsjæl, der har et ægte engagement i at udvikle Stenhøj THY til gavn for de kommende beboere.
  • Du har et positivt livssyn med udpræget respekt for det enkelte menneskes unikke værdi og integritet.
  • Du er generalist, du kan tænke i helheder og sætte dig ind i forskelligartede og komplekse opgaver.
  • Du forstår, at alle – både beboere og medarbejdere – har brug for anerkendelse og fællesskab.
  • Din ledelse er værdibåren og baseret på tillid til dine medarbejdere.
  • Du formår at fremstå som en autoritet uden at optræde autoritært.
  • Du har interesse for og er god til at skabe netværk og samarbejdsflader.
  • Du har forretningsøkonomisk sans og er god til at formidle og synliggøre Stenhøj THYs kvaliteter og potentialer til kommuner og samarbejdspartnere.
  • Du kan helhjertet tilslutte dig såvel Jysk Børneforsorg/Fredehjems som støtteforeningen Stenhøjs værdigrundlag.
  • Du har blik for mulighederne i selvejet og det værdibaserede.
  • Du er optaget af civilsamfundets rolle på velfærdsområdet og har flair for at understøtte samskabende processer som drivkraft for udvikling.
  • Du har lyst og vilje til at engagere dig i samarbejdet og fællesskabet med dine forstanderkolleger i Jysk Børneforsorg/Fredehjem.
  • Du har lyst til og interesse for at engagere dig i og udvikle på et tæt og nært samarbejde med støtteforeningen Stenhøj.

I din ledelsespraksis er du lyttende, inddragende og i øjenhøjde med medarbejdere og samarbejdspartnere. Samtidig er du fuldt ud i stand til at træde i karakter, træffe svære beslutninger og tage ansvar med udgangspunkt i, hvad der tjener Stenhøj THYs beboere bedst.

Som leder af et relativt lille tilbud forventes forstanderen at være i stand til at give kompetent faglig sparring til medarbejderne samt at understøtte og udvikle den pædagogiske tilgang i botilbuddet. Stenhøj THY har sit pædagogiske udgangspunkt i en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik kombineret med en struktur-, relations- og inklusionspædagogisk tænkning og med viden om visualisering og totalkommunikation til understøttelse af kommunikation og tryghed. Læs mere om det pædagogiske grundlag på www.Stenhojthy.dk.

Praktiske informationer

  • Du søger stillingen ved at følge linket foroven.
  • Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt torsdag d. 19. august.
  • En eventuel anden runde vil finde sted tirsdag d. 24. august.

Løn i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kontakt:

Poul Erik Clausen
Generalsekretær i Jysk Børneforsorg/Fredehjem
Fra d. 2. august 2021
(se kontaktinformationer nedenfor).

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Vesløs.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Vesløs
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Skagen

    Fri kontakt
    Til en nyoprettet stilling søger Skagen Strand Feriecenter en Centerleder til fortsat udvikling af salget samt ledelse af 20 medarbejdere. Centerlederen refererer til bestyrelsen. Vi bor i en naturskøn oase beliggende i Hulsig, 12 km syd for Skagen.
    • Afdelingsleder
    • Skagen
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Aalborg

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 9000 Aalborg
    • Afdelingsleder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Frederikshavn

    Har du et helhedsperspektiv på ledelse, en stærk pædagogisk ledelsesprofil, og forstår du at inddrage alle interessenter i og omkring et dagtilbud? Vil du stå i spidsen for at udvikle den bedste pr..
    • Afdelingsleder
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Frederikshavn

    Har du lyst til at være medskabende til fortsat at sætte trivsel, læring, faglighed og anerkendelse på dagsordenen, så har du nu muligheden for at blive en del af en fantastisk skole med højt til l..
    • Afdelingsleder
    • Frederikshavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Vesløs

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Vesløs over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Vesløs over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
10. juli 2024 0
9. juli 2024 0
8. juli 2024 0
7. juli 2024 0
6. juli 2024 0
5. juli 2024 0
4. juli 2024 0
3. juli 2024 0
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0
27. juni 2024 0
26. juni 2024 0
25. juni 2024 0
24. juni 2024 0
23. juni 2024 0
22. juni 2024 0
21. juni 2024 0
20. juni 2024 0
19. juni 2024 0
18. juni 2024 0
17. juni 2024 0
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0