Forstander søges til Liselund Friplejeboliger i Vodskov

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vodskov


Vi søger en engageret, ledelsesfagligt stærk og erfaren forstander til at stå i spidsen for Liselund Friplejeboliger i Vodskov.

Vi drømmer om en forstander, som kan være med til at videreudvikle en perle af et plejehjem i et samspil med beboere, medarbejdere og bestyrelse og har en sundhedsfaglig uddannelse samt ledelseserfaring.

Liselund Friplejeboliger er et selvejende friplejehjem med egen bestyrelse- og er tilknyttet Mariehjemmene.
Stillingen ønskes besat den 1. januar 2022.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til konstituerede forstander Dorte Nygaard Olesen på tlf. 9829 3400 eller e-mail: [email protected] eller formanden for Liselunds bestyrelsen, Gunver Folmand på tlf. 2045 8328 eller e-mail: [email protected].

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er mandag den 22. november 2021 kl. 12.00. Du ansøger ved at sende din ansøgning og dit CV via knappen "send ansøgning".

Liselund Friplejeboliger er et almindeligt somatisk plejehjem. Vi er beliggende i Vodskov, 10 km. nord for Aalborg i naturskønne omgivelser i Hammer Bakker. Liselund Friplejeboliger er en del af Liselund Boligbyen, som blev indviet i 1970.

Liselund er tilknyttet Mariehjemmene (www.mariehjem.dk) i et udviklende fællesskab. Mariehjemmene er en privat, uafhængig non-profit organisation, som har over 60 års erfaring med etablering og drift af plejehjem og sociale tilbud. I dag er Mariehjemmene en paraplyorganisation for 8 plejehjem og 12 sociale botilbud.


Hvorfor skal du læse videre?
Det skal du, da vores forstander har søgt nye udfordringer og du brænder for at være den leder, som kan være med til at videreudvikle en perle af et plejehjem i et samspil med beboere, medarbejdere og bestyrelse og har en sundhedsfaglig uddannelse, ledelseserfaring og gerne en formel lederuddannelse. Så har vi drømmejobbet til dig.

Hvem er vi?
Liselund Friplejeboliger er et almindeligt somatisk plejehjem. Vi er beliggende i Vodskov, 10 km. nord for Aalborg i naturskønne omgivelser i Hammer Bakker.

Liselund Friplejeboliger er en del af Liselund Boligbyen, som blev indviet i 1970. Inspirationen til at bygge Boligbyen kom fra et lignende byggeri i Stora Sköndal, nær Stockholm i Sverige, hvor der var et plejehjem samt et stort antal huse og pensionistboliger grupperet rundt om plejehjemmet. Hovedtanken var at skabe et tilbud om en god bolig i venlige omgivelser til pensionister, der ville opleve et fællesskab med ligestillede, samt at man skulle kunne få hjælp fra plejehjemmet, når alder og helbred gjorde det nødvendigt.

Bygningerne huser udover plejehjemmet et centralkøkken, som leverer frisklavet mad til beboerne og til cafeen, som ligger i forlængelse af aktivitetscentret, der drives af Aalborg kommune

I juni 2010 blev vi certificeret som friplejebolig og er et selvejet non-profit-plejehjem med plads til 49 beboere og drives efter loven om friplejeboliger. Samtidig er vi en del af Fonden Mariehjemmene.
Som selvejende friplejehjem har vi egen bestyrelse, hvor vi sammen kan prioritere og beslutte, hvad vi konkret mener er fagligt og menneskeligt bedst for beboerne. Du refererer til bestyrelsesformand Gunver Folmand.

Liselund er normeret til ca. 52 fuldtidsstillinger. Forstanderen udgør den daglige ledelse sammen med souschef og medarbejdere. Medarbejderprofilerne er plejepersonale, sygeplejersker, terapeuter, køkkenpersonale, rengøringsassistent, pedel samt afløsere.
De komplekse sygeplejeydelser varetages af sygeplejerskerne, så beboerne altid møder kendte ansigter. Der er tilknyttet fast plejehjemslæge.

