AC-fuldmægtig søges til begrebsfaglige opgaver, socialfaglig support af Tilbudsportalen samt generalistopgaver
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Odense
Socialstyrelsen tilbyder et udfordrende og afvekslende job som AC-fuldmægtig i Kontor for Socialtilsyn og National Koordination. I stillingen får du mulighed for at arbejde i et miljø, hvor ambitioner og høj kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med udviklingsmuligheder, faglig sparring og en uhøjtidelig omgangsform. Stillingen har mange interne og eksterne kontaktflader og byder på en række afvekslende arbejdsfunktioner.
Kontoret
Kontor for Socialtilsyn og National koordination har ansvaret for følgende funktioner:
- Socialstyrelsens auditfunktion understøtter, at socialtilsynets opgaveløsning udføres i overensstemmelse med lovens formål og intention. Vi arbejder tæt sammen med tilsynskommunerne – herunder monitorerer vi løbende socialtilsynets praksis samt understøtter det med vejledning, redskaber, kompetenceudvikling m.v. hvor det er relevant. I 2021-2022 har Auditfunktionen særligt fokus på at realisere en række større udviklingsopgaver i relation til den nye politiske aftale om et styrket socialtilsyn, herunder udarbejdelse af bindende retningslinjer for socialtilsynenes praksis.
- Den nationale koordinationsstruktur understøtter, at der eksisterer det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud og indsatser til små eller komplekse målgrupper. Vi samarbejder tæt med kommuner og andre interessenter om at styrke samarbejde og koordination.
- En større udviklingsopgave skal tilvejebringe en model for beskrivelse af specialiseringsniveauer med henblik på specialeplanlægning. I forbindelse med evalueringen af det specialiserede socialområde er vi ved at udvikle, afprøve og evaluere en model, som efterfølgende skal finde anvendelse på alle målgrupper på socialområdet.
- En række opgaver i relation til Tilbudsportalen, herunder kvalitetssikring af data via stikprøver og besvarelse af henvendelse til socialfaglig support af Tilbudsportalen, samt videreudvikling af Sociale Begreber, som er centrale i forhold til en række udviklingsopgaver og dataindsamling i styrelsen.
Kontoret beskæftiger ca. 30 medarbejdere inkl. kontorledelsen på tre ledere og er aktuelt opdelt i to faglige teams.
Du kan læse mere om kontorets hovedopgaver på hhv. https://Socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/national-koordination og https://Socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/om-socialtilsyn.
Socialstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende, relevant og travl hverdag, et stærkt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Socialstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med mange ansatte fra både Sjælland og Jylland og ligger under 10 minutters gang fra Odense Banegård.
Udfordrende stilling i Team National Koordination
Dine arbejdsopgaver vil i hovedtræk bestå af:
Projektledelse i relation til Socialstyrelsens Begrebsbase. Begrebsbasen.dk rummer begreber fra det sociale område, der indgår i dataproducerende, it-understøttede systemer og metoder, som for eksempel Tilbudsportalen og it-understøttelsen af Voksenudredningsmetoden.
Opgaverne kan i den henseende fx bestå af:
- Løbende varetagelse af eksterne henvendelser ift. revidering eller tilføjelse af begreber til Begrebsbasen
- Gennemførsel af begrebsprojekter, herunder fx vidensindsamling, begrebssystematisering og -afklaring, udarbejdelse af udkast til definition, gennemførsel af høring/kvalitetssikring ved eksterne videnshavere, termprioritering, terminografisk bearbejdning i I-term, konsekvensrettelser og publicering osv.
- Deltagelse i eksterne terminologiske projekter, fx i forbindelse med KLs arbejde med Fælles Faglige Begreber
Understøttelse af opgaver, der knytter sig til Socialstyrelsens varetagelse af en række faglige opgaver i forbindelse med Tilbudsportalen. Tilbudsportalen samler og formidler oplysninger om plejefamilier og tilbud til borgere med funktionsnedsættelser eller sociale problemer. Tilbudsportalen er landsdækkende, og det er lovpligtigt for tilbud og plejefamilier at være registreret i portalen. Du kan læse mere om Tilbudsportalen på www.tilbudsportalen.dk.
