Analytisk stærk medarbejder, der kan arbejde fagligt og strategisk med kvalitet og udvikling af området for udsatte b...
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Odense
Vi søger en medarbejder, der kan hæve blikket og omsætte viden og lovgivningens intentioner i både politiske, administrative og faglige processer. Du brænder for at arbejde med analyse-, udviklings- og implementeringsopgaver, og kan se dig selv indgå i tværgående opgaver. Din opgaveportefølje sammensættes ud fra dine konkrete kompetencer, men du kan komme til at arbejde med udviklings- og implementeringsopgaver samt rådgivning af kommuner om arbejdet med at understøtte kommunerne i at styrke den kommunale sagsbehandling, den tidlige forebyggende indsats, eller de kommunale indsatser for udsatte børn og unge. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø præget af høj kvalitet i opgaveløsningen, kollegial sparring og en uhøjtidelig omgangsform.
Om stillingen
Stillingen er placeret i Center for Børn, Unge og Familier, der består af fem teams. Du vil som udgangspunkt blive forankret i Team Sagsbehandling og faglig ledelse, men afhængigt af din konkrete profil og kompetencer, kan du også blive forankret i et af de øvrige teams i centeret. Da flere opgaver løses på tværs af teams, vil du få mulighed for at deltage i tværgående opgaver.
Team Sagsbehandling og faglig ledelse har fokus på at udvikle og understøtte den kommunale myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet og arbejder blandt andet med udvikling af en fælles faglig ramme og retning for den kommunale sagsbehandling. Vi har som led heri også fokus på arbejdet med at styrke kommunernes styring og udvikling på området samt en sammenhængende og kvalificeret indsats på området for udsatte børn og unge.
Opgaverne i Team Sagsbehandling og faglig ledelse kræver analytiske kompetencer, indsigt og erfaring med udvikling af praksis på området. Vi søger derfor en kollega med flere års relevant erfaring, der som udgangspunkt har:
- Socialfaglig viden og solidt kendskab til lovgivningen på området, især på myndighedsområdet, men også gerne ift. udførerområdet
- Evne til at koble og formidle lovgivningens intentioner til socialfaglig kvalitet i praksis ved udvikling eller implementering af nye initiativer på området
- Kendskab til kommunernes praksis, rammebetingelser og organisatoriske udfordringer samt forståelse for ledelse og strategisk udvikling på området udsatte børn og unge
- Politisk forståelse samt analytiske, processuelle og skriftlige kompetencer
- Viden om implementering, rådgivning, metodeudvikling og forandringer på organisatorisk, strategisk og strukturelt niveau. I forlængelse heraf evt. også viden om brug af nøgletal i kommunernes udvikling.
Derudover kan du evt. have særlig viden inden for centrale målgrupper og temaer, der kan bringes i spil på tværs af centrets opgaver. Det kan således også være relevant, hvis du har særlig viden om fx:
- Udfordringer og indsatser relateret til psykisk mistrivsel og psykisk sårbarhed blandt børn og unge
- Kvalificerede indsatser og sammenhænge i den samlede tilbudsvifte - på socialområdet men også tværs af fagområder
- Kvalitet på anbringelsesområdet
- Overgrebsområdet, herunder den kommunale indsats mod vold og seksuelle overgreb, og det tværsektorielle arbejde i fx børnehusene
- Ungeområdet, herunder unges hjemløshed og tværgående ungeindsatser på tværs af lov- og sektorområder
- Tidlig forebyggende indsats for udsatte børn og unge.
Opgaverne i Center for Børn, Unge og Familier varierer fra ledelsesrettet rådgivning til kommuner, systematisk vidensudvikling, udvikling af redskaber og vidensprodukter, der kan anvendes på tværs af landet, analyseopgaver og formidling over til udbud, leverandørstyring og bidrag til puljeudmøntning. Du skal derfor kunne omsætte viden på forskellig vis og have grundlæggende samfundsvidenskabelige færdigheder. Derudover er projektledelse, betjening af direktion og departement og samspil med aktører tværgående opgaver. Vi forventer derfor, at du har stærke skriftlige kompetencer og kan formulere dig præcist, hvad enten modtageren er kommunerne på forskellige niveauer eller vores departement samt, at du kan arbejde systematisk og kvalitetsbevidst.
