Farmakonom til medicinservice

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Da én af vores farmakonomer har fået andet job internt, søger Klinisk Farmaci, Sygehusapoteket Region Nordjylland, en farmakonom, som har lyst til at prøve kræfter med medicinservice. Der er tale om en fast stilling på 35 timer pr. uge med opstart 1. februar 2022. Arbejdsstederne vil være på Hobro Sygehus og Farsø Sygehus. Du vil blive en del af vores Team Himmerland, som i alt består af 4 farmakonomer.

Hvis du er initiativrig, serviceminded og trives ved selvstændigt arbejde med udgangspunkt i en teamstruktur, er det måske dig, vi søger?

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er en farmaceutisk-virksomhed under Region Nordjylland med 225 ansatte. Sygehusapoteket understøtter sikre og effektive medicineringsforløb for nordjyske patienter. Vi arbejder med fremstilling og forsyning af lægemidler, data og farmaceutiske serviceydelser.

Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler vores produkter og ydelser, og at disse er økonomisk fordelagtige og lever op til gældende kvalitetskrav

Jobbet:
Din væsentligste opgave er at yde medicinservice til vores kunder, sygehusafdelingerne, og være en faglig kompetent farmakonom, der understøtter den gode service.

Du vil indgå i et team, hvor samarbejdet vægtes højt, mens det overordnede ansvar for varetagelsen af medicinserviceopgaver ligger i fællesskab i teamet.

Du vil få et tæt samarbejde med dine teamkolleger og en stor berøringsflade med personalet på hospitalsafdelingerne, både sygeplejersker og læger. Arbejdsdagen og opgaverne foregår både ude på afdelingerne og ved skrivebordet.

Da medicinservice er under løbende udvikling vil du få mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af farmakonomens rolle og funktion.

Dit arbejdsområde
Du skal i samarbejde med resten af teamet stå for den daglige, praktiske drift af medicinrummet på afdelingerne. Det vil sige medicinbestilling, information, gennemgang af medicinmodul, fremskaffelse af akut-medicin, medicinskabseftersyn, og holde ATC-orden i medicinrummet. På sigt vil du også blive inddraget i andre farmaceutiske ydelser som fx deltagelse i udarbejdelse af afdelingernes standardsortiment og ordinationsgennemgang af indlagte patienters medicin samt medicindispensering.

Din profil:
Vi søger en faglig dygtig farmakonom med interesse for medicinservice. Vi forventer, du er et ordensmenneske med sans for detaljen, at du arbejder systematisk og struktureret med dine opgaver, og samtidig besidder et servicegen.

I dine samarbejdsrelationer er du imødekommende og har en åben tilgang til både kunder, patienter og kolleger, ligesom du lægger vægt på en ligeværdig og faglig kommunikation.

Som person trives du ved selvstændigt arbejde hvor du har et stort ansvar for deadlines og for at sikre et fagligt højt niveau. Samtidig skal du være fleksibel og kunne indgå i et team, hvor I med stor selvstændighed styrer og tilrettelægger arbejdsdagen. Der vil også være dage, hvor dine kollegaer ikke er på samme sygehus.

Vi forventer, du går ind til udfordringerne med en positiv og optimistisk tilgang og med vilje til at få tingene til at lykkes.

Vi kan tilbyde
En afdeling hvor vi alle er dedikerede til at levere den bedste ydelse til vores kunder i form af klinisk farmaci og medicinservice. Vi er 1 afdelingsleder, 1 ledende farmakonom, 10 farmaceuter og 30 farmakonomer.

Et spændende og alsidigt job med mange udfordringer, hvor din faglige viden vil blive efterspurgt, ligesom flere sider af dine personlige kompetencer vil komme i spil.

Vi kan love dig en hverdag med dynamik og mangeartede opgaver i et team med et meget stærkt fagligt miljø. Vi vægter uddelegering og selvstændig opgavevaretagelse højt, uden at den enkelte bliver overladt til sig selv. Vi har en uformel omgangstone og gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling.

Vi har en arbejdsuge, hvor to dage ikke er ens og en arbejdsplads, der værdsætter ”den gode kollega” og sætter det kollegiale sammenhold højt - for herigennem skabes de gode resultater og et udviklende arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Til stillingen er der fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning og betalt frokostpause.

Arbejdstiden ligger i tidsrummet mandag til fredag klokken 08.00-15.00 eller eventuelt efter aftale.

Yderligere oplysningerom stillingen fås ved henvendelse til afdelingsleder Lise Yder, tlf. 2115 1578 eller farmakonom Sandra Sveistrup, tlf.2244 3658.

For oplysninger om Sygehusapoteket Region Nordjylland henvises til

I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne.

Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgning:
Din ansøgning skal være os i hænde senest mandag den 6. december 2021 og sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.

Der afholdes samtaler mandag den 13. december 2021.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Apoteker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 25.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Apoteker
  • Aalborg
  • Mandag den 06. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som apotekere i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte apoteker i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal apotekere i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte apotekere i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som apotekere
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 3
19. november 2024 2
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 4
7. november 2024 4
6. november 2024 4
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 4
26. oktober 2024 4
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 3

Værd at vide når du søger job som apoteker i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!