Analytisk og strategisk stærk konsulent til selvstændigt analyse- og projektarbejde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du gå på arbejde for at understøtte, at staten kan løse samfundsvigtige opgaver effektivt og med høj kvalitet både nu og i fremtiden? Har du politisk tæft og en veludbygget analyseværktøjskasse, og kan du udvikle skarpe politikoplæg og omsætte dem til konkret handling? Motiveres du både af at have ansvar for dine egne projekter og at være faglig sparringspartner for dine kollegaer? Så er du måske vores nye medarbejder i Kontoret for Analyse.

Om kontoret og stillingen
Medarbejder- og Kompetencestyrelsens Kontor for Analyse fungerer som projektledelseskontor og analytisk kraftcenter i varetagelsen af statens arbejdsgiverrolle. Vi spiller en central rolle i udviklingen og implementeringen af statens arbejdsgiverpolitik, fællesstatslige initiativer på bl.a. ledelses-, personale- og kompetenceområdet samt overenskomstforhandlingerne. Vi er typisk med fra den indledende analyse- og politikudviklingsfase til forberedelsen og understøttelsen af de politiske beslutningsprocesser og til den efterfølgende implementering.

Vores projektbaserede arbejdsform og forankring i Skatteministeriets koncern giver dig mulighed for at sætte dine klassiske embedsværkskundskaber, solide analyse- og projektledelsesværktøjer samt formidlings- og forhandlings-kompetencer i spil – og udvikle dem i et stærkt faglig og socialt velforankret team.

Dine opgaver omfatter bl.a. at:

  • Selvstændigt udarbejde dybdegående økonomiske, kvantitative og kvalitative analyser bl.a. med fokus på udviklingen af statens arbejdspladser, herunder inden for områderne kompetenceudvikling, ledelsesudvikling, rekruttering og fastholdelse og forberedelse og gennemførelse af overenskomstforhandlinger
  • Udføre minister- og direktionsbetjening samt skrive politiske beslutningsoplæg
  • Fungere som faglig og strategisk sparringspartner for kollegaer i deres policy- og analysearbejde og understøtte dine kollegaers faglige udvikling
  • Være projektleder på større projekter, der går på tværs af både styrelsens og statens mange fagligheder og ofte med et komplekst og spændende interessentlandskab
  • Deltage i forberedelsen og gennemførelsen af overenskomstforhandlingerne i 2024, hvor kontoret bidrager med bl.a. forhandlingerne om den overordnede økonomiske ramme, udgiftsberegninger af overenskomstkrav samt øvrige kvantitative og kvalitative analyser i forberedelsen af forhandlingerne, herunder inden for emnerne løn og arbejdstid

Styrelsen og kontorets dagsordener går på tværs af den statslige sektor, og kontoret har derfor en bred samarbejdsflade både internt i styrelsen men også til de faglige organisationer, ministerier, styrelser, KL, Danske Regioner og en lang række øvrige samarbejdspartnere.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.oecon., cand.polit., cand.scient.pol., cand.merc., cand.scient.soc. eller lignende. Du har erfaring, måske fra et af de økonomiske ministerier, forhandlingsverdenen eller et konsulenthus. Og du brænder for at understøtte fortsat udvikling af bæredygtige statslige arbejdspladser, der løser samfundsvigtige opgaver effektivt og af høj kvalitet.

Vi leder efter dig som:

  • Er analytisk skarp med en naturlig forståelse for tal og solid erfaring med at udføre selvstændigt analysearbejde med kvantitative og kvalitative data.
  • Har erfaring med at understøtte politiske processer og arbejdsformen i en politisk styret organisation.
  • Har stærke evner som projektleder, herunder har dømmekraft, er samarbejdsorienteret og tager ansvar for den samlede opgaveløsning.
  • Har særdeles gode kommunikationsevner og kan formidle problemstillinger, resultater og anbefalinger klart og præcist, både mundtligt, skriftligt og visuelt.
  • Trives i en dynamisk hverdag med projektarbejde med mange interessenter, og som er en god kollega, der tager ansvar for og bidrager til fællesskabet og den fælles opgaveløsning.


Om styrelsen
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er en styrelse i Skatteministeriets koncern med cirka 90 ansatte. Styrelsen varetager statens arbejdsgiverrolle og sikrer indgåelse samt implementering af overenskomstaftaler for det statslige arbejdsmarked. Styrelsen er desuden ansvarlig for fællesstatslige initiativer på løn, pension, ledelse og personale.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 31. maj. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Mark Olsen på telefonnummer tlf.: 3527 1165 eller e-mail: [email protected].

Samtaler forventes afholdt i uge 22 og 23 med tiltrædelse den 1. august.

Du bliver ansat som special- eller chefkonsulent på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Landgreven 4, 1301 København K.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold, handikap og seksuelle præferencer at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København K
  • Mandag den 31. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0