Skarp AC-generalist til styrings- og analyseopgaver for Danmarks Domstole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du arbejde i en organisation, der værdsætter høj faglig kvalitet og tilbyder masser af ansvar?

Domstolsstyrelsen søger en fagligt stærk AC’er med samfundsvidenskabelig baggrund til spændende og udfordrende opgaver.

Styrelsen er en del af Danmarks Domstole og har til opgave at udvikle og administrere domstolene. Vi er således med til at arbejde for ret og retfærdighed.

Vi tilbyder en alsidig stilling på en arbejdsplads, der er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, professionalisme og arbejdsglæde. Desuden tilbyder vi:

  • En interessant og afvekslende hverdag i en stor organisation, hvor du løbende vil blive udfordret på nye opgaver
  • Sparring med og oplæring fra dygtige kolleger og chefer
  • En uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der er kendetegnet ved engagement og samarbejde

Du sikrer solid styring og effektiv ressourceanvendelse

Du kommer til at arbejde i styrelsens Center for Ressourcestyring, hvor vi er ca. 30 medarbejdere, der alle brænder for at levere et godt resultat og dele vores viden med andre.

I centeret varetager vi mange forskellige opgaver, bl.a. arbejder vi med domstolenes budgetter samt mål- og resultatstyring. Vi udarbejder nøgletal, statistikker og anden ledelsesinformation og bidrager desuden til forhandlinger om domstolenes bevillinger. Derudover varetager vi den overordnede styring og opfølgning på større byggeprojekter ved retterne, rådgiver om indkøb, kontrakter og udbud og har desuden ansvaret for udbredelse af anvendelsen af videolink på retternes område. Endelig varetager centeret regnskabs- og lønopgaver samt generelle sikkerhedsopgaver.

Du vil komme til at arbejde med flere af centerets opgaver, for eksempel med økonomi og controlling, ledelsesinformation, analyser og statistik, som er forankret i Økonomi, Analyse og Regnskab. Du hører organisatorisk til denne enhed.

I de kommende år skal du også løse opgaver for centerets anden enhed Byggeri, Udbud og Sikkerhed. Særligt vil du deltage i forberedelse og gennemførelse af et fælles udbud af facility management ydelser til retterne i samarbejde med Bygningsstyrelsen med målet om at levere mere effektiv og energivenlig drift. Du vil desuden skulle bidrage til controlling af indkøb og kontrakter ved domstolene. Og endelig skal du løse opgaver i forbindelse med driften af ny videokonferenceløsning på justitsområdet (Video4).

Derudover skal du være med til at løse centerets øvrige opgaver om bl.a. besvarelse af folketingsspørgsmål og høringer samt udarbejdelse af notater om centerets ansvarsområder.

Du er en AC-generalist, der trives med en afvekslende arbejdsdag

Du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse med interesse for styring på det statslige område.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med lignende opgaver fra en stilling i en anden statslig myndighed, men du kan også være nyuddannet.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, er resultatorienteret og tager ansvar for dine opgaver. Desuden forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Du har gode analytiske evner og kan overskue komplekse problemstillinger, samtidig med at du har sans for detaljen
  • Du kan bevare roen og overblikket
  • Du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • Du er fortrolig med Excel
  • Du har måske også kendskab til brug og udvikling af ledelsesinformationsrapporter i Power BI (via datawarehouse-løsning)
  • Du har et stort engagement og et godt humør

Vi er en del af en stor organisation, og mange opgaver løses i tæt samarbejde og sparring med kollegaer og ledelse både i styrelsen og i retterne. Det er derfor afgørende, at du er lydhør og interesseret i et tæt samarbejde med et bredt felt af interessenter, herunder særligt retternes ledelser samt chefer og kollegaer i styrelsen.

Løn og ansættelsesvilkår

Afhængig af dine erfaringer og kompetencer vil du blive ansat som enten fuldmægtig eller specialkonsulent efter statens overenskomst for akademikere indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomiforbund.

Der vil være mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomi- og analysechef Klaus Rugaard på telefon 23 68 95 56 eller chef for Byggeri, Udbud og Sikkerhed Kim Møller Porst på telefon 20 48 80 53.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk

Ansøgning

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under job. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på "Søg stillingen" i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet onsdag den 7. april 2021 kl. 12.00.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold mv.

Ansættelsessamtaler

Vi forventer at holde indledende ansættelsessamtaler den 15. og 16. april 2021 og evt. 2. samtaler med udvalgte kandidater den 21. april 2021.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København K
  • Onsdag den 07. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0