Metodisk stærke data- og analysemedarbejdere til Styrelsen for It og Læring - 1552

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Har du stærke kompetencer inden for kvantitativ metode og databehandling, og interesserer du dig for udvikling af politik, analyser og beslutningsgrundlag på børne- og undervisningsområdet? Så er du måske en af de analysemedarbejdere, som vi søger i vores datakontorer i Styrelsen for It og Læring.

Styrelsen for It og Læring (STIL) er et omdrejningspunkt for Børne- og Undervisningsministeriets arbejde med data. I vores datakontorer indsamler, analyserer og formidler vi data på alle ministeriets områder: Dagtilbud, grundskoler, gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelse. Disse data og analyser er afgørende for både kvalitets- og politikudvikling i ministeriet og på tværs børne- og undervisningssektoren.

Vi har store ambitioner

Vi ønsker, at alle vores data skal bringes mest muligt i spil – både internt i ministeriet, men også blandt sektorens mange aktører. Det sker bl.a. i vores offentlige datavarehus på www.uddannelsesstatistik.dk samt i ministeriets interne analysemiljø. Vi har også ambitioner om at omsætte langt flere af de produktionsdata, som ligger i styrelsens it-systemer, så de kan indgå i arbejdet med bl.a. politikudvikling og tilsyn.

Vi søger et antal nye medarbejdere, både nyuddannede og med erfaring, til at styrke vores arbejde med data og analyse.

Opgaver

I datakontorerne varetager vi en række dataindsamlinger fra institutioner og centrale it-systemer, som kvalitetssikres til statistik- og analysebrug. Du bliver en del af denne ’jord-til-bord’ proces, hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer vil:

  • Udarbejde og formidle statistik og analyser til beslutningsgrundlag, ministersager og præsentationer
  • Forberede datasæt for ministeriets analysearbejde og bidrage til at udvikle nye registre til analysebrug
  • Bidrage til vores front-end arbejde og dataformidling i vores datavarehus, bl.a. i form af design og udvikling af datakuber, rapporter og dashboards
  • Bidrage til, at vi i STIL kan få endnu mere ud af de mange ’produktionsdata’, som findes i vores it-systemer – til gavn for fx politikudvikling og tilsynsarbejde
  • Være med til at analysere på data og få dybdekendskab til metoder og data inden for uddannelsesområderne
  • Samarbejde i en travl hverdag med kolleger med stærk data-, IT- og statistikfaglighed samt kolleger med andre fagligheder i bl.a. departement og vores søsterstyrelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Du vil passe godt ind, hvis du har nedenstående kompetencer og interesser:

  • Du har en relevant akademisk uddannelse inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab eller it med særlig interesse for data og analyse.
  • Du har interesse for dataindsamling og kvalitetssikring af data - og du har lyst til at arbejde med data på et lidt teknisk niveau – fx større tværgående dataregistre til statistisk brug.
  • Du har stærke kompetencer inden for kvantitativ metode og erfaring med statistikprogrammer som fx SAS, SQL, STATA, SPSS, R eller tilsvarende.
  • Du er analytisk, systematisk og grundig, men også idérig og evner at se muligheder i de data, du arbejder med.
  • Du kan formidle data og analyser på en letforståelig måde – også til målgrupper, der ikke normalt arbejder med tal og data.
  • Du er en teamplayer og bakker op om et åbent og ærligt samarbejde.
  • Du kan lide at arbejde i en politisk styret organisation, hvor tempoet er højt og dagsordener kan skifte.


Hvis du har nogle års erhvervserfaring, hvor du har arbejdet med data og analyser, og evt. har kendskab til børne- og undervisningsområdet eller et af de øvrige velfærdsområder, er det en fordel. Men vi modtager også meget gerne ansøgninger fra tal- og metodestærke nyuddannede, der har lyst til at arbejde med data og analyser sammen med os.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har et højt ambitionsniveau, og vores opgaver bliver løst af dygtige og engagerede medarbejdere. STIL arbejder agilt – det betyder blandt andet, at vi arbejder teambaseret med en høj grad af transparens i opgaveløsningen, og at vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at løse vores opgaver.

Om os

STIL beskæftiger ca. 325 medarbejdere i København og Aarhus. STIL er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Vi fremmer den digitale udvikling på undervisningsområdet, og vores primære fokusområder er øget anvendelse af it i undervisningen og understøttelse af effektiv institutionsdrift ved brug af it. Vi bringer data og analyser aktivt i spil for at styrke læring og beslutningsgrundlag lokalt og centralt. Du kan se mange af de statistik- og analyseprodukter, vi laver på www.uvm.dk/statistik og på hjemmesiden for ministeriets datavarehus www.uddannelsesstatistik.dk

Flere oplysninger

Hvis du vil høre mere om stillingerne er du er velkommen til at kontakte kontorchef Mia Aistrup tlf. 2921 3506 eller kontorchef Jacob Hartmann tlf. 4019 9583.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2020 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er mandag den 15. juni 2020. Vi forventer at afholde 1. samtaler mandag den 22. juni og 2. samtaler fredag den 26. juni virtuelt.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse (eksamensbevis) og beskriv (eventuel) tidligere beskæftigelse.

Du kan uploade din ansøgning indtil ansøgningsfristens udløb. Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb indgår ikke i den videre proces.

Hvis du går videre til 2. samtalerunde, vil du blive bedt om at udfylde en personprofil om dine adfærdspræferencer samt gennemføre en kognitiv test.

Arbejdsstedet er Vester Voldgade 123, 1552 København V.

Læs mere om Styrelsen for It og Læring på www.stil.dk. Her kan du også møde en medarbejder og læse mere om vores rekrutteringsproces og arbejdsplads.

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København V
  • Mandag den 15. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0