Analytiker til finansiel analyseenhed i Toldstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Tranbjerg J

Motiveres du af at finde uregelmæssigheder og tendenser? Er du skarp til at se mønstre i store mængder af data? Er du udadvendt og søgende? Så er den finansielle analyseenhed den rette arbejdsplads for dig.

Det overordnede formål med Toldstyrelsens finansielle analyseenhed er at analysere Danmarks kontrolpotentiale på toldområdet med henblik på planlægning af daglige og fremtidige kontrolinitiativer samt evaluering heraf. Derudover indsamler og behandler vi efterretninger og kontrolresultater til brug for den daglige risiko- og efterretningsbaserede kontrol inden for toldområdet. Vi samarbejder også med relevante nationale og internationale myndigheder om trusselsbilleder, trends, informationsindsamlingsmetoder, mv.

Intelligent og efterretningsbaseret toldkontrol med udgangspunkt i analyser
Du bliver tilknyttet vores finansielle analyseenhed, hvor din overordnede opgave som analytiker er at finde potentielle kontrolemner med henblik på sikring af korrekt toldafregning. Dette gøres ved at analysere kontrolpotentialet ved hjælp af importmønstre, efterretninger, nye trends, kontrolresultater med videre.

Dit arbejde består primært i at bidrage til udarbejdelsen af risiko- og efterretningsbaserede analyser, der kan udpege områder til kontrol samt forudsige, hvor det er mest givtigt at sætte ind. Du skal endvidere bidrage innovativt til den videre udvikling af analyseenheden.

Arbejdet i Toldstyrelsens finansielle analyseenhed indebærer et ansvarsområde med en bred kontaktflade og samarbejde med tolderne på landegrænserne, samt forskellige ressortmyndigheder og EU. Idet vi arbejder tæt sammen med internationale myndigheder om trusselsbilleder, trends, informationsindsamlingsmetoder mv., er det væsentligt, at du kan kommunikere på engelsk.

Nysgerrig, undersøgende og proaktiv
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, såsom cand.oecon., cand.merc., og cand.soc. samtidig med, at du har erfaring med lignende opgaver. Du kan også have erhvervet dine faglige kompetencer gennem solid erfaring fra en lignende stilling. Du har gerne erfaring inden for toldområdet, dog er dette ikke et ufravigeligt krav.

Det er afgørende, at du er vedholdende og god til at skabe strukturer, som understøtter et godt datagrundlag. Du skal have flair for både kvantitative og kvalitative analyser samt forståelse for it-systemer. Derudover skal du have stærke metodiske og analytiske kompetencer.

Som person er det vigtigt, at du er nysgerrig og udadvendt. Du undrer dig og stiller gerne spørgsmål. Derudover er det væsentligt, at du kan formidle de risici og tendenser, som du finder til dine toldkolleger på fysisk varekontrol og finansiel efterkontrol på toldområdet.

Du skal være opmærksom på, at ansættelse sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretnings Tjeneste skal kunne sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

Told 9 - din nye arbejdsplads
Du bliver tilknyttet enheden T09, Efterkontrol og Analyse som er hjemhørende på Toldstyrelsens hovedadresse Slet Parkvej 1-3 i Tranbjerg ved Aarhus. Enheden består af 24 medarbejdere.

Du kommer til at arbejde sammen med 8 øvrige kolleger, der arbejder med analyse på det finansielle toldområde. Men udover analysemedarbejdere sidder der medarbejdere med finansiel efterkontrol og dokumentkontrol i enheden.

Analyseenheden leverer resultater til efterkontrollen på landsplan. Derudover leverer vi gennemanalyserede opgaver til vores fysiske varekontrol på landsplan. Vi er en god blanding af tolderfarne kolleger med forskellige baggrunde, der arbejder fælles om vores målsætning. Vi leverer analyser, profiler og konkrete efterretninger, der bruges til intelligent toldkontrol. På den måde målretter vi vores kontroller og får derved bedre resultater.

Den finansielle analyseenhed arbejder selvstændigt i et uformelt miljø, hvor engagerede kolleger hjælper og sparrer med hinanden. Fleksibilitet og samarbejde er nogle af vores nøgleord.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv samt eventuelt yderligere materiale via linket senest den 23. marts 2020. Ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Maria B Vangsgaard på 72 38 54 31 i hverdage mellem kl. 10.00-12.00.

Vi forventer at afholde samtaler den 31. marts, 2020.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Toldstyrelsens hovedadresse Slet Parkvej 1-3, 8310 Tranbjerg ved Aarhus.

Toldstyrelsen
‘Vi understøtter smidig handel på tværs af de ydre grænser og sikrer en effektiv toldkontrol’

Toldstyrelsens opgave er at sikre enkel angivelse af korrekt told og effektiv forvaltning af EU’s regelsæt på toldområdet. I samarbejde med andre myndigheder arbejder vi for at forhindre illegal import og beskytte borgere og virksomheder mod farlige eller sundhedsskadelige varer som våben og narkotika. I de kommende år har vi desuden en vigtig opgave med at modernisere og digitalisere toldområdet som fastsat i EU’s toldkodeks.

Vi løser fagligt krævende opgaver i komplekse processer. Vi skal samtidig levere et højt serviceniveau og en effektiv kontrol i alle dele af opgaven. Derfor kræver vi stærk koordinering og høj faglighed både internt og i samarbejdet med andre aktører, nationalt såvel som internationalt.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Toldstyrelsen på www.toldst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Tranbjerg J.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Tranbjerg J
  • Mandag den 23. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Tranbjerg J

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Tranbjerg J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Tranbjerg J over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
11. januar 2025 0
10. januar 2025 0
9. januar 2025 0
8. januar 2025 0
7. januar 2025 0
6. januar 2025 0
5. januar 2025 0
4. januar 2025 0
3. januar 2025 0
2. januar 2025 0
1. januar 2025 0
31. december 2024 0
30. december 2024 0
29. december 2024 0
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0