Social- og Ældreministeriet har det overordnede ansvar for Tilbudsportalen. Erhvervsstyrelsen står for den tekniske drift og udvikling af Tilbudsportalen, mens Socialstyrelsen har en række faglige opgaver i tilknytning til Tilbudsportalen. Disse opgaver indebærer blandt andet:
- Kvalitetssikring af data i form af stikprøvekontrol af oplysningerne på portalen.
- Socialfaglig support til portalens brugere.
- Samarbejde og sparring med Erhvervsstyrelsen samt Social- og Ældreministeriet om opgaveløsningen i relation til Tilbudsportalen.
- Ændringer af vejledninger til Tilbudsportalen ift. ressortomlægning og ændringer i lovgivning.
- Udarbejdelse af diverse faglige bidrag til Social- og Ældreministeriet ift. lovfortolkning af bekendtgørelse om Tilbudsportalen.
- Deltagelse i teknikmøder, som Social- og Ældreministeriet er ansvarlige for, herunder også komme med inputs til dagsorden.
- Løbende koordinering med Erhvervsstyrelsen, Social- og Ældreministeriet og socialtilsynene om videreudvikling af Tilbudsportalen.
Diverse generalistopgaver i relation til kontorets hovedopgaver, herunder fx
- Udarbejdelse af notater, analyser og andre skriftlige produkter, der understøtter kontorets funktioner
- Ledelses- og departementsbetjening, herunder udarbejdelse af beredskaber, besvarelser, beslutningsoplæg m.v.
Din profil
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.soc.
Vi søger her ud over en profil, som har følgende kvalifikationer:
- Du har erfaring med at arbejde med faglig understøttelse og faglig support i forhold til portalløsninger med eksterne brugere
- Du har detaljeret kendskab til Tilbudsportalens faglige indhold og strukturer
- Du har kompetencer til at forstå lovgivning i relation til Tilbudsportalen – eksempelvis lov om sociale service, lov om socialtilsyn og bekendtgørelse om Tilbudsportalen.
- Du har kendskab til Begrebsbasens opbygning og terminologiske kompetencer til på sigt at kunne drive begrebsprojekter, herunder fx gennem kendskab til I-term
- Du har praktisk erfaring med eller kendskab til en eller flere at de faglige metoder, hvis begreber indgår i Begrebsbasen, fx ICS, VUM osv.
Desuden lægger vi vægt på, at du:
- har kendskab til socialområdet og til at arbejde i en politisk styret organisation
- kan kommunikere præcist og tydeligt såvel mundtligt som skriftligt samt har forståelse for modtagerperspektivet i kommunikationen
- arbejder proaktivt og selvstændigt med dine opgaver, dvs. at du selv aktivt opsøger opgaver og ser muligheder for, hvordan vi kan understøtte vores arbejde med effektive arbejdsgange
- er omstillingsparat og fleksibel i forhold til en opgaveløsning, som i nogle perioder kan gå på tværs af kontorets hovedopgaver og med sparring fra to faglige ledere
- har en grundlæggende forståelse for, hvad der er god embedsmandsskik og kan agere inden for rammerne af denne – blandt andet ved at have fokus på kvalitetssikring af dit eget og kollegaers arbejde
- kan arbejde selvstændigt og målrettet på baggrund af dialog med kontorledelsen
- har blik for egen læring og udvikling, men også være en tilgængelig kollega, som prioriterer at give og modtage sparring fra kollegaer.
- trives med en bred kontaktflade til både interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. april 2022.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.
Stillingens ansættelsesområde er Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Socialstyrelsen i Odense, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.
Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.Socialstyrelsen.dk. Der er ansøgningsfrist den 20. februar 2022.
Der afholdes løbende samtaler.
Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Socialstyrelsen ved at kontakte fuldmægtig Bettina Bruun Rasmussen på [email protected] eller på telefon 41 93 25 63.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".
