International konsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik - Aalborg Øst

Brænder du for at arbejde i en international afdeling og være ansvarlig for administration af legater i forbindelse med alle UCN-studerende, der rejser ud på kortere og længere udvekslingsophold? Det kan DU blive en del af i UCN International, som netop nu søger en international konsulent.

Du skal bl.a. arbejde med:

  • Administration og kvalitetssikring af UCN’s bevillingskontrakter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og EU Kommissionen i tæt samarbejde med kollegaer på UCN
  • Sagsbehandling af ansøgere og administration af legater fra flere forskellige fonde og flere typer af systemer bl.a. MoveOn, Online Linguistic Support, Beneficary Module, etc.
  • Administration og sagsbehandling af nye typer af mobilitetsophold f.eks. Blended Intensive Programmes indenfor Erasmus+ programmet
  • Markedsføring og opdatering af legatmuligheder på diverse UCN platforme herunder også udvikling og afvikling af diverse webinarer
  • Vejledning og understøttelse af internationale koordinatorer på UCNs uddannelser i forbindelse med håndtering af studerendes udenlandsophold – både de udgående såvel som de indkomne ophold
  • Deltagelse i faglige netværksmøder, partnerbesøg og konferencer i ind- og udland
  • Bidrag til udvikling og gennemførsel af nye og prioriterede arbejdsfelter inden for UCN International’s kerneopgaver
  • Bidrage til og deltage i fælles events og arrangementer for studerende og ansatte omkring internationalisering


For at matche ovennævnte opgaver, søger vi en profil, som er karakteriseret ved:

  • Kendskab til administration og sagsbehandling, gerne fra en uddannelsesinstitution
  • Gode kommunikative evner og lyst til at bruge dem i dialoger, præsentationer og facilitering af samarbejder på tværs af UCN
  • Flydende sproglige kompetencer i dansk og engelsk i tale og skrift (sprogtest kan komme på tale)
  • Lyst og evner til arbejde med digitale administrationssystemer
  • At have en systematisk og kvalitetsbevidst tilgang til løsning af opgaverne
  • Evnen og lysten til at indgå i internationale projekter og samarbejder
  • Evnen til at overskue og gennemføre alsidige og komplekse arbejdsopgaver, hvor mange personer er involveret
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret fra idé til handling
  • En imødekommende, empatisk, udadvendt og serviceminded tilgang til opgaver, udfordringer og løsninger, der kan ændre sig over tid


Vi forestiller os en kollega med en kontoruddannelse eller en relevant kortere videregående uddannelse.

Du vil blive del af UCN International

UCN International har, på tværs af hele UCN, ansvar for at understøtte og styrke UCNs internationalisering, som taler ind i den overordnede 2030 strategi for UCN.

UCN International er en spændende, uformel arbejdsplads med mange forskelligartede opgaver og du skal derfor være parat til at arbejde selvstændigt og som teamplayer for at nå konkrete resultater. Afdelingen består af 9 passionerede medarbejdere som alle brænder for det internationale arbejde på UCN. Konsulentarbejdet i denne stilling ligger indenfor Team Legat, der primært arbejder med legater og understøttelse af udvekslingsophold.

En introduktion til opgavefeltet

UCN International har de senere år være dygtige til at hjemtage et stigende antal bevillinger og legater til studerende og ansatte også fra nye fonde, som kræver udvikling, facilitering og administration. Ligeledes har UCN netop fået et nyt Erasmus+ charter, der skal implementeres og gælder for perioden 2021 – 2027. Det nye charter åbner op for nye muligheder indenfor Erasmus+ programmet.

Vi arbejder tæt sammen med de lokalt-ansatte internationale koordinatorer på UCN’s uddannelsesområder – Teknologi, Pædagogik, Business og Sundhed, som står for den nære vejledning til studerende om studierelevante udenlandsforløb. Vores nye kollega kommer til at arbejde med selve sagsbehandlingen af legatet herunder en kvalitetssikring af bevillingerne samt udbetaling af legater. Dette sker i et tæt samarbejde med UCN’s fælles administrative enheder herunder især økonomi og HR afdeling.

Den nye kollega arbejder både selvstændigt og indgår i et team omkring, hvor sparring og ideudveksling karakteriserer dagligdagen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat 1. august 2021.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK (Stat). Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.

Din primære arbejdsplads vil være på Campus Selma Lagerløfs Vej. Der kan være op til 10 dages rejseaktivitet om året. Det vil være en fordel med kørekort og adgang til bil.

Yderligere oplysninger

Ansættelsessamtaler finder sted 23. juni 2021

Yderligere oplysninger kan rettes til International Chef, Mette Ø. Samuelsen, e-mail: [email protected]. Tlf. 72 69 13 55.

Interne og eksterne ansøgere behandles samtidig.

Professionshøjskolen UCN arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for business, pædagogik, sundhed og teknologi.
Vi har ca. 9.400 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 950 ansatte. UCN's aktiviteter er fordelt på en række adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Aalborg Øst
  • Fredag den 11. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1