Vil du være med til at rekruttere de rigtige medarbejdere til Udlændinge- og Integratio...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Trives du med kombinationen af på den ene side at være ude og holde samtaler i tæt dialog med forretningen og på den anden side at få detaljerne på plads i HR-maskinrummet? Så er det dig, vi søger.

Lidt om alt det vi tilbyder
I Udlændinge- og Integrationsministeriets Koncern HR varetager vi, foruden rekruttering af medarbejdere til hele ministeriet, løn- og personaleadministration, personalejuridisk rådgivning, personalepolitik, kompetence-, organisations- og ledelsesudvikling samt lønforhandlinger. Derudover udfører vi en række sekretariatsfunktioner bl.a. for ministeriets samarbejdsudvalg.

Vi er kendetegnet ved at være et fællesskab, hvor fagligheden er i højsædet. Vi søger nu en ny kollega med HR-kompetencer, der kan matche vores høje faglige niveau inden for rekruttering og HR administration. Er det dig, får du engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden og arbejdsglæde er noget, vi deler.

”Det er enormt givende at være med til at sammensætte koncernens medarbejdere, da det jo i sidste ende er medarbejderne, som udgør ministeriet. Jeg nyder at komme rundt til kontorer i hele koncernen og blive endnu klogere på deres fagområder. Samtidig giver det en god afveksling i hverdagen at komme ”ud af huset”, og så er det jo det fedeste at lande en god medarbejder”, siger Nina, fuldmægtig i Koncern HR.

Som fuldmægtig i Koncern HR vil dine primære arbejdsopgaver være rekrutteringsforløb fra stillingsopslag til ansættelsesaftale. Derudover kan din opgaveportefølje alt efter kompetencer og præferencer også omfatte opgaver inden for en bred vifte af HR administrative opgaver, f.eks. barselsadministration, løntillæg, socialt kapitel, kursusadministration mv.

Du kan forvente en dynamisk hverdag, hvor du skal kunne holde mange bolde i luften, og hvor arbejdet understøttes af fælles, fastlagte rammer.

”Min erfaring med rekruttering er under opbygning, og jeg nyder at prøve kræfter med de mange forskellige opgaver inden for området. Som ny er det en kæmpe hjælp at arbejde sammen med kollegaer, der er nede på jorden og altid parate til at hjælpe og sparre”, siger Stine, fuldmægtig i Koncern HR.

Vores forventninger til dig
Du har stor interesse for arbejdet med HR, og du sikrer fremdrift i dine opgaver. Du er fagligt engageret og har sans for detaljen. Du ønsker at gøre en forskel for ledelsen og koncernens medarbejdere ved at yde den bedst mulige faglige rådgivning og service.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. cand.soc.HRM, cand.merc.HRM, cand.jur. el.lign. Du bliver en del af et miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • har en positiv og proaktiv tilgang til opgaverne
  • arbejder struktureret med sans for detaljen i alle opgaver, store som små
  • er effektiv og bevarer fokus på resultater – også når der er mange bolde i luften på samme tid
  • har evne til både at arbejde i team og selvstændigt
  • tager ansvar for dine opgaver

Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Du kommer til at bidrage til vores to grundlæggende politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge integreres og tager del i samfundet? Vi er i dag 1.200 medarbejdere i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der dagligt arbejder med de spørgsmål.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Koncern HR servicerer primært arbejdspladser i København, Birkerød og Valby. Vi servicerer også arbejdspladser i Odense, Aalborg, Aarhus og Aabenraa. Fra den 14. april 2020 udvides listen, da Udlændingestyrelsen flytter til Næstved.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Gabriella Ea Gravenhorst på telefonnummer 61 98 33 56 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest onsdag den 25. marts 2020, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 13. Der vil være en faglig test forud for samtalen.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København K
  • Onsdag den 25. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0
20. august 2024 0