Nye kollegaer til kontrol af udbytterefusion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Højbjerg

Har du interesse for den finansielle verden og for udenlandske selskabs- og fondskonstruktioner? Vil du være med til at sikre, at indeholdt udbytteskat bliver tilbagebetalt korrekt? Og har du lyst til at være en del af et område med stor politisk bevågenhed? – så er du måske én af vores nye kollegaer i Selskabsprocesser i Skattestyrelsen.

Vi søger lige nu et antal dygtige sagsbehandlere til Udbytteområdet. Du bliver en del af et eksisterende fagområde, der omfatter fem enheder. De eksisterende enheder består af både erfarne medarbejdere og nyansatte, hvor man refererer til funktionslederen for enheden.

Sagsbehandling og kontrol af refusionsanmodninger
Arbejdet vil hovedsageligt bestå af sagsbehandling, der kræver selvstændig håndtering og vurdering. Du vil herudover indgå i dagligt samarbejde med dine kolleger, og der vil være snitflader til den finansielle sektor i Danmark og internationalt.

Dit primære ansvarsområde bliver kontrol af refusionsanmodninger, hvor du i det daglige kontrollerer at betingelserne for refusion er opfyldt. Kontrolarbejdet laves som skrivebordskontrol og vil bestå af følgende:

  • Kontrol af anmodninger om refusion af udbytteskat
  • Indkaldelse og gennemgang af dokumentationsmateriale
  • Afslutte sager, herunder lave forslag til afgørelser, samt træffe afgørelser


Du får et arbejde, der varierer mellem stor selvstændighed, faglig sparring og samarbejde med kollegaer. Du trives med administrativt arbejde, og du ønsker at gøre en samfundsmæssig forskel, hvor du bidrager til sikring af fundamentet for finansiering af det danske samfund.

Stor faglighed og professionel tilgang
Det er stillinger, der kan rumme forskellige fagligheder, så der kan være mange forskellige indgange til dem. Du kan have oparbejdet nogle års relevant erfaring fra en lignende stilling, være nyuddannet finansøkonom eller have en anden relevant finansiel eller skattefaglig uddannelse i bagagen. Anden relevant uddannelse, som f.eks. administrationsbachelor, cand.jur. eller cand.merc.aud., kan også være din vej ind.

Med din faglighed skal du kunne gennemskue opgaver præget af kompleksitet, og vurdere om der er forhold, som kræver ekstra fokus, for at sikre korrekt sagsbehandling. Vi forventer, at du har en veludviklet sans for detaljer og kan se forskelle i sager der ellers ligner hinanden. Du går til dine opgaver med stor grundighed og din tilgang er undersøgende.

Kendskab til det finansielle område, værdipapirer og/eller skatteområdet vil anses som en fordel. Du har erfaring med de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler og forstår det juridiske sprogbrug – eller du har evnerne til at opbygge de faglige kompetencer, der kræves.

Vi forventer ligeledes, at dine kommunikationsevner er gode, og at du kan udtrykke dig klart og præcist i skrift og tale. Da henvendelser ofte forekommer på engelsk, er det vigtigt, at du behersker engelsk i skrift og tale.

Fællesskabsfølelse og dedikerede kollegaer
Du kan se frem til at blive en del af et engageret og tillidsbaseret arbejdsmiljø præget af samarbejde og viljen til at lykkes. Kulturen i afdelingen er båret af høj faglighed og en uformel humoristisk omgangstone.

Du vil indgå i et introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne. Du vil ligeledes blive tilknyttet en ”makker”, som er en erfaren kollega, der hjælper dig i din oplæringsperiode.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 21. juni 2019. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Kristine Marie Jørgensen på tlf.nr. 7238 8734. Der kan i forbindelse med rekrutteringsforløbet blive anvendt personligheds- og logiktest. Vi forventer at vores nye kollegaer starter den 1. september 2019 eller snarest derefter. Ansættelsessamtaler afholdes løbende i juni og juli måned og vi ansætter løbende.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg med mulig udflytning til Slet Parkvej 1-3, 8310 Tranbjerg.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Højbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.5.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Højbjerg
  • Fredag den 21. juni 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Højbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Højbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Højbjerg over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0