Vikarstilling: Datakyndig AC-fuldmægtig til Nære Sundhedstilbud, [xxxxx] (barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Aalborg Øst

Få en vigtig rolle på praksisområdet – vi søger en datakyndig AC-fuldmægtig til Nære Sundhedstilbud, Region Nordjylland (barselsvikariat) I denne stilling som AC-fuldmægtig i Praksisenheden i Nære Sundhedstilbud får du mulighed for at dykke ned i og analysere data og tal. Via dette er du med til at bidrage til korrekt anvendelse af offentlige midler. Du bliver en central figur der analyserer data og driver processer omkring kontrol af praksissektorens ydelser.

Det er en vigtig forudsætning, at du har flair for at arbejde med data, sagsbehandling og formidling. Hvis du har et stærkt detektiv-gen, så er dette stedet til at udleve det.
Du skal også gerne have interesse for og en vis viden om sundhedsområdet. Du skal have gode relationelle kompetencer og være dygtig til at samarbejde. Til gengæld tilbyder vi dig et job med udfordringer og gode udviklingsmuligheder.

Om Nære Sundhedstilbud Du bliver en del af kontoret Praksisenheden i Nære Sundhedstilbud, der er en del af afdelingen Patientforløb og Økonomi. Udover Praksisenheden består kontoret af et sekretariat for hele afdelingen og Kvalitetsenheden for almen praksis (Nord-KAP).

Nære Sundhedstilbud løser opgaver på praksisområdet. Kontoret understøtter arbejdet med at sikre en velfungerende praksissektor, hvor borgeren oplever et nært og tilgængeligt sundhedstilbud af høj kvalitet, der har sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. En velfungerende praksissektor forudsætter et godt og konstruktivt samarbejde med sundhedspersonerne på området og alle øvrige interessenter.

Praksisområdet omfatter praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger, fodterapeuter, psykologer, apoteker mv. Herudover varetager kontoret opgaver i forbindelse med kvalitetsudvikling, data, controlling samt arbejdet med utilsigtede hændelser og patientsikkerhed på praksisområdet.

Dine opgaver I praksisenheden leder vi efter en barselsvikar til primært at varetage kontrolindsatsen (controlling). Controlling i praksisenheden tager sit udgangspunkt i data, der er genereret via Region Nordjyllands IT-system til afregning af sygesikringsydelser samt det tilknyttede datawarehouse. Regionens udbetaling til de enkelte sundhedspersoner hviler på et aftalebaseret grundlag. I din dagligdag vil du derfor skulle agere i feltet mellem økonomiske rammer, overenskomstmæssig fortolkning og politiske og faglige interesser.

Region Nordjylland foretager hver måned udbetaling til ca. 1.100 privatpraktiserende sundhedspersoner. Controllingindsatsen og sagsbehandlingen i forbindelse med den er derfor essentiel, og det er vigtigt, at vi kan sikre opfølgning på et højt fagligt niveau.

Dine primære arbejdsopgaver indebærer blandt andet:
  • At være ansvarlig for den samlede og koordinerede indsats i forhold til controlling på praksisområdet og dermed også igangsætte og styre processer
  • at finde, undersøge og analysere sammenhænge og mønstre i det samlede udbetalingsgrundlag i praksissektoren på såvel det konkrete som det strategiske plan
  • at varetage sagsbehandling bl.a. på baggrund af dine analyser
  • at (videre)udvikle idéer og metoder til controlling både i Region Nordjylland, men også i vores samarbejde med de øvrige regioner.
  • Medvirke ved ad-hoc opgaver, herunder aktindsigter og datatræk til brug for andre opgaver

Mange af opgaverne i controllingindsatsen sker i tæt samarbejde med Praksisafregningen, der varetager udbetalingerne. Det indebærer også dialog med sundhedspersoner og deres medarbejdere.

Du referer til lederen af Praksisenheden og indgår i forskellige samarbejdsfora både internt og eksternt.

Dine kompetencer Du får et ansvarsområde med mange berøringsflader både internt som eksternt. Det er også et område der kræver, at du har lyst til og evne for at arbejde med dataanalyser og sagsbehandling.

Du skal derfor:
  • kunne agere selvstændigt, kompetent og troværdigt i forhold til de forskellige interessenter i forbindelse med sagsbehandling
  • være udadvendt, have gennemslagskraft og kan skabe relationer samt et tæt og konstruktivt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • være velformuleret både mundtligt og skriftligt
  • være analytisk stærk, struktureret og have lysten og evnen til at grave dig ned i stoffet og være nysgerrig på sammenhænge, mønstre og kontekst i komplekse datasæt

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse, fx folkesundhedsvidenskab, sociologi, økonomi, politik og administration eller anden relevant uddannelse. Det er en fordel, at du har erfaring med at arbejde analytisk med tal og data.

Vi tilbyder
Et udviklende job med fleksibel arbejdstid i et dynamisk miljø. Medarbejderindflydelse og dialogbaseret ledelse er i centrum. Vi forventer, at du bliver en aktiv del af dette.

En arbejdsplads, hvor vi bakker hinanden op, og hvor vi har en uformel omgangstone og har fokus på gensidig sparring. Du får en interessant og alsidig hverdag, hvor dagene sjældent ligner hinanden og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om vikariatet fås ved henvendelse til leder af Praksisenheden Regina Dejgaard på tlf. 40 25 96 03.

Ansættelsesvilkår
Vikariatet ønskes besat pr. 7. august 2023. Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdsstedet er Regionshuset, 9220 Aalborg Ø.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er d. 21. maj 2023 og der forventes samtaler i uge 23.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Aalborg Øst
  • Søndag den 21. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 1
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1