Medarbejderne arbejder i tværfaglige teams med brede kompetencer indenfor
medmenneskelighed og empati, pædagogik og social- og sundhedsfaglig erfaring. Det betyder, at de samlede kompetencer og et tæt samarbejde mellem faggrupperne har de bedste forudsætninger for at komme omkring det hele menneske.

Plejen og livet på Liselund tager udgangspunkt i Ældrekommissionens 5 anbefalinger:
  • Indflydelse på eget liv.
  • Respekt for forskellighed.
  • Medmenneskeligheden i fokus.
  • Gode oplevelser hver dag.
  • En værdig afslutning på livet.

Kommunerne visiterer til en plejebolig, hvorefter vi står for visitation til Liselund friplejeboliger. I 2020 overgik Liselund til at blive afregnet med en fast takst pr. beboer pr. døgn

Hvad betyder det at være en del af Fonden Mariehjemmene?
Liselund har en samarbejdsaftale med Fonden Mariehjemmene, som indebærer, at Liselund Friplejeboliger får varetaget betaling af løn til samtlige medarbejdere, betaling af regninger, udarbejdelse af økonomiopfølgning, betjening af bestyrelsen mv. af Fællessekretariatet

Herudover indgår vi i et værdifællesskab, hvor du kommer til at være med i forstandernetværket som består af 19 forstandere og et fagligt netværk med de 7 andre plejehjemsforstandere i Fonden Mariehjemmene. Det giver inspiration og støtte til både de daglige beslutninger og til langsigtede strategier. Du vil i starten få en mentorordning med en af forstanderne.

Hvad kan vi tilbyde?
Forstanderstillingen er et attraktivt job i en værdibåret organisation, og hvor du får en høj grad af indflydelse på og frihed i jobbet. Der er kort vej fra tanke til handling. Det betyder, at du sammen med bestyrelsen hurtigt kan iværksætte de tiltag, som skaber de bedste forhold for beboerne på Liselund.

Du bliver del af en arbejdsplads med høj faglighed, og hvor medarbejderne vægter værdier og samspillet med de ældre og pårørende. Vi har fokus på gensidig respekt, og har ambitioner om at gøre det bedste for beboerne.

Alle er bevidste om, at et godt omdømme for Liselund er vores allerstørste succeskriterie.

Vi lægger vægt på at du tilbydes månedlig personlig supervision på lederjobbet og samtidigt indgår aktivt i Mariefondens ledernetværk, så du hurtigt får et netværk med de andre plejehjemsforstandere i Mariehjemmene.

Hvad forventer vi af dig?
Jobbet som forstander på Liselund er er spændende og rummer mange muligheder for en leder, som har erfaring og lyst til at gøre en forskel i en særdeles værdistyret organisation.

For at lykkes i jobbet skal du kunne tilslutte dig Liselunds værdier og lede gennem disse ved i hverdagen at gå i dialog med medarbejderne, vise vejen og være en rollemodel i et respektfuldt og værdigt samvær med beboerne og de pårørende.

Du skal i i tæt samspil med den øvrige ledelse og medarbejderne sikrer, at beboere og pårørende fortsat oplever Liselund som et trygt og sikkert hjem, der udstråler samhørighed og opleves som "hjemligt". Her er vores ønsker til dig.

Personligt
Vi er på udkig efter en forstander som nikke genkendende til følgende:
  • Du har en smittende energi og sans for at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Du er lyttende og lydhør overfor medarbejdernes ideer og ønsker for beboernes trivsel samt til faglig udvikling.
  • Du er en leder som gennem egen adfærd er med til at skabe rammerne for gode fællesskaber samt en kultur hvor værdighed, faglighed og hjertevarme går hånd i hånd.
  • Du går forrest og viser vejen ved at være en god rollemodel og skaber følgeskab.


