AC-medarbejder til spændende stilling med fokus på udflytning til Nyt Psykiatrihospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vi bygger ny psykiatri i Aalborg Øst og indflytningen nærmer sig – vi har derfor brug for flere kollegaer i vores team. Psykiatrien Nyt Aalborg Universitetshospital (PNAU) bygges i to etaper og forventes at stå klar til indflytning i 2026. Inden vi er klar til at flytte, er der en lang række opgaver i forbindelse med indflytning og ibrugtagning, som varetages af teamet ”Klar til PNAU”. Opgaverne bliver flere og flere, som vi nærmer os indflytningen, og vi søger derfor endnu en kollega, som vil bidrage til dette spændende arbejde.

Om arbejdet:
Som projektmedarbejder vil du få en central rolle i klargøringen og indflytningen i det nye psykiatrisygehus. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
  • Planlægning og klargøring: Koordinere og styre aktiviteter samt facilitere processer relateret til indflytning og ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus.
  • Projektstyring: Udarbejde projektplaner, planlægningsskemaer, kommunikationsplaner m.v. Generelt styre forskellige delprojekter af større eller mindre karakter, som en del af ”Klar til PNAU”-projektet. Kendskab til projektstyringsværktøjer er derfor en fordel.
  • Støtte til de kliniske afdelinger: Understøtte de kliniske afdelinger i Psykiatrien i deres forberedelser og klargøring til indflytningen.
  • Sekretariatsbetjening: Understøtte diverse arbejdsgrupper nedsat i projektet, herunder forberedelse af møder og dokumentation samt opfølgning på beslutninger.
  • Ad hoc-opgaver: Håndtere forskelligartede opgaver, der opstår undervejs.


Om dig:
  • Du har en relevant akademisk uddannelse.
  • Du har gode relationelle kompetencer, og kan samarbejde med alle niveauer i vores organisation.
  • Du skal kunne se dig selv i en varieret hverdag, hvor to opgaver sjældent ligner hinanden.
  • Du kan skabe overblik og holde struktur i komplekse processer samt sikre, at alle detaljer er på plads.
  • Du tager ansvar for at overholde deadlines og sikre, at opgaver bliver løst effektivt.
  • Du har stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner.
  • Kendskab til sundhedsområdet er en fordel, men ikke en betingelse.


Vi tilbyder:
I rollen som AC-projektmedarbejder vil du få en unik mulighed for at engagere dig i et betydningsfuldt projekt, der er med til at forme fremtidens psykiatri i Nordjylland. Du bliver central i planlægningen og koordineringen af indflytningen i det nye psykiatrisygehus. Dine arbejdsopgaver vil omfatte alt fra projektstyring og sekretariatsbetjening af arbejdsgrupper til planlægning og implementering af nye arbejdsgange.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor du vil blive en del af et dedikeret team, der vægter samarbejde og god indbyrdes kommunikation. Du vil få mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt gennem hands-on erfaring med komplekse projekter og tværfagligt samarbejde. Vores miljø er præget af høj faglighed, hurtige beslutninger og en kultur, der sætter trivsel og samarbejde i højsædet.

Du vil have fleksibilitet til at tilrettelægge din arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Samtidig vil du blive en del af en organisation, hvor vi vægter værdierne: indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme højt.

Om os:
Du vil blive ansat ind i teamet ”Klar til PNAU”, som er den organisatoriske ramme omkring planlægning, koordinering og styring af opgaver og proces forbundet med indflytningen i PNAU.

På nuværende tidspunkt er der i projektet ansat en leder, en projektmedarbejder samt en studentermedhjælper. Teamet vil i den kommende tid blive udvidet med to nye medarbejdere. Ud over dette bidrager de øvrige teams i administrationen i Psykiatrien, når der er opgaver, hvor dette er relevant.

Det praktiske
  • Arbejdssted: Psykiatrien - Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.
  • Stillingen: 37 timer/uge, med start hurtigst muligt eller senest d. 1. november
  • Ansøgningsfrist: 12. september 2024
  • Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 18. september 2024.


Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse til og med den 30. juni 2027, men med mulighed for forlængelse.
Det er nødvendigt med kørekort for at kunne bestride stillingen.
Du søger stillingen ved at uploade ansøgning inkl. relevante bilag elektronisk via linket senest d. 12. september 2024.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til leder af ”Klar til PNAU” Vivian Grauting på tlf.: 23 42 03 91 eller .
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men hvis et andet timetal ønskes, kan det aftales
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.


Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 27.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
23. december 2024 102
22. december 2024 101
21. december 2024 99
20. december 2024 95
19. december 2024 88
18. december 2024 85
17. december 2024 76
16. december 2024 76
15. december 2024 72
14. december 2024 67
13. december 2024 66
12. december 2024 53
11. december 2024 53
10. december 2024 52
9. december 2024 52
8. december 2024 53
7. december 2024 53
6. december 2024 53
5. december 2024 59
4. december 2024 57
3. december 2024 55
2. december 2024 58
1. december 2024 57
30. november 2024 61
29. november 2024 61
28. november 2024 61
27. november 2024 57
26. november 2024 53
25. november 2024 53
24. november 2024 57
23. november 2024 58