Talstærk analytiker med flair for data og formidling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

København, Rigspolitiet, Koncernindkøb

Kan du lide at arbejde med tal, store mængder data, og har du lyst til at prøve kræfter med indkøbsanalyse i en af landets mest spændende organisationer? Kan du formidle data på en overskuelig og brugervenlig måde? Kan du arbejde selvstændigt, og samtidig indgå aktivt i vores teams? Så kan du måske være vores nye kollega!

Gennem dit arbejde som analytiker i Rigspolitiets Koncernindkøb bidrager du direkte til politiets arbejde, når du sikrer indkøb af uniformer, udstyr og materiel, som er vitalt, for at betjentene kan udføre deres arbejde effektivt. Rigspolitiet har stor fokus på indkøbsområdet, som er inde i en rivende udvikling.

Ansvarlighed og bred portefølje af analyser
Som medarbejder i Koncernindkøb er du en del af politiets centrale indkøbsorganisation. Vi køber ind for ca. 2 mia. kr. årligt. Din dagligdag er præget af stor faglig kompleksitet og omskiftelighed i opgaverne. I Koncernindkøb arbejder vi sammen på tværs, hvor vi komplementerer hinandens juridiske, økonomiske og udbudsmæssige kompetencer. Vores arbejdsmiljø er uformelt og præget af højt fagligt niveau, god omgangstone, humor og gensidig respekt.

Din vigtigste rolle er at understøtte politiets stigende behov for information og data til et rationelt beslutningsgrundlag. Du løser et bredt spektrum af analyseopgaver, hvor du agerer talknuser og formidler, for på den måde at gøre os klogere og dygtigere i vores daglige forretningsgang. Du gennemfører analyser på store mængder data, som bidrager til øget efterlevelse af indkøbsreglerne både i form af ledelsesinformation, men også i en form hvormed den enkelte sagsbehandler kan justere sine arbejdsgange. Derudover gennemfører du også pris- og tilbudsevalueringsanalyser. Dette gøres i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere, hvor du som indkøbsanalytiker præsenterer data for et bredt publikum. I den kommende tid har vi fokus på at vinkle vores udbud mod at opnå flere økonomiske gevinster.

Politiet benytter i dag QlikView som BI-værktøj, og du er medansvarlig for at udvikle nye dashboards og optimere eksisterende rapporter i QlikView, således at indkøbsdata kan præsenteres på en god visuel og dynamisk måde til de involverede interessenter. Vi lægger en del kræfter i, at formidle analyser på denne måde, og vi har sat flere ambitiøse projekter i gang. F.eks. er vi ved at systemunderstøtte vores nye KPI-koncept med QlikView.

Du bliver en del af sektionen Indkøbsservice og Analyse i Koncernindkøb, som består af 14 medarbejdere. Til daglig indgår du i et team på i alt tre indkøbsanalytikere og en studentermedhjælper. I dagligdagen er du selvkørende, men vi vægter den kollegiale sparring højt, ved at give hinanden plads og tid til at dele viden og dermed lære af hinanden.

Du er opsøgende, nysgerrig og eksekverende
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men vi forventer at du har gennemført en relevant akademisk kandidatuddannelse. Du har evt. nogle års erhvervserfaring eller du kan være nyuddannet og har arbejdet parallelt med studiet med én eller flere af ovenstående arbejdsopgaver. Vigtigst er det, at du med udgangspunkt i komplekse data fra mange forskellige datakilder, har flair for og gerne praktisk erfaring med at producere, formidle og udvikle enkle og letforståelige analyser og rapporter, som du præsenterer for dine samarbejdspartnere. Desuden tilegner du dig hurtigt ny viden, har datakritisk sans og har naturlig interesse for IT. Du har erfaring med Excel og interesse for Business Intelligence-værktøjerne.

Vi har mange projekter på tværs af hele organisationen, og derfor er det vigtigt for os, at du har flair for relationsopbygning og trives i det tværfaglige samarbejde, hvor du gør brug af dine kollegers viden og forskellige fagligheder i din opgaveløsning. Som person tænker du løsningsorienteret og kreativt - uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du er udviklingsorienteret og tager initiativer, der gør en forskel.

Det er naturligt for dig at tage ansvar for selvstændigt at planlægge, prioritere og administrere dine arbejdsopgaver, og du trives i en omskiftelig og til tider hektisk hverdag med korte tidsfrister. Din strukturerede natur gør, at du formår at holde overblik over de forskellige opgaver og deadlines, følger op med bidragsydere og sikrer fremdrift i opgaveløsningen.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Casper Hilligsøe Heinig tlf. 22101563 eller specialkonsulent Karen Gerstrøm Eliasen tlf. 29389807. Du kan finde generel information om politiet og politiet som arbejdsplads på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 40.

Om Rigspolitiet
I politiet arbejdet mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks tolv politikredse og politiet i Grønland og på Færøerne. Vi udvikler strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af politiets udstyr og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt samarbejde, kriminalteknik og store efterforskningsopgaver.

Sikkerhedsbevidstheden i politiet er høj og ansvaret for politiets informationssikkerhed påhviler alle ansatte i politiet.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.9.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København V
  • Mandag den 23. september 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
20. september 2024 0
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0