Fagligt
Vi lægger vægt på at du har følgende faglige tilgang:
  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse
  • Har en relevant og solid ledelseserfaring med målgruppen fra enten det private eller offentlige sundhedsvæsen, fx kommuner eller region.
  • Har en dokumenteret lederuddannelse minimum på diplomniveau.
  • Din tilgang er at pleje, omsorg, træning og oplevelser bygger på beboernes individuelle ønsker og behov samt med afsæt i livshistorien.
  • Sikrer at beboere på Liselund får en værdig livsafslutning
  • Pårørende på Liselund tager naturligt del i det daglige liv.
  • Ansvarlig for visitation af nye beboere til Liselund Friplejeboliger.


Ledelsesmæssigt
Du er en leder som:
  • Har erfaring med at have ansvar for budget og disponering af de økonomiske midler, som sikrer balance i økonomien.
  • Skaber en virksomhedskultur der tager afsæt i anerkendende ledelse.
  • Skaber en positiv holdning hos medarbejderne til faglig uddannelse og udvikling.
  • Sikre en kontinuerlig udvikling af medarbejdere i relation til de opgaver, der skal varetages.
  • Skaber mulighed for egen og medarbejdernes faglige sparring, vejledning og feedback.
  • Er en god kommunikator der kan skabe overblik og følgeskab
  • Har en god organisationsforståelse og kan sammen med souschefen og medarbejderne arbejde med at udvikle Liselund.


Udviklingsperspektiverne
Liselund oplever i lighed med andre aktører på ældreområdet, at vi står overfor en række udfordringer, som vi skal have fundet gode løsninger på.

Følgende udviklingsområder skal den kommende forstander arbejde med:
  • Rekruttering og fastholde af personale på Liselund.
  • Forsætte arbejdet med at gøre Liselund til et dygtigt og attraktivt uddannelsessted for social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
  • Sikre faglig udvikling af kerneopgaven i takt med at hospitalerne i stigende grad udskriver syge mennesker til Liselund.
  • Skabe sparring og refleksion i hverdagen, så alle medarbejdere løbende kompetenceudvikles.
  • Økonomien på Liselund skal genoprettes efter overgangen til ny takst i 2020. Denne opgave skal ses i et større perspektiv, hvor der også skal arbejde med en videreudvikling af Liselund - både fagligt og organisatorisk.


På længere sigt skal forstanderen i tæt samspil med den øvrige ledelse og medarbejderne sikre, at beboere og pårørende fortsat oplever Liselund som et trygt og sikkert hjem, der udstråler samhørighed og opleves som "hjemligt". Samtidig er forventningen, at Liselund udvikler sig i takt med det omkringliggende samfund

Løn og ansættelse
Stillingen ønskes besat i januar 2022 eller efter aftale. Løn og ansættelsesforhold aftales individuelt.

Ansøgning og frister
Ansøgningsfristen er mandag den 22. november 2021 kl. 12.00.
1. samtalerunde afholdes fredag den 26. november 2021 i tidsrummet kl. 10.00-17.00.
2. samtalerunde afholdes mandag den 29. november 2021 i tidsrummet kl. 11.00-15.00.

Hvis du søger stillingen, skal du kunne deltage i samtaler på de angivne dage og tidspunkter. Der vil mellem 1. og 2. samtale være et testforløb som består af en test og en samtale. Det vil finde sted lørdag den 27. november 2021 eller søndag den 28. november 2021. Testen udfyldes via link som tilsendes til de kandidater der går videre til 2. samtalerunde. Testen følges op med dialog enten over telefon eller virtuelt møde med den konsulent, som varetager testforløbet.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er mandag den 22. november 2021 kl. 12.00. Du ansøger ved at sende din ansøgning og dit CV via knappen "send ansøgning".

For yderligere oplysninger kan du kontakte den konstituerede forstander Dorte Nygaard Olesen på tlf. 9829 3400 eller e-mail: [email protected] eller formanden for Liselunds bestyrelsen, Gunver Folmand på tlf. 2045 8328 eller e-mail: [email protected]
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7b745acd)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Vodskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Vodskov
  • Mandag den 22. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Vodskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Vodskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Vodskov over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1