Teamleder til [xxxxx]n og kontaktstederne i Psykiatriområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Har du lyst til at være en del af et team, som er fagligt ambitiøse, der drives af nysgerrighed og har lyst til læring? Motiveres du af at være en del af en organisation i udvikling, hvor du har mulighed for indflydelse? Så er du måske vores nye teamleder.

Fra 1. december 2024 søger vi 1 teamleder i en fast stilling på 37 timer til Bostøtten og kontaktstederne i Psykiatriområdet, da vores nuværende teamleder har fået nye udfordringer.

Om jobbet
Som teamleder bliver du en del af et team bestående af 37 dygtige og engagerede medarbejdere, og du får personaleansvaret for 8 medarbejdere.

Du får mulighed for at påvirke den faglige udvikling sammen med medarbejderne og afdelingslederen, og udover personaleansvaret bliver dine væsentligste opgaver at
  • sætte rammer og retning for personalegruppen og sikre et godt arbejdsmiljø
  • fastholde og udvikle personalegruppens faglighed
  • sikre den daglige socialfaglige dokumentation
  • implementere og udvikle på anvendelsen af virtuel Bostøtte
  • facilitere diverse møde og planlægning af disse bl.a. fælles personalemøder
  • indgå i samarbejde med Lokal-MED udvalg, (Viborg kommunes samarbejdsaftale) og medvirke til at styrke det tværgående samarbejde
  • bidrage med ressourcetænkning
  • have tovholderfunktion på forskellige projekter
  • være synlig og tilgængelig for faglig sparring
  • løfte vanskelige sager sammen med medarbejdere og afdelingsleder
  • bidrage til at samle os som en enhed


Om dig
Vi forventer, at du har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse. Du må gerne have en faglig baggrund indenfor psykiatriområdet, udsatteområdet eller lignende og med erfaring indenfor §85 støtte. Det er en fordel hvis du er uddannet inden for KRAP, har en Recovery-orienteret tilgang og har kendskab til arbejdet i et kontaktsted. Du må gerne have erfaring med at anvende digitale platforme, da du skal være med til at udvikle og fastholde den faglige udvikling hos medarbejderne og på området, og være i stand til at understøtte det tværgående samarbejde og på tværs af flere faggrupper.

Som menneske og leder er du udviklingsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er struktureret med et godt overblik og en rolig og velovervejet fremtoning. Du skal evne at have mange bolde i luften, og kunne bevare roen og overblikket i komplekse situationer. Du skal være en stærk kommunikatør, herunder at du er troværdig og tillidsskabende samt har en god portion humor.

Du skal have mod på at gå forrest, motivere og skabe følgeskab og du skal være i stand til at følge ting til dørs. Det er vigtigt, du evner at være tilgængelig for medarbejderne samt lykkes med at se den enkelte medarbejder og understøtte dennes selvstændigdig og ansvar i opgaveløsningen.

Om os
Bostøtten på Psykiatriområdet, dækker både over Bostøtten psykiatri samt kontaktstederne, og Bostøtten udsatte, som fusionerede i januar 2022, og kom under samme ledelse. Bostøtten psykiatri/udsatte er et kommunalt tilbud, som leverer støtte efter servicelovens §85 og §99 samt mentorstøtte. Bostøtten kan leveres i hele kommunen og på flere forskellige måder, f.eks. virtuelt, ved besøg, eller ved fremmøde hos os. Bostøtten tilbyder støtte og vejledning til borgere over 18 år med psykiske og sociale udfordringer og som er udsatte. Bostøtten laver også opsøgende indsatser til særligt udsatte borgere. Støtten har til formål at styrke borgernes mulighed for at klare sig selvstændigt i dagligdagen og i relation til omgivelserne, og kunne mestre eget liv med de bedste forudsætninger.

Vi arbejder recovery-orienteret og med fokus på en anerkendende, ressourceorienteret og skadesreducerende tilgang. Vi anvender bl.a. KRAP og socialfærdighedstræning i vores metodetilgang til borgerne med henblik på at motivere og støtte den enkelte borger i at mobilisere egne ressourcer og igangsætte handling.

Bostøtten psykiatri/udsatte er inddelt på 3 geografiske områder, Viborg, Karup og Bjerringbro. Vi driver 3 kontaktsteder, 2 mindre, ét i Karup og ét i Bjerringbro, og ét større, kaldet ”Huset”, beliggende centralt i Viborg. Kontaktstederne henvender sig til borgere over 18 år med psykiske eller sociale problemer, som har behov for socialt samvær med ligestillede og for at skabe sociale netværk.

Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdiger – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftalen.

Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftalen på viborg.dk
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og straffeattest.

Samtaler
Indkaldelse til samtale sker elektronisk den 26. september 2024.
  1. samtale den 1. oktober 2024
  2. samtale den 7. oktober 2024

For ansøgere, der går videre til 2. samtale, bliver der udarbejdet personprofil, hvor der i den forbindelse vil være et interview med en konsulent fra Viborg Kommunes HR-afdeling den 3. oktober 2024.

Få mere at vide
Du kan læse mere om stillingen i Job og kompetenceprofilen her

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Ravn Sørensen på hverdage mellem kl. 08-16 på telefon 51 44 84 62.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Viborg
  • Mandag den 23. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Viborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 7
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 4
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 4
2. december 2024 3
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 6
28. november 2024 7
27. november 2024 7
26. november 2024 9
25. november 2024 10
24. november 2024 10
23. november 2024 10
22. november 2024 10