Erfaren økonomipartner til Økonomikontoret

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Har du lyst til at arbejde med økonomistyring på Danmarks største offentlige it-arbejdsplads? Så har du nu muligheden som vores nye økonomipartner i Økonomikontoret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Styring af en stor og kompleks økonomi
Økonomikontoret har ansvaret for den overordnede økonomi- og virksomhedsstyring i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen med et årligt budget på mere end 5 mia. kr., der finansierer ca. 1.500 medarbejdere, i størrelsesordenen 200 it-systemer samt en række store it-projekter og udviklingsprogrammer med betydelig politisk bevågenhed.

Økonomikontoret søger en økonomipartner til at indgå i en tæt dialog og strategisk sparring med direktører, chefer og medarbejdere på tværs af styrelsens driftsområder om løsningen af it-økonomiske problemstillinger.

Som økonomipartner skal du desuden udarbejde budgetanalyser, grundbudgetter og forbrugs- og udgiftsopfølgninger samt bidrage til, at vi løbende får udviklet og forbedret økonomistyringen i styrelsen. Du indgår i teamet for forretningsstyring i kontoret, hvor der i dag sidder fem kompetente og engagerede kollegaer samt en teamkoordinator.

Flere års erfaring med statslig økonomistyring
Vi søger en medarbejder med flere års erfaring med statslig økonomistyring f.eks. fra en koncernøkonomienhed. Vi lægger vægt på, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau – f.eks. cand.merc., cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende - og at du:

  • er talstærk og erfaren bruger af Excel.
  • har evnen at skabe tætte relationer til økonomiansvarlige på alle niveauer i styrelsen og se løsningsmuligheder i en politisk kontekst.
  • har en god skriftlighed til at formidle komplekse budskaber på en kort og præcis måde.
  • har et højt fagligt niveau og evnen til at opnå resultater, dokumenteret gennem hidtidig beskæftigelse og karakterer fra uddannelse.


Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med økonomistyring af it-systemer.

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 24. maj 2020. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Morten Busk på tlf. nr. 72 37 25 84. Der vil blive gennemført tests som led i ansættelsesproceduren, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil være mulighed for at blive indplaceret som special- eller chefkonsulent alt efter kompetencer og erfaring.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle IT-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende IT-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Frederiksberg
  • Søndag den 24. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
24. december 2024 1
21. december 2024 1