Hvad forventer vi af dig
Vi forventer, at du kan genkende dig selv i det meste af nedenstående:
- Du er selvstændig og engageret: Du tager ansvar for de opgaver, du bliver stillet. Du er opsat på at skabe forandring på børne- og ungeområdet, og ser en spændende udfordring i arbejdet med at få politiske initiativer til at blive til virkelighed i den kommunale praksis.
- Du har gode analytiske evner: Du er god til at sætte dig ind i nye områder og har blik for de politiske og faglige perspektiver. Du arbejder systematisk og har sans for kvalitet, og du kan bidrage til udvikling af viden og resultater på området.
- Du har relevant faglig viden og erfaring: Du har kendskab til og erfaring med det sociale område og forståelse for de lovgivningsmæssige rammer og intentioner på myndighedsområdet. Du kan hæve blikket og omsætte viden til kvalificerede løsninger på tværs af landet. Du har minimum 3-5 års relevant erfaring.
- Du er en holdspiller: Du har stærke samarbejdsevner og trives med arbejdet i projektteams, hvad enten det er som projektleder eller projektdeltager.
- Du kan skabe forandring i praksis: Du har forståelse for rammer og praksis i kommunerne og erfaring med udvikling af området. Du kan skabe forandringer i praksis gennem forandringsprocesser og virkningsfuld implementering såvel som gennem udvikling af centrale redskaber og initiativer.
- Du har fundamentet i orden: Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse eller en professionsbachelor suppleret med en relevant videreuddannelse inden for det socialfaglige område. Du har gode skriftlige evner og kan formulere dig præcist, hvad enten modtageren er kommunerne på forskellige niveauer eller vores departement.
Om Center for Børn, Unge og Familier
Center for Børn, Unge og Familier består af i alt fem teams: Team Sagsbehandling og faglig ledelse, Team Overgreb, Team Tilbudsvifte, Team Unge i Risiko samt Team Børn i Risiko.
Centeret har til opgave at tilvejebringe viden om, hvad der virker i indsatsen målrettet udsatte børn, unge og familier, og understøtte, at viden og lovgivning bliver omsat til en virksom praksis i landets kommuner og sociale tilbud. Centeret har desuden en vigtig opgave i at kvalificere de politiske beslutningsprocesser på børne- og ungeområdet med afsæt i vores dybe viden på feltet.
Centeret har i alt ca. 70 kompetente medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel på det sociale område. Medarbejderne er fordelt på de fem teams, der til sammen beskæftiger sig med alle dele af sagsbehandlingen og den sociale indsats på børne- og ungeområdet, fra den tidlige, forebyggende indsats til indsatsen målrettet børn og unge anbragt uden for hjemmet.
Ledelsen af Center for Børn, unge og Familier varetages af to kontorchefer i et tæt og tillidsfuldt samspil med de fem faglige ledere, der har det daglige ledelsesansvar for de fem teams.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2020.
Ansættelsen sker som socialfaglig konsulent, fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.
Ansættelsesområde er Social- og Indenrigsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Socialstyrelsen i Odense, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.
Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.Socialstyrelsen.dk. Der er ansøgningsfrist tirsdag den 8. september 2020 kl 12:00.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 38. Der vil evt. være en anden runde samtaler. Der vil indgå en case-opgave ved samtalen.
Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Socialstyrelsen ved at kontakte leder af Team Sagsbehandling og faglig ledelse Marlene Quisgaard Trentel (kst.) på mail [email protected] eller på telefon 61 96 56 12 eller alternativt kontorchef Anne Sophie Sandstød Nielsen (kst.) på mail [email protected] eller på telefon 91 37 02 68.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".
