HR-udviklingskonsulent til fagligt stærkt HR Team - 1612

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Har du solid erfaring inden for HR-udvikling? Brænder du for andres udvikling? Og er du i stand til at sikre læring på alle niveauer af organisationen? Hvis ja, så er det dig vi søger som vores nye HR-Udviklingskonsulent.

Skatteankestyrelsen skal sikre en kompetent og uafhængig klagebehandling på skatteområdet til rette tid. Det kræver fokus på fremdrift og kvalitet i kerneopgaven. HR har en vigtig rolle heri. Lige nu søger vi en kollega, der kan være med til at sikre, at styrelsen til en hver tid har de rette kompetencer og dermed være med til at skabe den udvikling, der til en hver tid giver mening for forretningens fremdrift og strategi.

Dine arbejdsopgaver

Du får til opgave at sikre udvikling og drift af vores interne kurser og udviklingsinitiativer for styrelsens ca. 530 højt specialiserede medarbejdere. Derudover bliver en af dine første opgaver sammen med gode kolleger at sikre en succesfuld implementering af et koncernfælles koncept for strategisk kompetenceudvikling, så det kommer til at leve hos os i Skatteankestyrelsen.

Du får ansvar for løbende at sikre, at HR-udviklingsinitiativer har den nødvendige strategiske vinkel sammen med et tydeligt forretningsvendt fokus på holdbar implementering.

Du vil også få en afgørende rolle i at undervise på og sikre driften af vores akademi. Skatteankestyrelsens akademi tilbyder onboarding, kompetenceudviklingskurser og læringsforløb for alle styrelsens ansatte, og dit bidrag heri vil bl.a. være at arbejde videre med et koncept for intensive læringsforløb og undervisning i fx JTI og feedback.

I dit daglige arbejde vil du desuden have ansvar for en række tilbagevendende opgaver. Det er fx at:

  • Designe og udvikle diverse workshops og læringstilbud
  • Facilitere ad hoc lærings- og udviklingsforløb i samarbejde med HR-Partnere
  • Optimere og vedligeholde akademiets kursusudbud

Du refererer til HR-chefen.

Om dig

Vi forventer, at du har en akademisk videregående uddannelse inden for HR, organisationspsykologi eller lignende. Det vigtigt for os, at du har god forretningsforståelse, som kommer til udtryk, ved at du er i stand til at sætte sig ind i organisationens behov og omsætte dette til konkrete læringsaktiviteter og kompetenceudviklingstiltag.

Vi forestiller os, at du har erfaring med følgende:

  • HR-udvikling i en større organisation med høj faglighed og mange specialister
  • At koble HR-udviklingsinitiativer til organisationens strategi
  • Stor hands-on erfaring med udvikling og implementering af kompetenceudvikling, læring og kurser
  • Erfaring med- og interesse for digital læring
  • Er en erfaren facilitator og i stand til at lære andre at præsentere og facilitere
  • Naturlig evne til drive projekter og processer både selvstændigt og sammen med kolleger

Det er en fordel, hvis du er certificeret i JTI.

Som person forventer vi, at du har stærke relationelle kompetencer. Du indtager naturligt en nysgerrig position i samarbejdsrelationer, både på tværs i teamet, med medarbejdere og ledere i resten af organisationen og med vores samarbejdspartnere i den øvrige del af koncernen.

Du har overblik og arbejder struktureret, og du tager selvstændigt ansvar for hele opgaven, herunder de administrative og praktiske dele. Du behersker skriftlig og mundtlig formidling af høj kvalitet.

Om os

Du bliver en del af Skatteankestyrelsens HR-team med 10 engagerede kolleger. Vi arbejder med en bred vifte af HR-opgaver bl.a. rekruttering og on-boarding, årlige lønforhandlinger, udvikling af styrelsens strategiske arbejde med HR-data og HR-initiativer, fastholdelse og udvikling af medarbejdere og teams samt ledelsessparring.

Vi har en bred kontaktflade til direktionen og ledere på tværs af styrelsen. Vi har et godt humør og imødekommende kultur, hvor vi løfter i flok og prioriterer faglig sparring og kollegial opmærksomhed i en travl hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med Akademikernes overenskomst i staten. Vi forventer ansættelse på konsulentniveau.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er

Skatteankestyrelsen, Ved Vesterport 6, 6. sal, 1612 København V.

I perioder kan der forekomme rejseaktivitet i forbindelse med fx undervisningsopgaver på Skatteankestyrelsens lokationer i Silkeborg, Odense og Aalborg.

Du kan få yderligere oplysninger ved telefonisk henvendelse til Skatteankestyrelsens HR-chef Magnus Broundal på tlf. 72 38 20 59 eller HR-partner Helle Harding på tlf. 33 76 02 50.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning med relevant dokumentation, herunder uddannelsesbevis, sendes via vores e-rekrutteringssystem.

Ansøgningen skal være modtaget senest den 15. juni 2020 med henblik på tiltrædelse den 1. september 2020.

Vi anvender test i rekrutteringsprocessen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København V
  • Mandag den 15. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0