Kommende specialister til pensionsbeskatningsområdet i Skattestyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Middelfart

Har du interesse i og teoretisk viden om skat og pension? Har du indsigt i økonomiske sammenhænge i regnskaber? Så er her muligheden for at gøre en synlig forskel for den danske velfærdsmodel og skatteborgerne. Vi søger lige nu kommende specialister til vores enhed i Middelfart.

Medarbejder til kontrol af pensionsafkastbeskatning (PAL):
Du har nu muligheden for at være med på holdet, som kontrollerer pensionsformuen i Danmark. Vi forventer ikke, at du allerede er specialist på området, hvorfor vi vil sørge for den nødvendige oplæring. Til gengæld forventer vi, at du har interesse for pensionsområdet og skat, samt er nysgerrig efter at lære nyt. Herudover er det en fordel, hvis du har kendskab til Pensionsafkastbeskatningsloven eller Pensionsbeskatningsloven, men det er ikke et krav.

Dine primære opgaver:

  • Kontrol af penge- og pensionsinstitutternes afregning af pensionsafkastskat (PAL-skat). Kontrollen omfatter:
    • Gennemgang af regnskaber
    • Skattetekniske beregninger
    • Analyse af de store mængder data, som institutterne stiller til rådighed.

  • Udarbejdelse af sagsnotater, rapporter og sagsfremstillinger med henblik på at træffe afgørelser.


Medarbejder til kontrol af pensions- og pengeinstitutternes pensionsindberetninger
Opgørelsen af skatter via årsopgørelsen er i dag helt overvejende baseret på data, som Skattestyrelsen modtager fra bl.a. penge- og pensionsinstitutter. Skattestyrelsen har derfor stor fokus på datakvaliteten af indberetningerne, da ufuldstændige eller ukorrekte data medfører fejl i årsopgørelserne. Datakvalitet har derudover betydning for Skattestyrelsens opfyldelse af internationale udvekslingsforpligtelser, og datakvalitet har således en stor bred samfundsmæssig betydning, også for mange andre myndigheder.

Dine primære opgaver:

  • Kontrol af penge- og pensionsinstitutternes pensionsindberetninger. Kontrollen omfatter:
    • Analyse af de store mængder data, som pensionsinstitutterne stiller til rådighed.
    • Kontrol af grundlaget for indberetningerne i institutterne

  • Udarbejdelse af sagsnotater, rapporter og sagsfremstillinger med henblik på at træffe afgørelser
  • Opfølgningskontrol efter en ca. 2-årig periode.


Udgående kontrol vil være en del af dine opgaver, hvorfor du må forvente, at der kan forekomme rejsedage af 2-3 dages varighed med overnatning i løbet af året. Der vil typisk kunne forventes 3-4 rejser om året. Kontrollen foregår i samarbejde med fagligt kompetente kolleger, som du har mulighed for at sparre med.

Din baggrund
Der er flere indgangsvinkler til jobbet, du kan fx have en uddannelse inden for økonomi, regnskab eller jura, diplom i skat, skatterevisor eller lignende. Du kan også have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde. For at lykkedes i stillingen, er det desuden vigtigt, at du:

  • Kan udtrykke dig klart og præcist i skrift og tale, da du skal formidle kompliceret information på en forståelig måde til bl.a. borgere samt penge- og pensionsinstitutter
  • Har en konstruktiv tilgang til problemstillinger, du kan sætte dig ind i komplekse opgaver og bevare overblikket
  • Har gode samarbejdsevner, da arbejdet foregår i teams
  • Har talmæssig forståelse og gode kommunikationsevner
  • Har flair for it og systemer, herunder særligt gode Excel-kundskaber


Din nye arbejdsplads
Opgaverne, du skal være med til at løse, er placeret i enheden Persondata 11, som er en enhed under afdelingen Persondata. Persondata arbejder med understøttelse, vejledning og kontrol i forhold til eIndkomst, eKapital og pension. Persondata er en del af fagområdet Person i Skattestyrelsen

Persondata 11 består på nuværende tidspunkt af 19 medarbejdere, hvoraf 10 arbejder med områder inden for pensionsafkastbeskatningsloven og 8 arbejder med områder inden for pensionsbeskatningsloven.

Du kan se frem til at blive en del af en spændende og travl arbejdsplads. Vi er fagligt stolte – og det med god grund. Vi løser vores opgaver med høj kvalitet, og er dermed en vigtig brik i Skatteforvaltningens primære opgaver, som er finansieringen af det danske velfærdssamfund. Vi har travlt, men har også tid til faglig fordybelse. Du vil altid være omgivet af gode kolleger, og der benyttes en uhøjtidelig omgangstone.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale senest 1. april 2020 via linket ”Søg stillingen”. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 15 og 2. samtaler med test i uge 16 2020.

Samtalerne vil foregå ad to omgange, og vi forventer at inddrage en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Jan Rasmussen på telefon 72 38 84 11.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Tiltrædelse 1. juni 2020 eller snarest muligt.

Dit fysiske arbejdssted vil indtil videre være Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle.

Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Middelfart.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Middelfart
  • Onsdag den 01. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Middelfart

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Middelfart over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Middelfart over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0