Talstærk medieanalytiker

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vi søger en skarp kollega til arbejdet med analyser og formidling af, hvordan medierne udvikler sig i Danmark. Du skal have sans for tal og formidling og interesse for mediernes udvikling, økonomi og samfundsmæssige betydning. Du trives med store datasæt, rapportskrivning og som oplægsholder.

Kan du se dig selv i dette, så læs endelig videre. Du vil blive en del af det mediefaglige team på i alt fire medarbejdere i styrelsens medieenhed. Teamet har siden 2014 udgivet en lang række analyser om mediebrug, mediebranche og medieindhold. Vi leverer desuden faglig rådgivning til Kulturministeriets departement og kulturministeren. I jobbet er der derfor både brug for analytiske og formidlingsmæssige kompetencer.

Dine opgaver bliver i samarbejde med teamet blandt andet at:

  • udarbejde analyser om medieudviklingen i Danmark – både de faste årlige og de mere ad hoc-prægede rapporter, som du selv er med til at definere og udarbejde.
  • formidle nyt om medieudviklingen og mediebranchen, f.eks. via nyhedsbreve, sociale medier, præsentationer eller konferencer, som du selv er med til at arrangere.
  • planlægge og styre projektudbud af eksternt udarbejdede rapporter til Rapportering om mediernes udvikling i Danmark – herunder udarbejdelse af projektbeskrivelser, valg af leverandører, kontraktstyring og løbende opfølgning
  • deltage i samarbejder bl.a. i forhold til Danmarks Statistik og evt. indgå i internationale samarbejder
  • levere faglige bidrag til Kulturministeriets departement og kulturministeren
  • hjælpe og understøtte dine kolleger på tværs af enheden og styrelsen med blandt andet mediefaglig sparring om eksempelvis mediestøtte m.m.

Din endelige portefølje af opgaver, både i teamet og på tværs af enheden og styrelsen, vil afhænge af din profil, erfaring og kompetencer.

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, f.eks. i medievidenskab eller som cand.merc., cand. polit., cand. oecon., cand. scient. pol., el.lign. Vi ser gerne at du har erfaring fra den offentlige sektor, en branche- /interesseorganisation, en tænketank eller lignende.
  • Du interesserer dig for og har viden om medierne og medieudviklingen – både for de traditionelle medier, de web-baserede medietjenester og de sociale medier; Det er en fordel, hvis du også har kendskab til mediebranchens økonomi, ejerskabsforhold, rammevilkår m.v.
  • Du er en talstærk analytiker med solid dataforståelse og statistisk forståelse. Du har en evne til at se mønstre og tendenser i et stort datamateriale og omsætte det til formidlingsvenlige tekster og præsentationer.
  • Du bevæger dig hjemmevant rundt i MS Excel. Da størsteparten af vores mediedata stammer fra de brancheanerkendte målinger, som KANTAR Gallup og Gemius foretager (bl.a. Seermålingen, Radio-meter, Index Danmark/Gallup, Dansk Online Index), er det et plus, hvis du har erfaring med disse målinger. Hvis ikke, forventer vi, at du har god erfaring med datakørsler i andre statistikprogrammer og omfattende erfaring med analyse af kvantitativt datamateriale.

Det er en fordel, hvis du har erhvervsøkonomisk kompetence og indsigt. Du er holdspiller og har lyst til at bringe din viden i spil i opgaveløsningen og dialogen med dine kolleger. Du trives i et miljø, hvor løbende feedback er en forudsætning for at kunne levere gode resultater.

Om Medieenheden
I medieenheden er vi 19 engagerede kolleger, der er organiseret i tre teams: Radio- og tv-teamet, Mediestøtte-teamet og Mediefagligt team, som du vil blive en del af. Enheden er blandt meget andet sekretariat for Radio- og tv-nævnet og Medienævnet.

Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø, tæt samarbejde og en uformel omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsansættelse som AC-fuldmægtig med tiltrædelse 1. juni eller snarest derefter. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Information og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte: Specialkonsulent Anders Sebastian Kauffeldt på tlf. 33 74 51 90 og mail [email protected] eller enhedschef Glen Winzor på tlf. 51 97 57 90 og mail [email protected].

Du kan læse mere om:

Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk

Medieenhedens opgaver på www.slks.dk/medier

Rapportering om mediernes udvikling i Danmark på www.slks.dk/medieudviklingen

Ansøgning
Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest den 13. april. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 16 og 17, men vil naturligvis give besked til relevante ansøgere, hvis vi er nødsaget til at udskyde samtalerne. Der kan i ansættelsesprocessen indgå en test af din talforståelse og evne til at læse, tolke og formidle data.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København V
  • Mandag den 13. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0