Farmaceut/lægemiddelakademiker til Kvalitetsstab
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Aalborg
Kvalitetsstaben (QA) på Sygehusapoteket Region Nordjylland søger en farmaceut/lægemiddelakademiker til en fast stilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. januar 2024 eller efter aftale. Arbejdssted er Sygehusapotekets hovedkontor på Porsvej 1, Aalborg.
Sygehusapoteket Region Nordjylland
Sygehusapoteket er en farmaceutisk virksomhed under Region Nordjylland med 240 ansatte. Vi fremstiller lægemidler iht. GMP og Bekendtgørelse for færdigtilberedning samt distribuerer lægemidler til alle hospitaler i Region Nordjylland – en serviceydelse, der skal efterleve reglerne for GDP. Vores lægemiddelproduktion består af sterile og aseptisk fremstillede lægemidler samt en mindre produktion af ikke-sterile lægemidler og tekniske produkter.
Hvem er vi
QA er en del af Sygehusapotekets kvalitetsfunktion, som foruden QA består af en afdeling for kvalitetskontrol (QC). I QA er vi 10 medarbejdere fordelt på 1 afdelingsleder, 8 akademikere samt 1 kvalitetsmedarbejder.
De primære funktioner i QA er:
- At sikre at Sygehusapoteket er i compliance ift. gældende lovgivning indenfor GMP, GDP og Bekendtgørelse for færdigtilberedning
- Udarbejde/godkende GxP-dokumentation
- At frigive lægemidler, råvarer og emballager
Vi er specialister med stor indsigt i gældende lovgivning og anvender denne viden til rådgivning af produktionen og andre afdelinger i relation til de lovgivningsmæssige krav indenfor GxP.
QA som arbejdsområde:
En hverdag i QA foregår primært ved skrivebordet, hvor der løses driftsopgaver, såsom frigivelse af egenproducerede lægemidler, afvigelses- og reklamationsbehandling samt udarbejdelse og godkendelse af SOPs og andre GxP-relaterede dokumenter, f.eks. risikovurderinger og ændringssager.
Hverdagen vil også byde på udviklingsorienterede opgaver som implementering af nye systemer/processer på tværs af organisationen.
Afhængig af kompetencer, vil dine opgaver kunne bestå af:
- Frigivelse af egenproducerede lægemidler (delegeret QP)
- Validering af IT-systemer iht. GAMP5
- Autorisation af diverse fremstillings-relaterede dokumenter
- Udarbejde overordnede kvalitetsprocedurer
- Forberede og varetage træning indenfor GxP for Sygehusapoteket
Kvalifikationer
Det er et krav, at du er farmaceut eller lægemiddelakademiker. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har GxP-erfaring fra en farmaceutisk virksomhed.
Du vil få en varieret hverdag, som ofte er styret af, hvad der foregår i de øvrige afdelinger i huset. Vi søger derfor en kollega med følgende profil:
- Du har interesse for kvalitetssikring og en stor faglig nysgerrighed
- Du er i stand til selvstændigt at opsøge viden og til at fordybe dig i en opgave
- Du arbejder struktureret med dine opgaver og evner at finde en balance mellem at være resultatorienteret og kvalitetsbevidst
- Du tør erkende, når du har brug for faglig sparring med en kollega
- Du er omstillingsparat og i stand til at omprioritere, når det er nødvendigt
- Du trives med mange bolde i luften og kan bevare overblik i en travl og omskiftelig hverdag
- Du går ind til udfordringer med en positiv og optimistisk tilgang og med en vilje til at få tingene til at lykkes
- Du er kompromissøgende, men evner at tage den endelige beslutning
- Du tager initiativ, er engageret og kan samarbejde og kommunikere åbent og tillidsskabende på tværs af afdelinger og personer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund
Det er vigtigt, at du behersker dansk i tale og skrift, samt at du har rutine i at læse fagsprog på engelsk.
Du tilbydes
Som medarbejder i QA, får du en fagligt spændende og udfordrende hverdag, hvor du i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere, arbejder bredt med kvalitetssikring indenfor både GMP- og GDP-området. Du vil desuden indgå i projektgrupper på tværs af afdelinger, funktioner og faggrupper. Du vil blive omgivet af dygtige kolleger, som vægter samarbejde højt, og som har en åben og humoristisk omgangstone med respekt for hinandens forskelligheder.
Grundig oplæring vil finde sted.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. På Sygehusapoteket er der flekstidssystem med mulighed for fleksibilitet i arbejdstiderne under hensyntagen til opgaveløsning i afdelingen. Der kan desuden være mulighed for hjemmearbejde.
I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest.
Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og en røgfri arbejdsplads.
Yderligere oplysninger
Har du brug for yderligere oplysninger eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Hatting Pugholm på tlf. 4094 9499.
Du kan læse mere om Sygehusapoteket på vores hjemmeside eller på LinkedIn
.
Ansøgning
Ansøgning skal være os i hænde senest d. 25. oktober 2023, og sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.
Samtaler
Forventes afholdt d. 3. november 2023
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Apoteker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg
Jobbet er oprettet på vores service den 26.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Apoteker
- Aalborg
- Onsdag den 25. oktober 2023
Lignende jobs
-
Uopfordret ansøgning til Pharma, Sweco
- Apoteker
- Hele Danmark
-
Er du farmakonom og har lyst til et ophold nordpå,...
Er du farmakonom og har lyst til et ophold nordpå, så se her: Eysturoyar Apotek i Runavik har et barselsvikariat ledigt pr. 01.03.2025.Vi søger farmakonom, derEr kunde og serv..- Apoteker
- Hele Danmark
-
Profiles in Pharma, IT and Engineering - Open for ...
- Apoteker
- Hele Danmark
-
Er du en kvalitetsbevidst farmaceut/lægemiddelakad...
- Apoteker
- Aalborg
Statistik over udbudte jobs som apotekere i Aalborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte apoteker i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal apotekere i Aalborg.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte apotekere i Aalborg over tid
Dato | Alle jobs som apotekere |
---|---|
26. december 2024 | 5 |
25. december 2024 | 5 |
24. december 2024 | 5 |
23. december 2024 | 5 |
22. december 2024 | 5 |
21. december 2024 | 5 |
20. december 2024 | 5 |
19. december 2024 | 5 |
18. december 2024 | 5 |
17. december 2024 | 4 |
16. december 2024 | 4 |
15. december 2024 | 4 |
14. december 2024 | 3 |
13. december 2024 | 3 |
12. december 2024 | 3 |
11. december 2024 | 5 |
10. december 2024 | 5 |
9. december 2024 | 5 |
8. december 2024 | 5 |
7. december 2024 | 5 |
6. december 2024 | 5 |
5. december 2024 | 3 |
4. december 2024 | 3 |
3. december 2024 | 3 |
2. december 2024 | 3 |
1. december 2024 | 3 |
30. november 2024 | 3 |
29. november 2024 | 3 |
28. november 2024 | 3 |
27. november 2024 | 3 |
26. november 2024 | 3 |
Værd at vide når du søger job som apoteker i Aalborg
Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":
Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.
At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.
Bydele i Aalborg
Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:
Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.
Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.
Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.
Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.
Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.
Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.
Mere information om Aalborg
Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!