Arbejdsstedet er beliggende i Odense
Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Akademisk medarbejder
- Odense
- Tirsdag den 08. september 2020
Lignende jobs
-
Assistant Professorship in Artificial Intelligence...
- Akademisk medarbejder
- Odense
-
DIAS Assistant Professor of Humanities in Organisa...
The Danish Institute for Advanced Study (DIAS) and the Faculty of Humanities are seeking to appoint a DIAS Assistant Professor to contribute to the interdisciplinary field of organisational communi..- Akademisk medarbejder
- Odense M
-
AC-fuldmægtig til understøttelse af en række forsk...
- Akademisk medarbejder
- Odense
Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Odense
Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Odense over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere i Odense.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Odense over tid
Dato | Alle jobs som akademiske medarbejdere |
---|---|
24. december 2024 | 2 |
23. december 2024 | 2 |
22. december 2024 | 2 |
21. december 2024 | 2 |
20. december 2024 | 3 |
19. december 2024 | 2 |
18. december 2024 | 3 |
17. december 2024 | 3 |
16. december 2024 | 3 |
15. december 2024 | 3 |
14. december 2024 | 3 |
13. december 2024 | 3 |
12. december 2024 | 3 |
11. december 2024 | 4 |
10. december 2024 | 4 |
9. december 2024 | 4 |
8. december 2024 | 3 |
7. december 2024 | 3 |
6. december 2024 | 2 |
5. december 2024 | 2 |
4. december 2024 | 2 |
3. december 2024 | 1 |
2. december 2024 | 1 |
30. november 2024 | 1 |
29. november 2024 | 1 |
Værd at vide når du søger job som akademisk medarbejder i Odense
Odense byder på et forfriskende alternativ til storbyens hektiske rytme, men det betyder ikke, at du skal gå på kompromis med mobiliteten. Byen tilbyder en række bekvemme og miljøvenlige transportmuligheder, der sikrer, at du effektivt kan nå frem til din destination, uanset om du er på vej til arbejde, skole, kulturarrangementer eller socialt samvær.
At flytte for et drømmejob kan være spændende, men kræver forberedelse.
Bydele i Odense
Odense byder på en spændende blanding af kvarterer, hver med sin charme og atmosfære. Når du søger job, spiller dit valg af boligområde en rolle. Lad os dykke ned i nogle populære kvarterer og se, hvordan de relaterer til jobmuligheder:
Centrum: Det pulserende hjerte af Odense byder på masser af shopping, kultur og cafeliv. Her finder du virksomheder inden for handel, service, finans og kulturinstitutioner. Boligpriserne er højere, men du er tæt på arbejdspladsen og byens attraktioner.
Frederiksbjerg: Et hipt og ungt kvarter med masser af studerende og kreative sjæle. Her finder du tech-startups, designvirksomheder og innovative kontorfællesskaber. Boligudbuddet er blandet, og der er god forbindelse til centrum.
Tufteparken: Familievenligt område med grønne områder og gode skoler. Her finder du store virksomheder inden for fødevareproduktion og logistik. Boligerne er generelt rolige og familievenlige.
Bolbro: Et multikulturelt kvarter med billigere boliger og et internationalt miljø. Her finder du mindre virksomheder inden for forskellige brancher. Området er under udvikling, så jobmulighederne kan vokse i fremtiden.
Dalum: Idyllisk forstad tæt på motorvej og natur. Her finder du store virksomheder inden for industri og logistik. Boligpriserne er lavere, men transport til arbejdspladsen kan være nødvendigt.
Hjørring: Familievenligt område med gode skoler og fritidsaktiviteter. Her finder du både mindre virksomheder og filialer af større koncerner. Boligerne er rolige og familievenlige.
Munkebjerg: Et historisk kvarter med brostensgader og hyggelige cafeer. Her finder du kreative virksomheder, kontorfællesskaber og kulturinstitutioner. Boligpriserne er høje, men du er tæt på centrum og grønne områder.
Mere information om Odense
Hvis du er på udkig efter et job i Odense, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Odense, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Odense i denne guide: Odense: Din guide til jobmuligheder, transport og bydele.