Nationalt Genom Center søger fuldmægtige med interesse for forskning og/eller it-infrastruktur

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vil du være med til at opbygge et nyt team, der skal sikre danske forskeres adgang til supercomputerfaciliteter? Har du kendskab til forskningsmiljøet og interesse for it-arkitektur – og drømmer du om at arbejde i krydsfeltet mellem sundhedspolitik og forskning? Så er det måske lige præcis dig, vi leder efter.

Om Nationalt Genom Center
Vi er en styrelse under Sundhedsministeriet, der udvikler og driver Danmarks nationale infrastruktur for Personlig Medicin. Infrastrukturen består af et Nationalt Helgenomsekventeringscenter og et Nationalt High Performance Computing Center (supercomputersystem), herunder en National Genom database. Supercomputeren skal gøres tilgængelig for forskere, der ønsker at udnytte kapaciteten til forskning inden for personlig medicin. Målet er at gøre Danmark til et af de førende lande inden for personlig medicin og sikre forbedrede behandlingsmuligheder for patienter og forebyggelse af sygdomme.

Din hverdag hos os
Som vores nye kollega vil du blive en del af en alsidig og tempofyldt styrelse under fortsat opbygning, hvor to dage sjældent ligner hinanden. En af dine væsentligste opgaver bliver at bidrage til opbygningen af et nyt team for forskning, der skal administrere adgangen til forskningsinfrastrukturen på Nationalt Genom Centers (NGC) supercomputer.

Dine opgaver vil ofte være tværfaglige og kræver, at du koordinerer en lang række af NGC’s fagområder i det nye forskningsteam, der betjener forskere, der ønsker at anvende forskningsinfrastrukturen. Der vil på sigt være tale om klassisk sagsbehandling med et betydeligt it-teknisk tvist – som indeholder juridisk og økonomiske problemstillinger. Du vil ligeledes skulle bidrage til at udvikle langsigtede visioner og strategier for forskningsmulighederne inden for personlig medicin på tværs af NGC i et komplekst politisk landskab.

Herudover kommer du til at bidrage til sekretariatsbetjeningsopgaver, fx i forbindelse med arbejdet i NGC’s advisory boards eller i samspillet med departementet og de øvrige styrelser i koncernen. Desuden vil der være mulighed for at bidrage til opgaver relateret til NGC’s internationale engagement. Der vil også løbende være drifts- og udviklingsopgaver eller projektopgaver af forskellig karakter og omfang, som du vil skulle bistå med at løfte.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Bidrage til sekretariatsbetjeningsopgaver, fx i forbindelse med arbejdet i NGC’s advisory boards eller i samspillet med departementet og de øvrige styrelser i koncernen
  • Opbygning af nyt forskningsteam og betjening af forskere, der ønsker at anvende NGC’s forskningsinfrastruktur
  • Koordinering af forskningsrelaterede opgaver på tværs af NGC såvel som koordinering med øvrige styrelser samt departementet
  • Bidrage til sekretariatsbetjening af advisory boards i NGC-regi, herunder forberedelse, deltagelse og opfølgning på møder
  • Koordinering og besvarelse af henvendelser fra forskere og andre interessenter.

Bemærk at der er tale om nyoprettede stillinger. Der vil i et vist omfang være mulighed for selv at præge stillingsindholdet, så den passer til dine interesser og kompetencer – selvfølgelig i samspil med de øvrige opgaver i forskningsteamet. Det er afgørende, at du trives i et miljø, hvor tempoet til tider er højt, og arbejdsopgaverne er komplekse.

Stillingen er forankret i et nyt team for forskning, der er placeret i direktionssekretariatet med reference til sekretariatschefen.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant akademisk uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.scient.san.publ., cand.jur. eller lign. Du kan enten have et par års erfaring eller være en ambitiøs nyuddannet kandidat, der har kendskab til forskningsmiljøet. Du skal interesse for eller kendskab til it-arkitektur og sundhedsområdet. Det kan fx være fra et job som studentermedhjælper eller ph.d.-studerende. Altafgørende for din succes i stillingen er interessen for it og lyst til at blive klogere på de muligheder vores supercomputersystem tilbyder forskere med interesse i personlig medicin.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er en god kollega, der prioriterer en konstruktiv dialog – og som kan arbejde selvstændigt men heller ikke er bange for aktivt at søge faglig sparring og vidensdeling
  • kan arbejde tværfagligt og hurtigt sætte dig ind i nye komplekse områder og problemstillinger
  • er præcis, korrekt og overbevisende i din skriftlige og mundtlige kommunikation
  • kan omsætte komplekse input til lettilgængeligt materiale og beslutningsoplæg
  • kan arbejde selvstændigt og samtidigt værdsætter at indgå i et team.
  • har et godt humør
  • har gode samarbejdsevner og kan navigere mellem meget forskelligartede interessenter.

Vi tilbyder
Et inspirerende, afvekslende og motiverende job i en ny organisation under opbygning med dygtige og engagerede kollegaer. Du bliver en del af et team, der er centralt placeret i direktionssekretariatet med en bred kontaktflade til både direktør, chefer og kolleger i styrelsen, det øvrige ministerområde og eksterne samarbejdspartnere.

Du kommer til at arbejde med et fagligt område, der har stor bevågenhed, og du vil - i tæt samarbejde med dine kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere - bidrage til implementeringen af en af de fremmeste teknologier på sundhedsområdet samt ny viden i sundhedsvæsenet, der har potentiale til at gøre en afgørende forskel for patienterne.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om jobbet ved at ringe til chefkonsulent Lene Cividanes, tlf. 2182 9219.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.ngc.dk.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 20. og 21. april 2021 og evt. 2. samtaler den 23. april 2021.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København S
  • Tirsdag den 13. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København S over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1