Arbejdsstedet er beliggende i Odense
Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Akademisk medarbejder
- Odense
- Søndag den 20. februar 2022
Lignende jobs
-
DIAS Assistant Professor of Humanities in Organisa...
The Danish Institute for Advanced Study (DIAS) and the Faculty of Humanities are seeking to appoint a DIAS Assistant Professor to contribute to the interdisciplinary field of organisational communi..- Akademisk medarbejder
- Odense M
-
AC-fuldmægtig til understøttelse af en række forsk...
- Akademisk medarbejder
- Odense
Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Odense
Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Odense over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere i Odense.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Odense over tid
Dato | Alle jobs som akademiske medarbejdere |
---|---|
27. december 2024 | 3 |
26. december 2024 | 3 |
25. december 2024 | 3 |
24. december 2024 | 2 |
23. december 2024 | 2 |
22. december 2024 | 2 |
21. december 2024 | 2 |
20. december 2024 | 3 |
19. december 2024 | 2 |
18. december 2024 | 3 |
17. december 2024 | 3 |
16. december 2024 | 3 |
15. december 2024 | 3 |
14. december 2024 | 3 |
13. december 2024 | 3 |
12. december 2024 | 3 |
11. december 2024 | 4 |
10. december 2024 | 4 |
9. december 2024 | 4 |
8. december 2024 | 3 |
7. december 2024 | 3 |
6. december 2024 | 2 |
5. december 2024 | 2 |
4. december 2024 | 2 |
3. december 2024 | 1 |
2. december 2024 | 1 |
30. november 2024 | 1 |
29. november 2024 | 1 |
Værd at vide når du søger job som akademisk medarbejder i Odense
Odense byder på et forfriskende alternativ til storbyens hektiske rytme, men det betyder ikke, at du skal gå på kompromis med mobiliteten. Byen tilbyder en række bekvemme og miljøvenlige transportmuligheder, der sikrer, at du effektivt kan nå frem til din destination, uanset om du er på vej til arbejde, skole, kulturarrangementer eller socialt samvær.
At flytte for et drømmejob kan være spændende, men kræver forberedelse.
Bydele i Odense
Odense byder på en spændende blanding af kvarterer, hver med sin charme og atmosfære. Når du søger job, spiller dit valg af boligområde en rolle. Lad os dykke ned i nogle populære kvarterer og se, hvordan de relaterer til jobmuligheder:
Centrum: Det pulserende hjerte af Odense byder på masser af shopping, kultur og cafeliv. Her finder du virksomheder inden for handel, service, finans og kulturinstitutioner. Boligpriserne er højere, men du er tæt på arbejdspladsen og byens attraktioner.
Frederiksbjerg: Et hipt og ungt kvarter med masser af studerende og kreative sjæle. Her finder du tech-startups, designvirksomheder og innovative kontorfællesskaber. Boligudbuddet er blandet, og der er god forbindelse til centrum.
Tufteparken: Familievenligt område med grønne områder og gode skoler. Her finder du store virksomheder inden for fødevareproduktion og logistik. Boligerne er generelt rolige og familievenlige.
Bolbro: Et multikulturelt kvarter med billigere boliger og et internationalt miljø. Her finder du mindre virksomheder inden for forskellige brancher. Området er under udvikling, så jobmulighederne kan vokse i fremtiden.
Dalum: Idyllisk forstad tæt på motorvej og natur. Her finder du store virksomheder inden for industri og logistik. Boligpriserne er lavere, men transport til arbejdspladsen kan være nødvendigt.
Hjørring: Familievenligt område med gode skoler og fritidsaktiviteter. Her finder du både mindre virksomheder og filialer af større koncerner. Boligerne er rolige og familievenlige.
Munkebjerg: Et historisk kvarter med brostensgader og hyggelige cafeer. Her finder du kreative virksomheder, kontorfællesskaber og kulturinstitutioner. Boligpriserne er høje, men du er tæt på centrum og grønne områder.
Mere information om Odense
Hvis du er på udkig efter et job i Odense, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Odense, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Odense i denne guide: Odense: Din guide til jobmuligheder, transport og bydele.