Bliv en del af direktionssekretariatet i Vejdirektoratet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil du være tæt på beslutningerne og have indblik i den strategiske prioritering i en velfungerende organisation med stor betydning for samfundet? Har du stort overblik og talent for at levere ledelsesbetjening af høj kvalitet? Så er du måske vores nye kollega.

I denne stilling bliver du en del af direktionssekretariatet, hvor vi er 9 kolleger, som yder ledelsessupport til direktionen. Det bliver din hovedopgave at være direktionssupporter for anlægsdirektøren, Erik Stoklund Larsen, som leder vores anlægsdivision. Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • At bistå med generel sekretariatsbistand, personlig assistance og processtyring samt ikke mindst kontakten til resten af Vejdirektoratets organisation.
  • At forberede og følge op på møderne i anlægsdivisionens ledelsesfora og bidrage til at sikre tværgående koordinering i forbindelse med en række opgaver, herunder bl.a. opfølgning på divisionens mål.
  • Ministerbetjeningen i anlægsdivisionen, hvor du bl.a. vil bidrage til, at divisionens svar til minister og Folketing m.fl. er rettidige og af høj kvalitet, og til Vejdirektoratets generelle betjening af vores departement, hvor vi i Sekretariatet holder snor i de mange borgerhenvendelser, folketingsspørgsmål, spørgsmål fra ministeren, notater til politiske forhandlinger mv.

Du får en række prioriterede opgaver, som du selv arbejder med at drive fremad, så det er vigtigt, at du er indstillet på at arbejde selvstændigt – selvfølgelig med masser af sparring fra de øvrige direktionssupportere.

”I denne stilling får du virkelig et indblik i, hvordan en stor organisation fungerer – fra de små daglige spørgsmål til de store strategiske linjer. Du kommer til at have mange jern i ilden, når du skal holde styr på deadlines og sagsgange, følge op på ledelsesbeslutninger, strategiske målsætninger, folketingsspørgsmål og meget andet,” fortæller afdelingsleder Stine Dupont.

Flair for kommunikation og interesse i at være tæt på direktionen Du har en relevant videregående uddannelse og er nyuddannet eller har et par års erfaring, og du har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation tæt på den øverste ledelse.

Det er vigtigt, at du drives af at styrke og udfordre andre på en konstruktiv måde og dermed hjælpe Vejdirektoratet til at nå sine mål. Du kan lide at være tæt på beslutningerne, og den variation i arbejdsopgaverne det medfører, og du sætter en ære i at være serviceminded og arbejde struktureret og selvstændigt.

Du har gode evner for kommunikation – både skriftligt og mundtligt – og altid med et skarpt blik for målgruppen. Samtidig har du blik for både detalje og proces, hvilket er vigtigt for kontakten til Vejdirektoratets ledelse og organisation samt til vores departement.

Gode engelskkundskaber er en fordel, da anlægsdirektøren jævnligt deltager i internationale konferencer eller tager imod udenlandske gæster mv.

”Det er vigtigt for os, at du er initiativrig, og at du ved, at den bedste løsning findes i samarbejde med dine kollegaer. Vi forsøger at være den afdeling, som altid kan hjælpe andre videre, når de beder om assistance, selvom ansvaret måske ikke formelt er vores – det skal du kunne se dig selv i,” afslutter Stine Dupont.

Velkommen til Direktionssekretariatet Vi betjener og bistår Vejdirektoratets direktion og ledergruppe med ledelsessupport, mødebetjening og sekretariatsbistand. Derudover har vi det overordnede ansvar for Vejdirektoratets ministerbetjening, borgerhenvendelser, kvalitetsledelse, journaliseringspraksis og meget mere.

Du bliver del af en afdeling, hvor vi lægger vægt på godt humør og sætter en ære i altid at hjælpe hinanden med at få opgaverne i mål i de travle perioder.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Du får løn efter overenskomst som fuldmægtig med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Dit tjenestested er Vejdirektoratet i København i afdelingen Sekretariat. Der kan løbende være behov for, at du besøger vores tjenestesteder i Skanderborg, Middelfart eller Fløng i forbindelse med diverse ledelsesmøder.

Læs mere om os Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Stine Dupont, på telefonnummer 30120887 eller [email protected]

Er du interesseret? Send din ansøgning senest tirsdag den 8. juni. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24. Forventet tiltrædelse 1. august 2021.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København V
  • Tirsdag den 08. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0